Guide: Forskellige måder at putte på - Mythbuster udgave

Slå op i enhver bog eller pjece vedrørende børn, og du vil finde mindst ét konkret forslag til, hvordan du kan putte dit barn.
Ofte (men naturligvis ikke altid) involverer det ‘faste rutiner’, adskillelse af barn og forælder, en barneseng og at barnet lægges til at sove vågen, så det kan falde i søvn selv.

Det fungerer fint for nogle børn og forældre, og det er skønt for dem.
For ret så mange andre, er der ingen, der får sovet på denne måde – og hvad gør man så?

Mange prøver igen – og igen – og bliver mere og mere frustrerede og kede af det, fordi det bare ikke virker. Barnet sover ikke, græder og græder – og det sker, at forældrene også ender med at bryde sammen i gråd, frustration eller afmagt.

Tankerne suser rundt i hovedet:
Hvorfor vil det barn bare ikke sove?
Hvad er det, der er galt med barnet, siden det ikke ‘virker’?
Hvad er det jeg/vi gør forkert, siden jeg/vi ikke kan få barnet til at sove?

For langt de fleste, vil det gælde, at der ikke er noget galt med hverken forældre eller barn – og barnet vil gerne sove, men KAN ikke på den måde, som det bliver puttet eller på det tidspunkt, hvor det forsøges puttet. Fordi det er urealistisk og kæmper imod barnet, i stedet for at arbejde med barnet.

Sovende Børn - Baby på fars bryst

Der findes så mange forskellige myter i forhold til søvn, nogle knap så urealistiske som andre, så lad os prøve at kigge lidt nærmere på dem. Nogle af dem er lige til skraldespanden – mens andre bare lige skal tilpasses lidt, så de passer ind i barnets udviklingstrin.

Samtidig vil vi prøve at give nogle eksempler på måder at putte på, som efter vores mening er noget mere realistiske og håndterbare for både forældre og børn. Måder som utallige forældre har brugt og fundet hjælpsomme – men måske ikke ligefrem fortalt vidt og bredt om, fordi det er ‘forkert’ i forhold til denne opfattelse af ‘barn, der falder i søvn selv i sin seng’-historie.

Vi starter lige med vores aller ypperste hade-myte:

“Når du har skabt en fast putterutine, en fast sengetid og er tyyyydelig, når du siger, at nu er det sengetid og viser barnet, at nu skal det sove, så vil barnet erfare, at du mener, hvad du siger og lægge sig til at sove – måske ikke lige første dag, men du skal bare blive ved, det skal nok virke.”

Ehhmmm…. søvnbiologi? Søvnpres? Cirkadisk rytme?
Og hvad betyder ‘tyyyyydelig’ overhovedet?

Alle dem, som har lavet en putterutine og været tyyydelig, og barnet stadig ikke sover rækker hånden op!

Vi forstår det ikke – for det giver ikke mening, og det er unfair over for forældre at sige sådan.

Du kan være tyyydelig til, du bliver blå i hovedet og har lyst til at skrige, uden at det får barnet til at sove – så lad os prøve med nogle nuancer og lidt mere realistiske tanker om putning ud fra nogle andre kendte ‘råd’.

Sovende Børn - Mælkeskæg

Det er vigtigt at adskille mad og søvn (altså ikke amme/flaske i søvn)

Vores tanker:

Vi ved ikke helt, hvor den ide er kommet fra. Vi tænker, det kan handle om hele ideen om, at det er vigtigt, at barnet kan falde i søvn selv, og at man bør forsøge at lære barnet det så tidligt som muligt. Den ide forstår vi dog heller ikke helt logikken i, eftersom forskningen tydeligt viser, at det er helt normalt, at børn op til 4-5-6 år har brug for forældres tilstedeværelse og hjælp for at falde i søvn (og komme videre i søvnen om natten)  – og der vil de fleste børn være færdige med at få mælk om natten, så hvad vil de så skyde skylden på?
At beskrive barnets behov for mælk for sult, og beroligelse og søvnhjælp som noget negativt, giver simpelthen ikke mening. Os bekendt er der da heller ikke forskning på, at det er vigtigt at adskille mælk og søvn, eller at barnet falder i søvn selv – det er noget kulturelt, der bliver præsenteret som ‘viden’ – ganske problematisk.

Hvad kan du gøre i stedet for?

Det, at sutte og blive krammet og nusset samtidig, er for rigtig mange børn vældig beroligende, så vi siger ‘Giv dit barn mælken og nyd at det virker’.
Desuden: Hvis ikke naturen ville have at modermælk skulle bruges som søvnhjælp, hvorfor er den så proppet med søvnhormoner? At mme ikke indeholder samme høje niveau af søvnhormoner ændrer stadig ikke på det faktum, at hele handlingen at få (og give) mælken er en rolig stund, som helt åbenlyst virker søvndyssende på mange børn.

Bemærk: Ønsker DU ikke at amme mere, enten helt eller i forbindelse med søvn, så er det dit valg og dit valg alene. Er dit barn mere end 9 måneder, kan du evt. se vores guide til natammestop.
Er dit barn under 9 mdr., er det vigtigt, at du tilbyder mælk på flaske/kop på barnets anmodning, fordi barnet med al sandsynlighed stadig har et helt regulært behov for at få mælk døgnet igennem – uanset om det er for sult eller beroligelse.
Se hvorfor her

Det er vigtigt, at du lægger barnet i sengen, imens det er vågent, så det falder i søvn selv i sengen

Vores tanker: Vi har svært ved at se, hvorfor det skulle være vigtigt – det handler vel i bund og grund om, at barnet skal sove, det med at falde i søvn selv skal nok komme, når barnet er ældre. Vi hører en del myter omkring, at det er vigtigt at barnet falder i søvn nede i sengen, fordi det så vil gøre det nemmere for barnet, at hjælpe sig selv videre i søvnen, når barnet vågner om natten. Men altså…. Der er bare ikke forskningsmæssig opbakning til den teori.
Har du et barn på 3 mdr., så glem det – er dit barn 3-4 år, så har du nok erfaret, at der kan man bare se; barnet bliver søreme lagt i seng vågen og falder i søvn. Måske holder I i hånd, synger en sang eller du nusser barnets ryg – men barnet lægges i seng vågen, og den udvikling kommer helt af sig selv.

Hvad kan du gøre i stedet for?

Du sidder der med baby i favnen, øjnene er tunge og glider mere og mere i….. Du VED, at hvis du lægger barnet ned nu, så slår det øjnene op, og så skal I starte forfra…
Så lad vær! Vug videre, evt. med mindre intensitet – og vær helt forvisset om, at det ikke varer evigt (selvom det kan føles sådan). Når dit barn er faldet i søvn, kan du lægge barnet, gerne halvvejs svøbt i dynen, så barnet bevarer følelsen af være puttet dejligt lunt.

Er dit barn ældre, så kan I sidde/ligge sammen og kramme og nusse. Du kan bruge din kropsvægt til at rokke stille frem og tilbage – eller du kan benytte en gyngestol, et bæreredskab, en yogabold eller sidde på kanten af sengen og bruge dine ben til at svaje frem og tilbage, så barnet oplever bevægelse.

Vil du gerne – eller har du brug for – at dit barn falder i søvn i egen seng, uden eller med meget lidt hjælp?
Så kan vores guide til tremmeseng måske hjælpe

Sovende Børn - Vågen baby i barnevogn.png

Det er vigtigt, at du ikke triller/vugger barnevognen, når barnet skal sove

Vores tanker:

Endnu en af de der skøre ideer om, at man ikke må gøre det, der virker – det som forskning igen og igen kan henvise til beroliger.

Det handler ikke om barnet – det skal vi lige være helt enige om. Der er intet farligt eller mærkeligt i, at et barn gerne vil – eller har regulært behov for – at blive vugget; det er immervæk blevet vugget i livmoderen i 9 måneder.

Det handler om, at det skal være nemt for forældrene. Fair nok – det er da noget nemmere at ploppe barnet ned i vognen, slå bremsen til, og så er der forældrepause. Nogle børn er helt ok med, at man lige vipper 3 gange, og så er det fint – men for alle de børn, hvor det er trilleriet, der leder til søvnen, så er det simpelthen bare skørt at kæmpe sådan imod ‘det der virker’.

Hvad kan du gøre i stedet for?
Tril og vug løs og og nyd det, had det eller se det som en forbipasserende periode, der bare ‘er’. Hvis du bliver træt af at trille, så kan du langsomt arbejde på at vænne barnet fra det – hvis dit barn er med på dém ide. Vi kan fortælle, at det i mange tilfælde er muligt at sidde på en bænk og trille med foden på hjulet!

Du kan også kigge på en barnevogns-vugger (vi siger tak til de dad-preneurs, som opfandt teknologien) eller droppe barnevognen helt og bruge en slyngevugge (med motor – tak til mom-preneurs for dén opfindelse), eller bruge et bæreredskab og give dit barn en vuggende kontaktlur.

Se i øvrigt også vores guide til barnevogn.

Det er vigtigt, at du forsøger at trøste barnet nede i sengen, hvis det er ked af det ved putning. Du bør kun tage barnet op, hvis det slet ikke kan falde til ro i sengen, og du skal lægge barnet ned igen, så snart det er faldet til ro.

Vores tanker:

For at sove skal dit barn være i ro og afslappet. Jo længere tid dit barn er oprevet, fordi du hænger ind over kanten på den tremmeseng, i stedet for at tage barnet op – jo længere tid kommer du til at bruge på at putte.

‘Jamen så lærer de jo, at de kommer op, når de græder?’ – og ja, det gør det. Og det skaber tryghed – ikke et lille manipulerende monster, der snor dig om sin lillefinger. Hvis du, som barn oplever, at du ALTID kan kalde og fortælle dit behov – og at din forælder så gør sit bedste for at hjælpe dig, så bliver du tryg i at prøve ting – du kan jo bare kalde. 

Når du igen og igen lægger barnet ned, selvom det begynder at græde (lyn)hurtigt igen, så lærer du dit barn, at det er nødt til at blive ved med at græde for, at få den tryghed og beroligelse det har brug for.

Det var jo ikke det du ville vel? Du ville lære dit barn, at du altid er der – at det trygt kan lægge sig og putte.

Hvad kan du gøre i stedet for?

Tag dit barn op og trøst det uden forsinkelse eller forsøg på at gøre alt muligt andet først – det er sådan, du giver det tryghed.
Måske skal I slet ikke bruge tremmeseng – måske kan I putte og/eller sove på en anden måde?
Se evt. vores guide til tremmeseng og sikker samsovning, hvor vi har skrevet om forskellige måder at sove på.

Sovende Børn - Baby der får mælk ved brystet

Efter 6 måneder har barnet ikke længere fysiologisk brug for mælk om natten, og dette bør stoppes, så det ikke forstyrrer søvnen. Den anden forælder kan tage over, og du kan sove på sofaen nogle nætter.

(Denne vejledning gives nogle gange i følgeskab med vejledning om mere fast føde, natgrød osv. med henvisning til at det vil give bedre søvn)

Vores tanker:

…. Ja, så det er et nej herfra.

Vi bakker til enhver tid op om forældres valg om at stoppe natamning eller amning i det hele taget. Årsagen er irrelevant – det er DIN krop og DU bestemmer suverænt, hvad du vil og ikke vil med den.

Men – for der er et men. Det duer ikke, at fylde forældre med løgne for at retfærdiggøre et amme- eller mælkestop. Det er ikke rimeligt overfor forældrene, og det er ikke rimeligt overfor barnet. 

Forældre er fuldt ud i stand til at træffe informerede valg for deres børn – men det kræver, at de får ordentlig information.

Nu bliver det lige nørdet lidt:

Forskning har f.eks. vist, at ammede børn i alderen 1-6 måneder, der har fri adgang til brystet, indtager ca. 20% af deres døgnindtag om natten, defineret som tidsrummet 22-04 [1]. Det er rimeligt at antage, at spædbørn ikke, fra den ene dag til den anden, stopper med at have behov for dette indtag, blot fordi de teoretisk set kan undvære.

Der er adskillige studier, som belyser det neutrale eller ligefrem gavnlige forhold mellem amning og søvn, såvel som vigtigheden af barnets frie adgang til brystet for at sikre mælkeproduktionen [2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10, 11]

Derudover findes der studier, der belyser den beroligende og omsorgsgivende effekt af amning, som hjælper moderen med at føle og yde omsorg for barnet og hjælper moderen med at falde i søvn igen efter natlige amninger – en ganske nyttig funktion, når barnet vækker moderen om natten og har brug for hjælp til at sove videre [12, 13, 14] .

Der er derfor ikke fagligt belæg for rådgivning i at adskille mad og søvn i relation til det fysiske aspekt af amning eller flaskemadning.

Myten om bedre søvn ved at give modermælkserstatning (eller stoppe det, er I også forvirrede?!?), vælling, grød, mos, adskille mad og søvn, eller stoppe natamningen lever således i bedste velgående til trods for, at der findes adskillige studier, der modsiger dette [7, 8, 15, 16, 17].

Hvad kan du gøre i stedet for?

Am, giv flaske – og gør det med fuld tiltro til, at dit barn og dig selv finder ud af, hvornår det ikke længere virker for jer.

Ammestop?
Ønsker DU ikke at amme mere, enten helt eller i forbindelse med søvn, så er det dit valg og dit valg alene. Er dit barn mere end 9 måneder, kan du evt. se vores guide til natammestop, som beskriver, hvordan du langsomt og omsorgsfuldt kan stoppe amningen. Er dit barn under 9 mdr., er det vigtigt, at du tilbyder mælk på flaske/kop på barnets anmodning, fordi barnet med al sandsynlighed stadig har et helt regulært behov for at få mælk døgnet igennem – uanset om det er for sult eller beroligelse.

Flaskestop?
Giver du mælk på flaske, kan du følge vejledningen i guiden til natammestop for at få ideer til nedtrapning eller fuldt stop.

Kold tyrker?
For begge situationer gælder det, at det kan være meget voldsomt for barnet at skulle stoppe fra dag til dag – det, der oftest omtales som ‘kold tyrker’. Mælken er både mad, væske og en del af jeres beroligende putteritual. Hvis det på nogen som helst måde er muligt, så forsøg en gradvis nedtrapning, som vil tage hensyn til alle de nævnte behov.

Hvis ikke du lærer dit barn at falde i søvn og sove selv, så vil det ikke kunne blive passet af andre eller deltage i aktiviteter med overnatning.

Vores tanker:

Det er lidt skørt, at barnets hverdag skal tilpasses på en så indgribende måde, fordi der er enkeltstående tilfælde, hvor barnet skal puttes af andre, måske endda først flere år senere.

Og den der overnatning i børnehaven, inden skolestart? Der er med al sandsynlighed lang tid til, hvorfor skulle det overhovedet blive et problem? Og hvis det gør, så håndterer I det på dét tidspunkt – der findes altid en løsning, som respekterer barnets behov og følelser.

Der er utallige forældre, som har praktiseret både sengedeling, kontaktlure, amme/flaske i søvn og alligevel kan deres børn blive passet af andre, som barnet er tryg ved. Det er sådan en skræmme-sætning, der får os til at tænke, at vi ødelægger barnets senere mulighed for at deltage i sociale aktiviteter. Og så snakker vi slet ikke om den følelse af panik vi, som forældre, kan føle ved tanken om at være ‘fanget’, uden mulighed for at gå ud en aften eller lade barnet sove hos bedsteforældrene en enkelt nat.

Det er skræmme retorik, eller ‘frygtbaserede appeller’ – og det har ingen som helst plads i et informeret samfund som vores.
Valid information tak – forældre er ikke dumme og bør ikke behandles sådan.

Hvad kan du gøre i stedet for?

Du vil gerne ud og spise? Gå til yoga? Måske skal du på forretningsrejse?

Dit barn kan hjælpes ind i søvnen af andre, når barnet er tryg ved den person, og I sammen har brugt tid på at skabe en god tilknytning. Den, som er hos barnet, kan lige så vel vugge i armene, trille barnevognen eller danse rundt med en bæresele. Måske det ikke virker lige den første eller 10. gang – så finder de to sammen en anden løsning.

Sovende Børn - Barn i slyngevugge med meget hår svøbt i dyne

Nattøj på, børste tænder, læse en bog, sige godnat og så skal du gå, mens du siger, at du er lige inde i stuen. Hvis barnet kalder eller kommer ud til dig, går du ind til det eller følger det ind i seng igen, putter det, siger godnat og går igen. Gentag indtil barnet sover.

Vores tanker:

Virker det for barnet, så go go.

Kalder barnet, bliver måske ked af det eller kommer ud igen og igen, så det faktisk går ud over søvnen? Så er det måske værd at tænke over, om det ikke var bedre brug af alles ressourcer at sidde hos barnet til det sover.
Har du et barn under 2 år og kalder/kommer ud, så er dit barn højst sandsynligt endnu ikke klar til at prøve at putte alene – og det kan måske hænge sammen med, at barnet endnu ikke forstår det, der med at være ‘lige inde i stuen’.

Det kan du evt. læse mere om her.

Hvad kan du gøre i stedet for?

Hvis du skal bruge 1-2 timer på det der renden frem og tilbage, men kan sidde roligt og holde i hånd i 30 min. (og f.eks høre en podcast eller scrolle facebook) – så giver det lidt sig selv, hvilken løsning der giver mest ro til at ‘lære at falde i søvn’.
‘De skal jo lære det’ brummer du (eller en du kender) måske – og ja, det skal de NOK lære. Hver ting til sin tid – og hvis alle bliver kede og frustrerede af at rende frem og tilbage, så er det tydeligvis ikke nu.

Prøv at det det opslag vi har lavet her, om netop det med at ‘de skal jo lære det‘.

Puttemetoder du måske slet ikke havde tænkt på, troede var en ‘dårlig vane’ eller bare totalt no-go:

Vi lavede en tråd på vores instagram og facebook, så vi kunne spørge vores følgere om hvordan de putter. Det kunne jo være, de havde nogle tricks, vi ikke havde tænkt på.
Nedenstående er en opsummering af deres svar og vores egne tanker.

  • Gå en tur med barnevognen eller baby i bæreredskab… også kl. kvart i kvalme om aftenen eller morgenen. Podcast eller musik i ørerne, så du får tanket bare lidt op selv.
  • Vug baby imens du ser flimmer: Rul baby i dynen, tag baby i et bæreredskab, sid på yogabolden, sving liften imellem dine ben, ‘hop’ liften på yogabolden (blidt), vug barnevognen, slyngevugge med eller uden motor.
    Du kan gøre det hele, imens du ser tv.
    Pro-tip: Hav lav lyd og dæmp lyset på tv’et
  • Am, am, am, am, am – eller giv flaske – indtil baby er gået kold. Behold baby i armene, indtil du selv går i seng. Det kan du i mange tilfælde også gøre foran flimmeren – Win-Win.
  • Lad baby tumle rundt i stuen, imens tv’et viser voksentv med lav lyd og lys. Vug baby, når trætheden melder sig.
    (Romantiske komedier og retsalsdramaer er baby-sikre. Krigsfilm, action og Marvel – not so much.)
  • Tag baby med i seng…. Sove-lydbog/sovemeditation på højtaler, imens I putter, får mælk, den lille får creme på hele kroppen – eller den lille tumler rundt, imens du Netflix’er den på mobilen med lav lyd og lys.
  • Musik, hvid støj, enya-agtig musik, Lord of The Rings-soundtrack, vuggeviser eller dig, der synger og synger og synger – imens du vugger/triller/hopper med baby.
  • Put barnet (uanset alder) i dobbeltsengen og lig hos barnet til det sover tungt (eller læg dig selv til at sove). Bær evt. barnet ind i egen seng bagefter.
  • Sid ved siden af, eller lig med barnet i barnets egen seng, gå først, når barnet sover. (Pssst, små earphones med musik eller podcast, nogle børn kan endda sagtens putte sig, selvom du Netflix’er den på mobilen)
  • Læs, læs, læs til barnet falder i søvn (med en lille bitte lommelygte, så barnet ikke ser bogen, men skaber indre billeder)

  • …… hvad end du kan finde på, som virker for jer – for der er ikke noget, der hedder dårlige vaner eller ‘no-go’, så længe det virker for jer.
    Og når det ikke virker mere…. Så laver I det bare om!
    (
    Se hvordan man kan gøre det her.)

Bemærk: Blåt lys fra skærme kan forsinke udskillelsen af “søvn-hormonet” melatonin. Der findes indstillinger og apps til at mindske lysstyrken og gøre lyset varmere (mindre blåt).

Kilder

  1. Kent, J.C., Mitoulas, L.R., Cregan, M.D., Ramsay, D.T., Doherty, D.A. & Hartmann, P.E. (2006). Volume and Frequency of Breastfeedings and Fat Content of Breast Milk Throughout the Day. Pediatrics, 117(3), e387-395. https://doi.org/10.1542/peds.2005-1417
  2. Palmstierna, P., Sepa, A. & Ludvigsson, J. (2008). Parent perceptions of child sleep: a study of 10,000 Swedish children. Acta Paediatr., 97(12), 1631-1639. https://doi.org/10.1111/j.1651-2227.2008.00967.x
  3. Amning – en håndbog for sundhedspersonale (2018). Sundhedsstyrelsen
  4. Cohen Engler, A., Hadash, A., Shehadeh, N. & Pillar, G. (2012). Breastfeeding may improve nocturnal sleep and reduce infantile colic: potential role of breast milk melatonin. European Journal of Pediatrics, 171(4), 729-732. https://doi.org/10.1007/s00431-011-1659-3
  5. Cubero, J., Valero, V., Sánchez, J., Rivero, M., Parvez, H., Rodriguez, A.B. & Barriga, C. (2005). The circadian rhythm of tryptophan in breast milk affects the rhythms of 6-sulfatoxymelatonin and sleep in newborn. Neuroendocrinology Letters, 26(6), 657-662
  6. Gay, C.L., Lee, K.A. & Lee, S.-Y. (2004). Sleep Patterns and Fatigue in New Mothers and Fathers. Biological research for nursing, 5(4), 311-318. https://doi.org/10.1177/1099800403262142
  7. Montgomery-Downs, H.E., Clawges, H.M. & Santy, E.E. (2010). Infant Feeding Methods and Maternal Sleep and Daytime Functioning. Pediatrics, 126(6), e1562-e1568
  8. Doan, T., Gardiner, A., Gay, C.L. & Lee, K.A. (2007). Breast-feeding increases sleep duration of new parents. J Perinat Neonatal Nurs., 21(3), 200-206
  9. Dørheim, S.K., Bondevik, G.T., Eberhard-Gran, M. & Bjorvatn, B. (2009). Sleep and depression in postpartum women: a population-based study. Sleep, 32(7), 847-855
  10. Kendall-Tackett, K., Cong, Z. & Hale, T.W. (2011). The Effect of Feeding Method on Sleep Duration, Maternal Well-being, and Postpartum Depression. Clinical Lactation, 2(2), 22-26. https://doi.org/10.1891/215805311807011593
  11. Demirci, J.R., Braxter, B.J. & Chasens, E.R. (2012). Breastfeeding and short sleep duration in mothers and 6-11-month-old infants. Infant Behavior & Development, 35(4), 884-886
  12. Niwayama, R., Nishitani, S., Takamura, T., Shinohara, K., Honda, S., Miyamura, T., Nakao, Y., Oishi, K. & Araki-Nagahashi, M. (2017). Oxytocin Mediates a Calming Effect on Postpartum Mood in Primiparous Mothers. Breastfeeding Medicine, 12(2), 103-109
  13. Uvänas-Moberg, K., Arn, I. & Magnusson, D. (2005). The psychobiology of emotion: the role of the oxytocinergic system. Int J Behav Med., 12(2), 59-65
  14. Uvnäs Moberg, K. & Prime, D.K. (2013). Oxytocin effects in mothers and infants during breastfeeding. Infant 9(6), 201-06
  15. Macknin, M.L., Medendorp, S.V. & Maier, M.C. (1989). Infant sleep and bedtime cereal. Am J Dis Child., 143(9), 1066-1068
  16. Brown, A. & Harries, V. (2015). Infant sleep and night feeding patterns during later infancy: association with breastfeeding frequency, daytime complementary food intake, and infant weight. Breastfeed Med., 10(5), 246-252
  17. Butte, N.F., Jensen, C.L., Moon, J.K., Glaze, D.G. & Frost, J.D Jr (1992). Sleep organization and energy expenditure of breast-fed and formula-fed infants. Pediatr Res., 32(5), 514-519

Om forfatteren

Mia Bernscherer Bjørnfort

Mia Bernscherer Bjørnfort er uddannet frivillig ammevejleder fra både det anerkendte La Leche League og Ammenet.dk.

Mia har vejledt og støttet over 1000 familier i amning, såvel som vejledt i normal baby- og børneadfærd herunder søvn.

Mia har blogget om baby- og børnesøvn, amning og forældreskab i adskillige år.

Mia er medstifter af og næstforperson i bestyrelsen for Foreningen Sovende Børn.