Min søn på otte måneder sover rigtig dårligt til lur. Han sover kun en halv time af gangen hvilket gør ham kronisk træt og derfor pylret og svær at underholde. Hans lur er enten svøbt med lyd meditationer ved brystet eller i vikle. Det er det eneste der virker.
Jeg er nu i tvivl om det er forkert at hun bare lægges og falder i søvn selv? Hun er jo ikke ked af det og har aldrig været det i denne sammenhæng . Ligger bare og småpludrer og falder så i søvn. Hvis hun enkelte gange har grædt har vi taget hende op med det samme.
Vi overvejer at skære ned til en lur, men hun virker ikke til at være klar til det, hun er i så dårlig humør når hun er træt. Hun vågner desuden og skal ammes i søvn ca 10 gange fra hun falder i søvn til vi står op.
Vi har prøvet både barnevogn, gåtur, ligge i dagsengen sammen med fri adgang til bryst. Når det bliver tid til aftenputning kan det let tage 2 timer hvor hun bliver overtræt og ikke kan finde ro.
Det er rigtig svært at få ro på hende om aftenen, det foregår på en yogabold med White noise på repeat og svøb/tyngdepose. Jeg søger gode råd, rutiner og andres erfaringer omkring aktive babyer om aftenen. Andre som også har et barn der ikke falder naturligt til Ro.
Er det en okay beslutning? Eller skal jeg acceptere at hun kun vil sove ved siden af mig? Er der en god måde at få overgangen til at være mindst hård for os alle? Jeg synes det er svært at finde ud af hvad der er det rigtige og hvordan det skal foregå.
Vugge i søvn, amme i søvn, nusse i søvn, samsovning… Der er så mange faldgruber at forsøge at undgå som nybagt forælder. Hvis du begår nogen af disse afskyelige synder, er du sikker på, at stå med et barn, der umuligt kan sove alene og som du stadig skal vugge eller amme i søvn som teenager.
Har du nogensinde hørt så meget vrøvl samlet på ét sted? Magen til sludder skal man lede længe efter!