Guide: Lur! Må man vække et sovende barn, så det kan sove om aftenen?

Et kig på myterne “Søvn avler søvn”, “Man bør ikke vække barnet fra sin lur” og “En lur skal være på 1,5-2 timer – mindst”.

Søvn avler søvn - eller hvad?

Udsagnet at “søvn avler søvn” har de fleste nok hørt, men hvor kommer det fra og hvad handler det egentlig om – og hvordan passer det sammen med tanker om at vække (eller ikke vække) fra lur for at barnet kan sove om aftenen?

“Søvn avler søvn” er en gammel traver, som er overleveret gennem generationer – og vi aner ikke hvor udtrykket stammer fra, trods vi ellers er rimelig gode til at google og har en del kontakter med speciale i søvn. Ingen ved det.

Vi finder og hører om flere forskellige måder at opfatte ‘søvn avler søvn’ på. Fra tidligere tiders opfattelse af, at jo mere søvn barnet fik i løbet af dagen, jo bedre ville det sove om natten – til nutidige opfattelser af at det mere handler om at ‘gode lure’ baner vejen for bedre nattesøvn. Der er bare rimelig stor uenighed om hvad ‘gode lure’ så er – og så er vi jo ligevidt.

En ting der dog lader til at gå igen, i den moderne opfattelse af ‘søvn avler søvn, handler om, at jo flere gange barnet oplever en rar og nem indsovning, jo mere ro skabes der i barnets krop, og barnet får dermed en positiv oplevelse af det at falde i søvn og sove.

Lige dén vinkel på ‘søvn avler søvn’ kan vi – og forskningen – se meningen i. Alle de andre kan vi slet ikke finde nogen former for belæg for.

Søvnbiologi 

Den cirkadiske rytme

Den cirkadiske rytme er ofte det, man betegner som ‘kroppens indre ur’. Den cirkadiske rytme styrer forskellige kropslige funktioner, som f.eks udskillelse af melatonin (søvnhormon) og kortisol (aktivitets- fordøjelses- stress hormon mm.). Den cirkadiske rytme styres primært af lys og sociale aktiviteter. Den cirkadiske rytme er for langt de fleste på ca 24-25 timer, svarende til et døgn.   

Søvnpres

Søvnpres kan også kaldes ‘træthed’ – altså at føle sig træt og have lyst til/behov for at sove. Søvnpres styres af hormonet adenosin, som bygger sig op i de vågne timer. Søvn nedbryder adenosinen – søvnpresset lettes.

Tempoet kan variere, så hvis man f.eks har deltaget i en ekstra krævende fysiske eller mental aktivitet, så vil man producere mere adenosin, end hvis man bare har haft sin normale dag.

I løbet af dagen producerer man også kortisol, som er stress/aktivitets hormon, og adrenalin som holder os fokuserede og ‘klar til kamp’ i særlige situationer. Det er derfor, man f.eks kan komme igennem første dag på arbejdet/eksamen – eller årsagen til, at det lille barn kan holde sig vågen flere timer til Farmors fødselsdag – for derefter at mærke trætheden som en mur, der rammer længe inden den normale sengetid.

Små børns behov for lur er forårsaget af deres høje søvnpres. Lure letter søvnpresset og sænker samtidig kortisolniveauet, hvilket modvirker overtræthed.

Sociale aktiviteter

At tage tøj på, tage et bad, spise morgenmad, lege/gå på arbejde, tage en lur/træne, spise aftensmad, lege/se tv osv. er sociale aktiviteter, som i høj grad er med til at hjælpe vores krop med at finde ud af ‘hvor vi er’ i dagens rytme – særligt hvis de gøres i en nogenlunde fast rækkefølge. Vi kan kalde dem ‘tjekpunkter’. Disse tjekpunkter kan være med til at styre kroppens egen ‘bevidsthed’ i forhold til den cirkadiske rytme [1] .

Det er derfor kroppen, kan blive så forvirret, hvis man rejser til en anden tidszone – fordi kroppen er træt, sulten og vågen på helt andre tidspunkter end tidszonen, man er taget til. Her hjælper det at være ganske konsekvent i tilpasningen til den lokale døgnrytme [2].

At vække fra lur - eller ej?

Studier har kigget på lure hos børn omkring og lige efter 1,5 år, da der her sker et skift i barnets søvnbiologi, som holder til barnet er omkring 5-6 år [3, 4, 5, 6, 7, 8, 9] . Dette skift betyder at barnet kan være vågen længere tid af gangen og i langt højere grad samler søvnen i nattetimerne, hvilket er samstemmende med at langt de fleste børn går fra to/flere lure til én lur omkring/senest ved 1,5 år og dropper luren helt (monofasisk søvn) omkring 2-4 år, afhængigt af barnets individuelle søvnbehov og familiens døgnrytme.

Forskning viser at længden på lure, samt hvornår luren ligger på dagen, betyder en del for tidspunktet for sengetid om natten, barnets samlede nattesøvn og opvågninger om natten.

Forskningen er ikke helt entydig, men peger på at ‘optimale lure’ handler om at finde en balance i tidspunktet for og varigheden af luren.

Forskningen beskriver at lure der ligger tidligt på dagen og er lange påvirker nattesøvnen, den samlede nattesøvn og opvågninger negativt, ganske såvel som lure der starter sent, og varer længe gør [10, 11, 12, 13, 14] .

Det lader til at den klassiske ‘middagslur’, der ligger ca. en tredjedel til halvt inde i barnets normale vågentid, er den rytme der fungerer godt for de fleste børn i alderen 1,5-3 år – fuldstændig som vi har tradition for her i Danmark, med at stå op ved 6-7 tiden og tilbyde barnet lur ved 11-12 tiden. Det er jo egentlig ganske opløftende, at se forskningen støtte op om den praksis, vi allerede har.

Luren skal så bare helst ikke vare både 2 og 3 timer – og der er vi så tilbage ved problemstillingen med, at mange ser det som helligbrøde at vække et sovende barn, trods forskningen i lure og almindelig viden om søvnbiologien ikke melder om et problem med det.


Forskning støtter således også op om forældrenes meldinger om, at en lang lur om eftermiddagen gør at barnet ikke kan sove (når forældrene vil have det) og at sengetiden rykkes frem, når den sidste lur droppes [8]

Vil man tage udgangspunkt i forskningen er der således ikke én rigtig måde at håndtere lure og det at vække fra lur eller ikke – det vil afhænge af forskellige faktorer, herunder er det særlig vigtigt med opmærksomhed på barnets alder, og hvornår i søvnen barnet vækkes. Jo ældre barnet er, jo bedre kan det eksempelvis ‘tåle’ at blive vækket – særligt hvis man lykkes med at vække i den lette søvn.

‘7 til 7’ og noget om søvn i konteksten af pasningstilbud

Myten om at ‘søvn avler søvn’ er helt enorm svær at slippe af med – særligt i forhold til pasningstilbud, hvor pædagoger og dagplejere afholder pause når børnene sover og børnenes søvn derfor ikke alene handler om børnenes behov, men også om logistik, særligt i lyset af de meget lave normeringer.

Dette skal ikke tolkes som en antagelse om at pædagogisk personale ikke er bevidst om vigtigheden af børns individuelt tilpassede søvn og ikke forsøger at opfylde dette. Det er alene en opmærksomhed på, at nok så meget faglighed, velvilje og viden om søvn, ikke kan hamle op med manglende hænder. Pasningstilbud kan derfor blive nødt til at tilpasse måden de håndterer søvn, til de specifikke forhold i det enkelte pasningstilbud.

En anden myte, som har relevans for myterne om at søvn avler søvn og om at man ikke må vække fra lur, er myten om at børn skal sove ‘7-til-7’.

Nogle børn er simpelthen ikke trætte kl 19, slet ikke hvis de har sovet 1,5-3 timer i barnevognen efter en leverpostejmad kl 11-12. Der er, for nogle børn, ganske enkelt ikke lang tid nok, til at barnet kan blive træt nok til at sove til nat kl 19.

Eksempel 1: En 1,5 times lur fra kl 11, så er der 6,5 time til kl 19. Det er fint for nogle børn – for andre ikke.

Eksempel 2: En 3 timers lur kl 12, så er der kun 4 timer til kl 19 – for et lille barn på 14-15 mdr er det måske fint, for et barn på 2,5-3 år er det i langt de fleste tilfælde slet ikke lang tid nok til at blive trætte (nok).

Og nogle børn er bare ikke trætte kl 19, uanset hvordan man lægger luren fordi deres cirkadiske rytme ikke passer med godnat kl 19.

Myten om at børn skal sove 7 til 7 er således med til at opretholde en fortælling om barnets søvn, som på ingen måde hænger sammen med resten af de fortællinger vi har om søvn – eller søvnbiologi i det hele taget.

Børn kan ikke både sove 7 til 7, sove 1-2 lange lure i løbet af dagen og ikke blive vækket.
Og inden nogen nu siger ‘Jamen sådan sover mit barn’ – så jo, naturligvis findes der disse mystiske enhjørninge-børn som bare sover og sover og sover. Og det er lige så normalt som de børn som ikke ‘bare’ lige sover – der er bare ikke så mange af de her enhjørninge-børn, så det er ikke det vi må italesætte som ‘den sunde søvn’ eller ‘den normale søvn’, når vi ved – fra virkelig meget forskning – at det bare ikke er sådan langt de fleste børn sover.

Vi skal være utrolig opmærksomme på ikke at holde fast i fortællinger, myter, som skaber urealistiske forventninger. Vi ved at disse stresser forældre og får dem til at stræbe efter de her forventninger, hvilket for mange resulterer i usikkerhed omkring egne forældrekompetencer og omkring hvorvidt barnet er normalt.

Så hvor søvn hos småbørn bestemt er vigtigt og hvor det bestemt gør sig gældende at man ikke kan ‘spare søvn sammen’ ved at holde barnet vågen, i håb om at det så sover nemmere og bedre – så kan et barn nu engang kun sove så meget som det har søvnpres og søvnbehov til.

Se mere om søvnbiologi og søvnpres i faktaboksen længere oppe, i vores video om søvnpres og den cirkadiske rytme, eller i vores blogindlæg om søvnpres

En lur skal være på 1,5-2 timer - mindst! Eller skal den?

Hvor lang skal en lur være for at være god nok? Er der overhovedet ét svar på det spørgsmål – eller kommer det an på en hel række af faktorer?

En lur varer til barnet vågner – eller bliver vækket fordi dagens aktiviteter kræver det. Der er INTET fagligt belæg for strikse angivelser af lures varighed, timing eller antal.

Denne tilgang til lure er en vestlig ‘opfindelse’ – i de fleste ikke-vestlige kulturer sover babyer ‘on the go’ i f.eks bæreredskaber, med rigt socialt liv omkring sig, hvorefter de vågner selv, eller vækkes når det er tid til næste aktivitet.

Pamela Douglas [15] , som er en internationalt anerkendt forsker i mor/barn helbred, beskriver at dagtimerne er til socialt samvær, stimulering og aktiviteter – og at natten er til søvn. Med denne sætning peger hun på, at de store blokke søvn vi i vesten har implementeret skaber et unaturligt og usundt fokus på lure – og som bivirkning berøver det børnene den vigtige naturlige stimulering der kommer fra ‘at være med’ sin forælder i forælderens naturligt forekommende aktiviteter dagen igennem [16].

Det påvirker også nattesøvnen, da nogle børn simpelthen ikke når at opbygge nok søvnpres, til at kunne sove hele natten.

Tilsætter man den hyppigt forekommende praksis med at barnet sover i lysdæmpede omgivelser, uden det vilde lyd omkring sig, så bidrager dette yderligere til at forvirre barnets cirkadiske rytme, som kan risikere at tro det er nat pga. manglen på lys og lyd.

Professor Helen Ball fra Durham Spædbarns og Søvn Center, bakker op om dette og peger på at der desværre er kommet så stort fokus på vigtigheden af lange lure, at forældre kæmper en unødig og angstprovokerende kamp, for at få deres barn til at sove. Hun foreslår, som Pamela Douglas, at forældre støttes i et langt mere afslappende forhold til dagssøvn, med særligt fokus på at såkaldte powernaps, ind imellem dagens aktiviteter, eller kontaktlure hvor barnet f.eks sover i en bæresele imens forælderen ‘er i gang med livet’, i langt de fleste tilfælde er en langt mere hensigtsmæssig tilgang til søvn for både forældre og barn.

Hvad kan man helt konkret gøre for at få balanceret børns og forældres behov?

Når der bare ikke er mere at give af: At løbe tør for mor/far/forælder

Ofte ønsker forældre at barnet skal sove langt tidligere end barnet kan. Dette er i mange tilfælde udtryk for forældres bevidsthed omkring vigtigheden af søvnen (uanset at det så i langt de fleste tilfælde er på baggrund af skræmmeretorik) – og nok også udtryk for den stressede hverdag børnefamilier lever i og med.
Når man selv har været på arbejde i 7-9 timer, derefter har skullet handle, lave mad, køre til fodbold, nå at træne osv. – så er der bare ikke mere at give af.

Vi plejer at betegne det som ‘at løbe tør for mor/far/forælder’ – man har simpelthen brug for at børnene sover, så man selv kan nå bare 30 minutters Netflix inden det er sengetid.

Det er altså forældre som gør deres ypperste for at give deres børn omsorg og samtidig snige sig til en smule selvomsorg.

Vi kan se på forskellige strategier, som alle respekterer barnets behov for lur, men samtidig støtter op om god søvnhygiejne og en god nattesøvn for alle.

Når forældrene har svært ved at være i den (måske) lange putning og savner ‘mig tid’

En måde at komme dette behov for ‘mig tid’ i møde, kan f.eks være at kombinere putningen med noget der, i hvert fald i nogen grad, kan føles som ‘mig tid’ for forælderen, som f.eks at høre lydbog, scrolle facebook, se en serie på mobilen eller læse en bog.

Se evt. dette opslag, som Mia fra Sovende Børn har skrevet på sin egen facebook:

Opmærksomhed balancen mellem barnet behov for lur og familiens døgnrytme

Hvis forældre har svært ved at få barnet til at sove om aftenen, fordi det ikke er træt nok, kan det være hensigtsmæssigt at have en opmærksomhed på dette og evt. have en samtale forældre og pædagog/dagplejer/privat børnepasser imellem, såfremt barnet er i dagtilbud med mere eller mindre faste sovetider.

Når barnet er mindst 7-8 måneder kan man overveje at prøve at vække barnet fra lur – eller i hvert fald ikke kæmpe for at få barnet til at sove lange lure – og forsøge at finde en balance, samtidig med at man har opmærksomhed på vigtigheden af luren for barnets overordnede trivsel samt eksempelvis barnets indlæring, samt passende sengetid (som meget vel kan være både 1 og 2 timer senere end forældrene kunne ønske sig).

At tilpasse barnets sovested

Når vi gerne vil hjælpe barnet til kun at sove den tid, det absolut har brug for om dagen, så kan vi tilpasse barnets sovested. Det handler helt konkret om at sikre at barnet sover i dagslys, med lyde fra livet omkring barnet.

Tilbud om lur

Man kan ‘tilbyde lur’ uanset barnets alder, men aktivere barnet igen såfremt barnet ikke falder i søvn i løbet af ca. 20-30 min og prøve igen næste gang barnet viser træthed, hvis muligt. Det kan resultere i at barnet simpelthen falder i søvn senere på eftermiddagen, hvor man så vækker barnet ud fra tanken, at jo ældre barnet er og jo senere luren er sket, jo hurtigere vækkes barnet.

At vække barnet fra lur

For alle børn handler det om at prøve sig frem med at vække barnet og forsøge at finde en balance, samtidig med at man taler med forældrene om vigtigheden af luren(e) for barnets velbefindende, helbred og indlæring, samt passende sengetid, som meget vel kan være både 1 og 2 timer senere end forældrene kunne ønske sig.

  1. Man kan f.eks. prøve at vække barnet på mindst 7-8 måneder fra sidste lur, hvis det er faldet i søvn sidst på eftermiddagen, så det når at blive træt nok til at komme med forældrene i seng ved 21:30-22 tiden. Jo yngre barnet er, jo mere fordelagtigt er det, at forældrenes sengetid ligger samtidig med barnets, så nattesøvnen synkroniseres.
  2. Man kan f.eks. prøve at vække barnet på mindst 1,5 år fra lur, hvis det sover meget længe (mere end 1,5-2 timer) OG forældrene oplever at barnet først sover ved 21:30-22 tiden eller senere. 
  3. Man kan f.eks. prøve at vække barnet på 2-2,5 år fra lur, hvis det sover mere end 1-1,5 time OG forældrene oplever barnet først sover ved 22-tiden eller senere.

Hvordan vækkes barnet fra lur - helt lavpraktisk

Vi ved alle hvordan lyden af vækkeuret kan få os ud af søvnen på en ganske ubehagelig måde. At vække barnet fra lur kan gøres omsorgsfuldt, så barnet ikke oplever det som en ubehagelig oplevelse af at blive hevet ud af søvnen. Det gør vi ved at lægge mærke til hvornår barnet er i den lette søvn, hvor det kan vækkes blidt.

Søvnstadier [17] :

  • NREM1 = Meget let søvn, man sover ikke ‘rigtigt’ endnu
  • NREM2 = Let søvn, sover men kan nemt vækkes
  • NREM3 = Dyb søvn, ubehageligt at blive vækket
  • NREM4 = Meget dyb søvn, ubehageligt at blive vækket
  • REM = Drømmesøvn, kan nemt vækkes

En søvncyklus hos et barn:

Spædbarnets søvncyklus: REM – NREM3/4 – REM – NREM3/4 

Omkring 2-6 måneders alderen begynder barnet at have NREM1 og 2 søvn. Det er her mange forældre oplever at barnets søvn bliver sværere, fordi barnet nu skal igennem den lette ‘falde i søvn’-søvn.

Søvncyklus ser nu sådan ud:
NREM1 – NREM2 – NREM3/4 – NREM2 – NREM1 – REM – NREM1

Jo yngre barnet er, jo mere af barnets søvn foregår i REM og dyb N-REM søvn.

Barnets søvncyklus ligger på omkring 40-50 min i barnets første leveår, omkring 60 min ved 3 års alderen og ved 5-6 års alderen er den nået ca. 90 min og vil langsomt udvide sig til at være 90-120, som hos voksne.

Hvordan ser den lette søvn ud, hvis man kigger på barnet?

Langt de fleste kan godt se hvornår et barn sover tungt (NREM3/4).

Barnet ligger helt stille, man kan røre og måske endda flytte dem, uden at de reagerer nævneværdigt. Man kan måske se og høre at vejrtrækningen er helt tung, rolig og langsom.

Når barnet er i den lette søvn (NREM 1/ 2 og REM) vil barnets vejrtrækning derimod være mere hurtig, måske endda skiftende. Barnet vil være mere ‘aktiv’ med sin krop og man kan ofte tænke at de ‘er ved at vågne’.

Det er i denne lette søvn barnet nemmest og mest omsorgsfuldt kan vækkes.


At blive hevet op af barnevognen/sengen er ubehageligt, selv hvis barnet næsten er vågen – men vi kan bumle lidt med vognen, trille vognen hen hvor der er mere lyd og liv, nusse barnet med lidt mere kraft i vognen/sengen, tale til barnet og langsomt hjælpe barnet ud af søvnen.
Et barn der vækkes kan have brug for 5-10 min rolig nusning, så det lige får lov at vågne rigtigt.

Information og forventningsafstemning i forhold til overgangen hvor lure droppes

Det kan være en god ide at gøre sig det klart, at barnets sengetid i overgangen med at droppe en/den sidste lur, vil være meget svingende.
Det kan hjælpe forældre at vide, at det er ok, at prøve sig frem med at vække barnet, gerne i kombination med at gå i seng samtidig med barnet, så forældre og barn sover synkront.

Når forældrene sover samtidig med barnet, kalder man det synkroniseret søvn – og denne tilgang sikrer, at forældrene får så meget søvn som overhovedet muligt, fordi de fleste børn har den mest stabile søvn først på natten og senere har flere opvågninger, med behov for hjælp. Bliver forældrene derimod oppe, så vil barnet sove sin mest stabile søvn imens forældrene er vågne – og forældrene vil gå i seng til barnets ‘urolige søvn’ og dermed ikke selv få gavn af de første rolige timer af barnets søvn.

Det er her samtidig vigtigt ikke at lade barnet ‘sove længe’ om morgenen, men vække barnet til sædvanlig tid, så barnet ikke blot rykker hele døgnrytmen. At vække til sædvanlig tid støtter op om barnets cirkadiske rytme og er det første tjekpunkt i døgnrytmen. Det første morgenlys er det der ‘nulstiller’ barnets døgnrytme og er en vigtig søvnregulator, hvis ikke den vigtigste.

Det kan føles ubarmhjertigt at vække et barn om morgenen, hvis barnet ikke har sovet nok om natten – men det er vigtigt at forstå, at det er for at hjælpe barnets krop med at mærke døgnet ‘rigtigt’. Når man vækker barnet og udsætter det for dagslys, nulstiller man døgnet og aktiverer barnets kortisoludskillelse (lad os kalde det ‘aktivitetshormon’ fordi det er det som er aktivt i barnets vågne timer), samt stopper udskillelsen af melatoninen (søvnhormon) – det er den absolut mest effektive måde at hjælpe barnet til at regulere døgnrytmen. Det virker bare først efter nogle ugers konsekvent døgnrytme – så det er ikke et quick fix.

Se mere om døgnrytme og søvnhygiejne i vores guide til hvordan en genkendelig døgnrytme og betingede reflekser kan bruges til at understøtte dit barns søvn – og din egen

Referencer

  1. https://netdoktor.dk/tema/soevn/doegnrytme.htm
  2. Asher, Gad & Sassone-Corsi, Paolo. (2015). Time for Food: The Intimate Interplay between Nutrition, Metabolism, and the Circadian Clock. Cell. 161. 10.1016/j.cell.2015.03.015.
  3. Acebo, C. et al. Sleep/wake patterns derived from activity monitoring and maternal report for healthy 1- to 5-year-old children. Sleep 28, 1568–1577 (2005).
  4. Harada, T., Hirotani, M., Maeda, M., Nomura, H. & Takeuchi, H. Correlation between breakfast tryptophan content and morning-evening in Japanese infants and students aged 0–15 yrs. J Physiol Anthropol 26, 201–207 (2007).
  5. Asaka, Y. & Takada, S. Activity-based assessment of the sleep behaviors of VLBW preterm infants and full-term infants at around 12 months of age. Brain Dev 32, 150–155, doi: 10.1016/j.braindev.2008.12.006 (2010).
  6. Fukuda, K. & Sakashita, Y. Sleeping pattern of kindergartners and nursery school children: function of daytime nap. Percept Mot Skills 94, 219–228, doi: 10.2466/pms.2002.94.1.219 (2002)
  7. Nakade, M., Takeuchi, H., Taniwaki, N., Noji, T. & Harada, T. An integrated effect of protein intake at breakfast and morning exposure to sunlight on the circadian typology in Japanese infants aged 2–6 years. J Physiol Anthropol 28, 239–245 (2009).
  8. Akacem, L. D. et al. The Timing of the Circadian Clock and Sleep Differ between Napping and Non-Napping Toddlers. PLoS One 10, e0125181, doi: 10.1371/journal.pone.0125181 (2015).
  9. Thorpe, K. et al. Napping, development and health from 0 to 5 years: a systematic review. Arch Dis Child 100, 615–622, doi: 10.1136/archdischild-2014-307241 (2015).
  10. Nakagawa, M., Ohta, H., Nagaoki, Y. et al. Daytime nap controls toddlers’ nighttime sleep. Sci Rep 6, 27246 (2016). https://doi.org/10.1038/srep27246
  11. Fukuda, K. & Sakashita, Y. Sleeping pattern of kindergartners and nursery school children: function of daytime nap. Percept Mot Skills 94, 219–228, doi: 10.2466/pms.2002.94.1.219 (2002).
  12. Yokomaku, A. et al. A study of the association between sleep habits and problematic behaviors in preschool children. Chronobiol Int 25, 549–564, doi: 10.1080/07420520802261705 (2008)
  13. Jones, C. H. & Ball, H. L. Napping in English preschool children and the association with parents’ attitudes. Sleep Med 14, 352–358, doi: 10.1016/j.sleep.2012.12.010 (2013).
  14. Komada, Y. et al. Relationship between napping pattern and nocturnal sleep among Japanese nursery school children. Sleep Med 13, 107–110, doi: 10.1016/j.sleep.2011.10.017 (2012).
  15. https://pameladouglas.com.au/
  16. https://education.possumsonline.com/online-introductory-workshop-1
  17. Maurice M. Ohayon, MD, DSc, PhD, Mary A. Carskadon, PhD, Christian Guilleminault, MD, Michael V. Vitiello, PhD, Meta-Analysis of Quantitative Sleep Parameters From Childhood to Old Age in Healthy Individuals: Developing Normative Sleep Values Across the Human Lifespan, Sleep, Volume 27, Issue 7, October 2004, Pages 1255–1273, https://doi.org/10.1093/sleep/27.7.1255

Om forfatteren

Mia Bernscherer Bjørnfort

Mia Bernscherer Bjørnfort er holistisk evidensbaseret amme- og søvnvejleder, med uddannelser og kurser fra La Leche League (International/DK), Ammenet.dk (DK), Baby Sleep Info Source (UK), BabyEm/Holistic Sleep Coaching (UK), Gold Learning (CA) og Child Sleep Institute (USA).

Mia har vejledt og støttet over 1000 familier i amning, såvel som vejledt i normal baby- og børneadfærd herunder søvn.

Mia har blogget om baby- og børnesøvn, amning og forældreskab i adskillige år.

Mia er medstifter af og næstforperson i bestyrelsen for Foreningen Sovende Børn.