Lad os snakke om dårlige vaner (og baby- og børnesøvn)

Af Sarah Ockwell-Smith | 25 august 2015

Oversættelse og korrektur af: Louise Madsgaard Christiansen                

Dårlige vaner.

Vugge i søvn, amme i søvn, nusse i søvn, samsovning… Der er så mange faldgruber at forsøge at undgå som nybagt forælder. Hvis du begår nogen af disse afskyelige synder, er du sikker på, at stå med et barn, der umuligt kan sove alene og som du stadig skal vugge eller amme i søvn som teenager. Disse dårlige vaner skal brydes, så hurtigt som muligt, hvis du nogensinde vil have dit barn til at sove igennem eller falde i søvn selv. De er nødt til at lære at berolige sig selv og du er nødt til at lære dit barn at falde i søvn uden dig. 

Har du nogensinde hørt så meget vrøvl samlet på ét sted? Magen til sludder skal man lede længe efter! Er du nogensinde blevet rådet til at “bryde de dårlige vaner”, som din baby eller dit barn har? Ja, du skal vel nærmest frygte Guds vrede, hvis du ignorerer de velmenende råd. Det er din pligt som forælder at lære dit barn at sove. Det er ikke en færdighed, som de har naturligt og hvis du fortsætter med at “pylre” om dit barn, vil du ødelægge dem for livstid.

Jeg undrer mig seriøst over, hvor disse absurde og nærmest idiotiske råd stammer fra. Hvilken forskning ligger bag? Hvor er studierne med resultater der viser teenagere der stadig bliver ammet i søvn, eller gymnasieelever, der har behov for at blive vugget, gynget eller gået i søvn? Hvor er beviserne på resultaterne af disse “dårlige vaner”? Der er ikke nogen? Jamen så må det jo være fordi, at der ikke eksisterer dårlige vaner i forhold til baby- og børnesøvn? Det må jo så være de frygtfremkaldende “baby-trænere”, som blot gentager de samme gamle myter for at overbevise nervøse forældre om at de skal søvntræne. Jeg mener, at du skal ignorere dem. Jeg mener, at ikke der findes “dårlige vaner”. Jeg mener, at du skal vugge eller amme din baby i søvn ligeså meget, som du har lyst til!!

Hvornår er der så tale om en “dårlig vane”?

I min optik er en dårlig vane noget, som (muligvis) kan skade nogen. Noget som muligvis kan være skadeligt på den lange bane.

Hvis alle involverede i “vanen” er glade og tilfredse og der ikke er nogen negative konsekvenser, hvad er der så galt med det?

I såfald er der vel tale om en god vane? 

Er der i virkeligheden overhovedet tale om en vane?

Definitionen på en vane er: “ureflekteret adfærd, automatisk reaktion”. En handling udvikler sig til en erhvervet vane, når vi udfører den ubevidst og nærmest ufrivilligt. 

Der er en vigtig pointe og et vigtigt ord her – ordet “erhvervet” (eller tillært). Dette forudsætter, at vanen ikke tidligere har eksisteret. Det er altså noget nyt, der er opstået.

Såvidt jeg ved er babyer altid:

1. faldet i søvn ved amning eller ved at sutte (på enten bryst eller sut)

2. faldet i søvn, mens de blev vugget

3. faldet i søvn i fysisk kontakt med deres mor.

Fra fødslen er der tale om en helt naturlig og fordelagtig opførsel. Det går dog videre end det – disse “vaner” sker allerede, mens barnet ligger i moderens mave. I livmoderen falder ALLE børn i søvn, mens de sutter (eller får føde via navlestrengen), mens de bliver vugget (tænk bare på alle de bevægelser barnet oplever, når moderen går, går op ad trapper, danser eller løber), og alt dette sker, mens de er konstant fysisk kontakt med deres mor. Der er altså ingen forhistorie for, at babyen har lært at falde i søvn selv, mens den lå i moderens mave. Påstanden om at de “har brug for at lære at falde i søvn selv” er helt latterlig, babyer er faldet søvn i månedsvis, før de blev født, uden behovet for søvntræning

Når ingen af disse måder at opføre sig på er nye eller erhvervede (tillærte), kan der teknisk set ikke være tale om en vane.

Når såkaldte “dårlige vaner” faktisk er fordelagtige

Når babier bliver ammet og nusset, sker der en kæde af positive hændelser: 

  1. Sutterefleksen hjælper kranieknoglerne med at rette sig til og reducerer således presset på kraniet og de spændinger, der evt. måtte være tilbage efter fødslen
  2. Sutterefleksen letter det ubehag og pres der kan komme i kæben i forbindelse med tandfrembrud
  3. baby og mor udskiller oxytocin, det hormon der hjælper med tilknytning og beroliger
  4. baby og mor udskiller endorfiner, det hormon der fungerer både smertestillende og bidrager til lykkefølelse
  5. hvis baby bliver ammet om natten, vil baby modtage melatonin, søvnhormonet, fra modermælken

Resultatet er altså en rolig og afslappet baby, som lettere falder i søvn. Der er altså tale om en ren win-win-situation for både mor og barn, eller hvad tænker du? Den ekstra bonus er, at disse positive effekter ikke forsvinder, så lang tid baby bliver ammet i søvn eller bruger sut – uanset alder.   

Det samme gør sig gældende med at nusse og vugge i søvn. Bevægelsen og den fysiske kontakt med forælderen gør, at baby føler sig mere rolig, tryg og afslappet – og søvnen har nemmere ved at indfinde sig. Igen – win-win. 

Skal jeg så vugge/amme/nusse til evig tid?

Ikke for evigt. Måske et år, måske to, måske tre. Eller måske en måned, eller tre eller seks. På et tidspunkt vil to ting ske helt naturligt. 

  1. Det fysiske ubehag som baby måtte have vil forsvinde
  2. Baby vil begynde at udvikle de forbindelser i hjernen som skal til for at baby kan berolige sig selv

Når disse udviklingstrin sker, vil behovet for udefrakommende beroligelse naturligt forsvinde. Fuldstændig ligesom at babyer på et tidspunkt ikke længere har brug for ble, barnevogn/klapvogn, bæreseler mv. Udviklingsmæssigt ville disse ting på et tidspunkt blive overflødige. 

Men vil de så aldrig sove igennem, medmindre du stopper med at gøre X/Y/Z?

Babyer sover ikke igennem om natten, fordi de er babyer – ikke fordi de er blevet ammet eller vugget i søvn. Selvom du fjerner amningen eller det at vugge barnet i søvn, kan du ikke fjerne det faktum, at din lille baby bare ikke sover som en voksen – og højst sandsynligt ikke vil gøre det i flere måneder eller år. 

Når det så er sagt – og når du og din baby er klar til det, er det muligt langsomt at introducere andre måder at berolige på, som vil give dig lidt mere frihed og måske endda lidt mere sammenhængende søvn. Jeg har arbejdet med hundredvis, måske endda tusindvis af forældre, som stadig gladeligt vugger og/eller ammer deres barn i søvn, og som stadig har flere timer eller måske endda en hel nats sammenhængende søvn. 

Men hvordan får jeg så folk til at lade være med at komme med “gode råd”?

Næste gang nogen siger til dig, at du er med til at give barnet “dårlige vaner” så husk på, at det siger mere om dem, end det gør om dig. Det de siger til dig er, at de faktisk ikke forstår sig på babysøvn. De fortæller dig, at de måske er gået glip af glæden ved en sovende baby i deres arme. Lad ikke deres tab påvirke dig, så du også går glip af den glæde. 

Om forfatteren

Sarah Ockwell-Smith

Sarak Ockwell-Smith har en bachelor i psykologi fra University of Grenwich.
Hun har udgivet adskillige bøger, med gennemgang af børns udvikling og lavpraktisk vejledning til forældre og deltager ofte som ekspert i tv og medier.

Let’s Talk About Bad Habits (and Baby and Child Sleep)

Sociale medier: Instagram | Facebook