Vil du vide mere om børns søvn, tilknytning og forældreskab?

Internettet flyder over med artikler, videoer, podcasts og e-bøger om børn, deres udvikling og forældreskabet.

Men hvordan ved man hvad der er værd at lytte til?

Vi har nogle forslag.

(Bemærk venligst at nedenstående artikler læses på eksterne sites, hvorfor vi gør opmærksom på at det ALENE er de viste artikler vi anbefaler. Vi kan ikke stå inde for andet indhold fra de nævnte sider.)

Har du hørt, set eller læst noget du synes vi skal have med?

Send os gerne en mail, så ser vi på det.

Du kan benytte kontaktformularen

Hvad er normal babysøvn?

Psykolog Camilla Juhl Dorland giver i denne artikel fra Forældre og Fødsel, et overblik over hvor bredt et spænd “normal babysøvn” dækker over.

“En nyfødt baby har ingen døgnrytme og vågner hyppigt for at amme døgnet rundt. Nogle babyer vågner for eksempel en gang i timen, mens andre sover stræk på fem timer. Forældre har ofte en forventning om, at barnet skal begynde at sove længere og længere stræk. Sådan fungerer det dog ikke altid.”

Hvad er tilknytning egentlig?

Læge og Ph.d. Pernille Darling Rasmussen beskriver i denne artikel på videnskab.dk hvad tilknytning er, og hvorfor den er så vigtig.

“De tilknytningsmønstre, som børn udvikler for at overleve i en farlig verden, afhænger af deres tidlige erfaringer med omsorgspersoner. Det er vigtigt at huske på i et moderne samfund, hvor forældre ikke er de eneste nære voksne i et barns liv.”

“At forstå spædbarnets signaler hjælper også på, at forældre og barn får et dybere bånd. For når forældrene forstår, hvornår barnet har behov for ro, leg, mad, kys eller søvn, betyder det, at forældrene er på bølgelængde med barnet.

Jo mere vi bekymrer os omkring søvn, jo værre bliver det. Små ting som at acceptere, at søvnproblemer er normale, tage sig tid til at passe på sig selv og tage imod hjælp fra andre kan være en god ide.”

Dr. Amy Brown, forsker ved Child Public Health, Swansea University og Lyndsey Hookway, Ph.D. i Public Health, Swansea University er to internationalt anerkendte eksperter i normal baby- og børne adfærd.

De bidrager hver især til den internationale debat om hvordan forældre bedst navigerer i den overvældende mængde af information forældre præsenteres for.

Amy Browns nyeste bog er en kærkommen guide til at spotte “fake news” og har med titlen “Informed is best” gjort det klart at forældre har ret til og krav på ordentlig information, så de kan træffe informerede valg omkring deres familie.

I denne artikel, fra videnskab.dk, hjælper de os til at forstå hvorfor det er problematisk at ty til søvntræning.

”Den naturlige reaktion vil være, at barnet græder, skriger, kaster op, sparker, siger, det er tørstigt eller sultent, at det skal lave stort, at det ikke kan lide jer og så videre, for at I skal give op. Men I skal ikke så meget som fortrække en mine,” som det blandt andet hedder i bogen.

Det er således ikke en bog, der lægger op til at bruge sin mavefornemmelse – tværtimod. Mon kritikerne egentlig har læst bogen?”

Psykolog Tille Vedel Schøler har skrevet et debatindlæg, hvori hun adresserer de metoder bogen “Godnat og Sov Godt” anbefaler og peger på at når først familien har været igennem et sådan “træningsforløb”, så er det ikke kun barnet der er blevet trænet – men i høj grad også forælderen.

Hun spørger derfor om vi som samfund virkelig vil acceptere en bog med denne type “vejledning”?

Hvad stiller man egentlig op som forældre, når der advares mod den omstridte ‘godnat og sov godt’-metode og andre metoder hvor man tilbageholder trøst med tanken at barnet skal lære at putte sig selv?

Det giver psykolog Heidi Agerkvist, og psykolog og direktør i Center for Stress og Trivsel, Jeanett Bonnichsen et bud på.

”Jo mere energifyldt det er, og jo mere man bare vil have barnet til at sove, jo større sandsynlighed er der for, at det bliver ved med at være svært.

Forældrene skal prøve at finde frem til et sted, hvor de kan hygge sig med at få deres barn til at sove. Så det bliver noget, hvor man selv slapper af. Vi skal ikke undervurdere værdien af, hvordan voksnes nervesystem og ro smitter af på barnet. Det skal ikke være noget, der skal overstås.

Psykolog Camilla Juhl Dorland giver i denne fagartikel fra Psykologernes Fagmagasin, et indblik i hvad der sker i det lille barn, hvis det udsættes for søvntræning.

“Ifølge fortalere for CIO lærer barnet at trøste sig selv, hvis forældrene venter med eller undlader at trøste det. Der er dog ikke evidens for denne antagelse.

Der er derimod evidens for, at babyer og småbørn lærer emotionsregulering ved at blive mødt med sensitiv respons fra deres omsorgspersoner, mens lavere grad af sensitiv respons fører til forringet evne til emotionsregulering.”

I August 2019 sendte 723 paykologer et åbent brev til Gyldendal, hvori de beskrev hvorfor de mente Gyldendal burde (gen)overveje beslutningen om at udgive søvntræningsbogen “Godnat og Sov Godt” nøje.

“Søvntræning kan lære barnet at stoppe med at græde og kalde på sine forældre, men det giver ikke bedre søvn til barnet. Bogen antyder, at barnet vil få langvarige søvnproblemer, hvis ikke forældrene søvntræner barnet med den metode, som beskrives i bogen, men det er der simpelthen ikke forskningsmæssigt belæg for.”

“Should babies sleep thought the night?”

Denne video handler om barnets søvn i det første år – og kigger på om søvntræning, overgang til flaske og opstart af fast føde giver mere søvn.

Indholdet i videoen er baseret på videnskabelige studier og udgivet af Swansea University, under ledelse af Dr. Amy Brown.

"Why you might want to put the baby books down..."

Denne video handler om hvordan babybøger kan indeholde yderst problematiske råd og vejledning – og hvordan bøger med særligt stringente “regler”, kan påvirke mødre til at tro at deres baby har problemer, hvis mødrene ikke kan få babyen til at gøre som bøgerne foreskriver.

Indholdet i videoen er baseret på et videnskabeligt studie,  og udgivet af Swansea University, under ledelse af Dr. Amy Brown.

“Sleeping next to your child should instinctively be the most natural way for parents and babies to sleep.

It is only in recent history that mothers, in the relatively small Western industrialized world, have had the dubious luxury to ask two basic questions: “How will my baby be fed?” and “Where will my baby sleep?””

Professor James McKenna er og er anerkendt som verdens førende autoritet, når det handler om mor-barn samsovning, i relation til amning og vuggedød (SIDS).

I dette uddrag fra hans nye bog, “Safe Infant Sleep: Expert Answers to Your Cosleeping Questions”, kan du læse om hvordan børnesøvn har udviklet sig i industrialiserede vestlige samfund.
Artiklen er på engelsk.