Guide: Natammestop - eller nedtrapning af natamning

Guiden henvender sig til de, som ønsker at trappe ned til færre amninger om natten eller stoppe helt.

Det er dog vigtigt for os at sige, at natamning er en helt naturlig ting, og der er os bekendt ingen studier, der peger på, at natammestop er hverken nødvendigt eller noget man ‘bør’ gøre i forhold til ernæring, eller fysisk og mental udvikling.

Hvis du trives med at amme om natten – eller du vælger at fortsætte, fordi *indsæt selv grund*, så bliv endelig ved. Dit barn, din krop og dit valg.

Ved du, at du gerne vil trappe ned eller stoppe – eller er du stadig i overvejelsesfasen?

Det er ikke nødvendigvis muligt at undgå tårer – og der er det vigtigt at støtte barnet igennem den svære proces med at skulle undvære brystet.

Inden vi går igang er der nogle ting vi gerne vil gøre opmærksom på, så de kan indgå i den forventningsafstemning, der er god at lave:

  • Natammestop er IKKE lig med færre opvågninger
  • Natammestop er IKKE lig med at barnet nu kan sove i tremmeseng og/eller på eget værelse, falde i søvn selv osv.
  • Natammestop er IKKE nødvendigt for, at andre kan putte barnet
  • Natammestop er IKKE ensbetydende med eller nødvendigt for, at barnet spiser ‘bedre’/mere om dagen.
    (Tværtimod fjerner du den føde barnet rent faktisk indtager og som løbende tilpasser sig barnet.)
  • Natammestop er IKKE nødvendigt i forhold til tandhygiejne

Du kan sagtens have hørt fra nogen, at deres barn med ét sov igennem, spiste hele køleskabet og i øvrigt nærmest puttede sig selv dét sekund amningen stoppede – men det var ikke dit barn, og du ved ikke, hvilke andre faktorer, der var på spil hos dem. Vi ved godt, at det er svært at lade være, men at sammenligne med andres situationer og børn går sjældent godt.

Der bliver ingen ‘kolde tyrkere’ her, den der ammer sendes ikke på sofaen eller væk, evt. samsovning fortsættes – og barnet skal ikke på nogen som helst måde undvære nærvær, kropskontakt og tryghed.

Hvornår er det et godt tidspunkt at trappe ned eller stoppe natamning?

Der er nogle tidspunkter hvor barnets udvikling gør det uhensigtsmæssigt at forsøge en nedtrapning eller helt stop for natamningen – og nogle tidspunkter hvor det er mere hensigtsmæssigt.

Hvornår er det uhensigtsmæssigt?

  • Når barnet er ved at få tænder: Det gør ondt – og det er smertestillende og beroligende at amme.
  • Når barnet er i separationsangst-fasen ca. ved 8-10 mdr og igen omkring 1,5 år (16-20 mdr): Her vil barnet være utrolig følsom overfor alle former for ‘adskillelse’ eller ‘afvisning’ af behovet for at være tæt med forældrene
  • Hvis barnet for første gang gennemgår gentagne adskillelser fra den der ammer: Tiden omkring opstart i pasning eller skift af primære omsorg fra den der ammer til en anden forælder eller omsorgsperson. (De, som har skiftende vagter, behøver IKKE stoppe amning for at begynde på arbejde – det er muligt at amme, når man er sammen, og ikke når man er adskilt.)
  • Alle tidspunkter før 9 mdr – uden at det er for at overgå til flaske helt eller delvist. Læs mere om det her: At forsøge at minimere mad i relation til søvn 
  • Alle tidspunkter hvor barnet oplever store ændringer i sit liv, f.eks. flytning, samlivsbrud, sygdom, at få en søskende: Barnet er her allerede udsat for en belastning og vil have svært ved at rumme mere end det. Dette inkluderer også skifte fra samsovning til egen seng/eget værelse. Dette bør optimalt set ligge separat fra natammestop med en god pause imellem, så barnet ikke oplever at komme i overkrav og blive overvældet af flere forskellige ændringer på én gang.
  • Tidspunkter hvor den der ammer er i udtalt eller massiv søvnmangel eller på anden vis belastet: Dette er typisk det tidspunkt mange søger informationer om nedtrapning eller ammestop. Men for de fleste kræver det tid og energi at gennemføre en nedtrapning eller natammestop, som forløber omsorgsfuldt og uden skade på forælder-barn relationen. Når man er (eller bliver) presset, er det ofte også svært at mærke, hvad man egentlig vil og hvorfor – og det kan være rigtig svært at rumme ens barns gråd og frustration og svært at mærke sig selv. Man kan derfor ende med at have svært ved at tilpasse nedtrapningen eller stoppet til barnets signaler – kort sagt ende med at være rigtig hård, til senere stor fortrydelse og dårlig samvittighed. Man kan også ende med at træffe en beslutning man senere fortryder.

Så det var alle de dårlige tidspunkter – hvad så med de gode?

  • Når barnet har en god forståelse af det talte sprog og selv kan give udtryk for egne følelser, verbalt eller via kropssprog: Dette er typisk først efter 18-20 mdr, men så begynder barnet også at have en reel mulighed for at forstå, hvad der sker, særligt hvis den der ammer taler med barnet om, at amningen skal stoppe/minimeres.
  • Når den der ammer selv er i ro, har mulighed for støtte i tiden imens nedtrapningen/stoppet står på – og mulighed for at få sovet når barnet er vågen.
  • Under en graviditet, hvor mælken alligevel falder i volumen eller forsvinder helt – eller skifter smag.

I den optimale situation er barnet således over 18 mdr, færdig med anden omgang separationsangst, som ligger i månederne omkring 18 mdr, der er ingen store omvæltninger i barnets liv, forælderen/forældrene har truffet et velovervejet valg baseret på opdateret information og energikontoen er i plus – og det er weekend eller endnu bedre ferie.

Det betyder ikke, at man ikke kan forsøge inden – og endda lykkes, blot at det er vigtigt at være opmærksom på, at omstændighederne for situation i høj grad spiller ind på, hvordan processen vil udforme sig. 

Hvordan gennemfører man en god nedtrapning eller helt stop af natamning?

Overordnet set er der 4 punkter i processen med at trappe ned eller stoppe natamningerne helt.

  1. At overveje og træffe beslutningen, herunder tænke godt og grundigt over om beslutningen træffes på oplyst grundlag – eller i desperation (eller endnu værre efter pres)
  2. At lægge en plan (A) for hvordan det skal ske
  3. At lægge en plan (B) for hvad man kan gøre hvis det bare slet ikke fungerer
  4. At lægge en plan for at støtte hinanden i de reaktioner der kan komme

En nedtrapning og/eller fuldt natammestop kan tage alt fra 3 nætter til 3 uger eller 3 måneder – det afhænger helt af omstændighederne og barnets personlighed og parathed.

At træffe beslutningen

Det er vigtigt at være opmærksom på at det som udgangspunkt ikke er barnets behov eller ønske at trappe ned/stoppe amningen – så ville barnet i langt de fleste tilfælde være stoppet af sig selv.

Det er ikke det samme som, at et ammestop ikke er det rigtige i jeres familie nu. Det er heller ikke det samme som at barnet ikke blot skal hjælpes lidt på vej til at stoppe uden de store problemer. Amning er et forhold mellem forælder og barn og det er helt ok at sige stop, hvis det ikke længere fungerer for den ene part.
Det er således en beslutning forældrene træffer ud fra faktorer, som de har vurderet vigtige. Det er uvedkommende hvad de faktorer er – alle har ret til at bestemme over deres egen krop og ‘jeg har ikke lyst mere’ er NOK.

Det er helt ok at sætte en grænse – også selvom barnet synes det er svært.
Hvis man vælger at gennemføre en nedtrapning eller fuldt natammestop, før barnet er klar, så må man gøre sig det klart, at så ER det noget man gør imod barnets behov, og at det derfor må gøres yderst omsorgsfuldt og med god forståelse for de voldsomme følelser barnet kan opleve. Det kan også være nødvendigt at erstatte amningen med en flaske med udmalket modermælk, modermælkserstatning eller komælk (hvis barnet er over 12 mdr). En nedtrapning/fuldt stop er således ikke ensbetydende med, at barnet kan undvære mælk om natten.

Natammestop der forsøges fordi man føler sig presset eller desperat er en rigtig dårlig ide – det er svært at bevare roen og rumme barnets følelser, hvis man selv i bund og grund svømmer rundt i modstridende følelser og/eller selv er virkelig meget i tvivl.

Føler du dig presset eller desperat, så er det altid en god ide at tage kontakt til nogen som kan hjælpe. Det kan være sundhedsplejersken, en god ven, en ammevejleder, Ammenet eller vores facebookgruppe .

At lægge en plan (A) for hvordan det skal ske

I har fundet et tidspunkt nogle uger ud i fremtiden og er nu klar til at lægge en konkret plan.

Forberedelse

I vores blogindlæg om at ændre putterutinen taler vi om at ‘putte ovenpå’ det I allerede gør. Det er også ganske brugbart her. I nogle uger inden den planlagte ændring kan I begynde at tilføje det I gerne vil bytte amningen ud med.
Måske ønsker I at vugge i armene eller bæresele i stedet? Måske ønsker I at synge en bestemt sang?
En del børn har brug for at amningen bliver erstattet af aktiv hjælp, altså ting som f.eks at vugge, synge, kramme, men nogen kan nusses og putte tæt og falde i søvn på denne måde.

At stoppe amningen og tænke at barnet kan lægges vågen i sengen, hvorefter barnet falder i søvn uden yderligere hjælp er i bedste fald urealistisk, i værste fald opskriften på spandevis af tårer. Det er således ikke hensigtsmæssigt at kombinere natammestoppet med f.eks flytning til egen seng eller eget værelse, hvis barnet hidtil har sovet med forældrene.

Nogle børn reagerer godt på så få ændringer som muligt til den eksisterende putterutine – mens nogen børn har god gavn af en helt ny putterutine. Der er ikke andet at gøre end at prøve sig frem.

Forbered også gerne barnet. Det kan f.eks være ved at sige at brysterne sover, eller at I ikke skal amme om natten mere. Børn på 1,5-2 år kan godt, til en vis grænse forstå, hvad du forklarer. De mindste børn under 1,5-2 år har ikke gavn af en forberedelse, da de ikke har samme forståelse endnu.

Kold tyrker, ind på sofaen og sove – og at ‘tage kampen’?

Vi hører en del om ‘kolde tyrkere’ – altså det at stoppe amningen fra dag til dag. Bare bum, så er det slut og barnet får ikke bryst i et bestemt tidsrum. Selve det at stoppe fra dag til dag fungerer fint for nogle børn, særligt hvis de egentlig var klar og måske endda var vant til at blive puttet (igen) på andre måder.

Men – for rigtig, rigtig mange børn er det en meget voldsom løsning, særligt hvis den kombineres med at den ammende forælder samtidig flytter sig fysisk i flere nætter og overlader barnet til en anden forælder, bedsteforældre eller lignende.

Én ting er at skulle stoppe med at amme fra dag til dag, noget andet er at ens forælder pludselig bare er ‘væk’ – og hvis de to ting kombineres og strækker sig over flere dage, så kan det være meget voldsomt for barnet.

Amning er så meget mere end indtagelse af modermælk/ernæring, som det ofte reduceres til især med børn over 6 mdr. Det er vigtigt for os at understrege, at amning i høj grad handler om kontakt, og at man ved natammestop må huske dette og tanke barnet op med nærvær, fysisk omsorg og kontakt.

Det er muligt at tilgå situationen mere skånsomt for både forældre og barn – og ‘kold tyrker’, ‘lade far tage over’ og ‘tage kampen’ er således tilgange der har alternativer. Alternativer der i langt højere grad tilgodeser alle og tager udgangspunkt i samarbejde om ændringerne. Det er ikke en kamp – for i den kamp er der kun tabere, og den største af dem er relationen.

Læs f.eks om at få far/den anden forælder mere på banen her:
Brevkasse: Hvordan kan far putte, når baby på 8 mdr kun kan puttes med amning?

Hvornår vil du amme, og hvornår vil du ikke?

Måske er du ok med at amme indtil du selv går i seng og så igen i de tidlige morgentimer?
Måske vil du gerne amme ved første opvågning og igen inden I står op? 

Du kan også ved hver opvågning starte med at trøste, berolige og hjælpe barnet på andre måder og så vurdere om dette er nok eller barnet har brug for en lille tår.

Måske vil du hellere stå op med barnet midt om natten, end kæmpe med det oprevne barn, så I kan ‘nulstille’ og prøve igen senere, når barnet igen er rolig og har opbygget ny træthed. Det hele er ok – det er dit valg og jeres fælles process.

Du er den eneste, der kan mærke, hvad du gerne vil nå frem til, og hvor hurtigt du har brug for at det sker.

Det kan også være, at du egentlig bare gerne vil se, om I kan introducere andre ting end brystet, så det ikke kun er dig, der kan hjælpe barnet videre i søvnen, men som sådan ikke har brug for at natamningerne stopper helt.

Jo ældre barnet er, jo bedre kan du tale med barnet om det der sker. En 2-2,5 årig kan godt forstå, at du f.eks. siger ‘en lille tår, jeg tæller til XX og så skal mælken sove’ hvorefter du ammer, tæller når du ikke vil mere, afbryder amningen igen og hjælper barnet på anden vis.

At afkorte amningerne er en meget blid måde at begynde processen med at trappe amningerne ned. Det tager længere tid end at sige helt nej til amningerne ja, men det er en god øvelse, som forberedelse til ‘det store nej’ og hjælper barnet langsomt hen imod accept af, at der ikke længere er fri amning.

For nogle børn fungere det rigtigt godt gradvist at gå fra fri amning til færre eller helt stop – men for nogle børn duer det slet ikke, og barnet bliver forvirret over at måtte amme nogle gange og nogle gange ikke. Igen må du prøve dig frem og forsøge at vurdere, hvad der vil være godt for netop dit barn.

Nogle sætter plaster på brystet og siger, at brystet er gået i stykker, gør ondt, ikke virker mere – fordi de tænker barnet bedre kan forholde sig til denne mere visuelle grænsesætning.

Vi hører også om at man smører ting, der smager grimt på brystet og venter på, at barnet selv skal afvise, fordi det smager grimt, brænder eller lignende. Vi forstår tanken bag denne handling – det er måske bare ærgerligt at give barnet en direkte dårlig oplevelse med brystet, for at få barnet til at afvise det, i stedet for at sætte en grænse og støtte barnet igennem håndhævelsen af den grænse. Vi vil gerne vise, at der er andre, blidere veje derhen.

Når alle disse ting er sagt, så er det vigtigt for os at sige, at det ikke er at ‘give op’ eller ‘give efter’, hvis du midt i processen med natammestop eller nedtrapning vurderer, at barnet er så oprevet, at det har brug for at amme – det er at tilpasse din plan til barnets signaler. Der kommer en ny anmodning om amning I kan øve jer på og efter den endnu en – det er altså ikke alt eller intet. I er sammen ved at øve jer i ikke at amme (så meget) mere. Det er en process der godt kan gå lidt frem og tilbage.

Det allervigtigste her er jo din og dit barns kontakt til hinanden.

Det store nej – og alle de følelser der følger med

I har forberedt jer og nu er det nu: Nu skal I prøve at sove uden amning – eller i hvert fald ikke længere med fri adgang til amning.

Prøv at forestille dig barnets perspektiv: Det er vant til, at din krop og din mælk er det der hjælper søvnen på vej. Din duft, dit hjerte der banker og den beroligende oxytocin der strømmer i mælken. Dét at sutte og synke er i sig selv beroligende for barnets nervesystem. Mmmmmm – flydende sovemedicin.
Der er ikke noget at sige til, hvis barnet synes, det er svært at sige farvel til brystet og mælken.

Tænk over hvornår barnet normalt bliver puttet og forsøg at vente lidt længere, så barnet er mere træt. Det er en balance, for det duer heller ikke at barnet er overtræt. Ved at barnet er mere træt end normalt, at barnets søvnpres er højere end normalt, så vil barnet i de fleste tilfælde have nemmere ved at falde i søvn.

Sæt hele aftenen af til ‘projektet’. Ved du at barnet har færre opvågninger hvis du sover i ske med barnet? Ved du at barnet ofte når at vågne op inden du når ind til det? Så hold dig i nærheden af barnet, eller bliv ganske enkelt hos barnet, så du er der med det samme barnet begynder at rode og er i de lette opvågninger som bliver til rigtig opvågning, hvis ikke barnet straks får hjælp til at sove videre. Du skal simpelthen forsøge at være på forkant med barnets opvågninger, så du er der INDEN barnet kalder. Slå lejr hos barnet, gør det så hyggeligt og rart for dig selv som du kan – måske med en serie og hovedtelefoner, lidt slik eller hvad der føles rart for dig.

Ved du at barnet sover videre hvis du med det samme tager det op og vugger? Så gør det – MAX indsats med det samme, så barnet ikke når at vågne helt.

Du er i gang med at fjerne det redskab du normalt bruger til at hjælpe barnet – så du skal tilbyde noget andet i stedet og have forståelse for at det kan være en stor omvæltning for barnet. Dine ugers forberedelse med at tilføre andre redskaber til jeres putninger betaler sig nu, hvor barnet stadig har de redskaber til hjælp – selvom det ikke er sikkert at du føler du kan se eller mærke at du har forberedt jer, fordi det stadig kan være svært.

Forbered evt. et par mantraer til dig selv og barnet, der kan hjælpe jer begge. Det kan fx være ‘vi skal ikke amme nu, men jeg er lige her sammen med dig’ eller ‘jeg er lige her, jeg ved godt det er svært’.

Barnet kan blive ked af det, voldsomt oprevet og frustreret. Sæt ord på og giv barnet lov til at have sine følelser, for det ER jo en sorg for de fleste børn. Men livet som forældre handler ikke kun om at undgå ulykke, men også om at støtte barnet igennem det svære. Nogle gange kommer vi til at aflede barnet, fordi vi selv synes deres svære følelser er hårde at være i – og det kan være en ganske fin løsning, hvis man selv kan mærke at det er svært at bevare roen. Det er blot vigtigt at være opmærksom på at vi fjerner ikke følelsen hos barnet på denne måde, så barnet vil uanset hvad skulle igennem følelsen, så bare på et senere tidspunkt.

Kan du mærke at du ikke kan bevare roen og føler dig overvældet, så stop ‘projektet’ med det samme, få ro på jer begge med hvad end middel du kan og vær omsorgsfuld overfor dig selv. Giv dig selv og jer nogle dage uden stress, tænk igen over situationen – måske var det alligevel ikke nu? Måske skal det ske på en anden måde?
Det er GODT at kunne sige stop, når noget ikke udfolder sig som man tænkte og man har brug for at revurdere – det vil vi jo også gerne vise vores børn. 

At lægge en plan (B) for hvad man kan gøre, hvis det bare slet ikke fungerer

Hvad gør man, hvis barnet bare er ulykkelig, ikke kan sove, er påvirket om dagen også – og det i det hele taget bare IKKE går fremad på nogen måde.

Så kan man stoppe, revurdere og lægge en ny plan. Værre er det ikke. Man kan lægge nok så mange fine planer – men hvis barnet bare ikke er klar, eller den plan man har lagt ikke virker af andre årsager, så er det da skørt at blive ved. At stoppe er ikke et nederlag, barnet har ikke ‘vundet kampen’ – for der har aldrig været en kamp. Ganske som amningen er et samarbejde mellem forælder og barn, så er det at stoppe også noget man gør sammen, når den ene ikke længere trives med amningen.

Måske fik I trappet ned, men kan bare ikke komme af med midnatsamningen og den lige inden I står op? Tag fremskridtet og vær glad for det, lad det hele falde til ro og prøv så igen, hvis du stadig føler ønske om eller behov for at de sidste amninger kommer væk. En lille pause kan være lige det, der skal til – måske skulle barnet bare lige have lidt ro.

Måske tænkte I, at natammestop ville give mere søvn – men det var slet ikke det, der skete! Jamen så stop og kig på situationen med denne nye viden. Savner du, da du bare ammede halvvejs i søvne og ikke skulle op og stå og vugge – så am lystigt videre.

Tag en pause fra projektet en uge eller flere. Jo mere ‘galt’ det gik, jo længere pause. Brug tiden på at tænke over situationen igen – måske er der noget I ikke har tænkt på?

Med nye erfaringer kommer forhåbentlig bedre indsigt og muligheden for nye beslutninger.

At lægge en plan for at støtte hinanden i de reaktioner der kan komme

Når man gennemfører en nedtrapning, men nok mere et natammestop, så vil mange børn reagerer på denne ændring. Det er den voksne, der har besluttet at ændre tingene, for barnet fungerede alt ganske fint – så det er helt naturligt, at barnet måske ikke er enig og viser dette tydeligt.

Man kunne måske tro, at det kun ville ske i nattetimerne, men reaktionerne kan godt vise sig i dagtimerne også.

Man kan sammenligne situationen med enhver anden udvikling barnet skal igennem. Det kan være svært at lære noget nyt – og det kan give et frustreret, irritabelt og grådlabilt barn. Ikke fordi der som sådan er noget ‘galt ‘ men fordi barnet bruger mange ressourcer på at tilpasse sig det nye.

Barnet kan blive til en ‘klisterbaby’, virke umulig at stille tilfreds og føles som om det er gået tilbage i udvikling.

Nogle børn afviser (midlertidigt) den forælder der ammede, fordi det er så svært at brysterne er lige der, men der bliver sagt nej. Det er vigtigt at blive ved at tilbyde barnet kontakt og omsorg – og respektere hvis barnet siger nej og har brug for noget andet.
Det er alt sammen helt ok – og barnet har brug for at blive mødt i sine nye (midlertidige) behov – giv det tid, giv barnet alt den omsorg, kontakt og tilstedeværelse det har brug for.

Den der ammer kan også få brug for støtte. Det kan være rigtigt svært at skulle sige nej til barnet, og man kan føle både skyld og skam over at gøre noget som får barnet til at blive ked af det.

Det er ikke ualmindeligt at tænke, at man ikke kan være det bekendt, at man er egoistisk, at føle det forkert, at man ikke ‘holder ud’ og alle mulige andre tanker.

Det er tanker – og du er ikke dine tanker. Det er forbipasserende tanker fordi du, ganske som dit barn, er midt i at øve jer i ikke at amme (så meget) mere.

Nogle får svært ved at holde fast i beslutningen – og ønsket – om at stoppe eller trappe ned. Nogle reagerer helt modsat og bliver ‘hårde’ i deres tilgang til projektet – og barnet. Dette er ikke, fordi de ER hårde eller ønsker at være det – det er en reaktion på det svære i situationen.

Hvem kan støtte dig i denne tid?

Uanset om du er alene eller har en partner, kan det hjælpe at finde støtte hos nogen som har prøvet det – optimalt set nogen som har nogenlunde samme tilgang til forældreskabet som dig. Tal om følelserne – og bed specifikt om den støtte du har brug for. Måske er det chokolade eller en besked med et simpelt ‘Du klarer det så godt’ eller ‘Hvordan gik natten?’.

Du er ikke alene – mange, mange andre har været igennem det, men vi har alle brug for andre mennesker, når vi gennemgår svære ting.

Har du en partner eller en anden som barnet er tryg ved, så kan I være sammen imens nedtrapningen står på og skiftes til at være ‘på’ med barnet, hvis barnet er med på den naturligvis. Det kan være hårdt for nervesystemet at skulle stå til rådighed og fungere som den der skal spejle sit rolige nervesystem over til barnet og hjælpe barnet til ro. Der er det rigtigt godt at kunne få små ‘pauser’, hvis det er muligt.

Spis is i sofaen kl 9 om formiddagen, bestil pizza eller gå en tur ud i naturen. Gør hvad end der giver DIG noget på energikontoen og støt jer til hinanden. Det er umuligt at hælde fra en tom kande, så husk at du også skal fyldes op. Når du passer på dig selv, kan du passe på dit barn.

Hvad enten det handler om nedtrapning eller fuldt natammestop, så er det muligt at gøre det blidt og med fokus på kontakten mellem jer.

Måske tager det kun nogle dage, og du bliver overrasket over at det ‘bare var det’.
Måske tager det nogle uger og går op og ned i processen.
Måske går det slet ikke, og du beslutter at stoppe og vente lidt.

Uanset hvad, så er du den eneste der kan vurderer hvad der er rigtigt for lige netop DIN amning. Dit barn, din krop og helt sikkert dit valg.


3 Kommentarer

Nattamming - Ammehjelpen · marts 22, 2021 kl. 2:10 pm

[…] Den danske foreningen Sovende børn har laget en guide til nattammeslutt som passer for deg som ønsker å trappe ned eller slutte på en skånsom måte for barnet, og ikke ønsker at barnet skal gråte alene. […]

Marte Meo: Find vej til dejlige putninger | Sovende Børn · april 22, 2021 kl. 7:24 pm

[…] Guide: Natammestop – eller nedtrapning af natamning […]

Guide: Forskellige måder at putte på - Mythbuster udgave | Sovende Børn · april 30, 2021 kl. 3:55 pm

[…] Guide: Natammestop – eller nedtrapning af natamning […]

Der er lukket for kommentarer.