Hvad sker der egentlig, når et barn er 'overtræt' - og hvordan hjælper man det til at sove?

Udgivet første gang i The Conversation 6 december 2022 under titlen What’s really going on when a child is ‘overtired’ – and how to help them go to sleep.

Oversat af Mia Bernscherer Bjørnfort, Foreningen Sovende Børn, og genudgivet efter gældende retningslinjer og skriftlig tilladelse fra forfatteren.

Enhver, der har passet et lille barn, vil genkende tegnene. Det har fået for lidt søvn eller sprunget en lur over, det er gnavent, grædende og i dårligt humør, og det kan eller vil ikke falde i søvn. Det er “overtræt”. Men er sådan noget virkelig muligt – at være mere træt end træt?

Forfatter | Helen Ball

Professor i antropologi og direktør for Parent-Infant Sleep Lab, Durham University

The Conversation

Erklæring om mulige interessekonflikter

Helen Ball modtager i øjeblikket forskningsmidler fra NIHR ARC (Applied Research Collaborative) for det nordøstlige og nordlige Cumbria. Hun har tidligere modtaget forskningsmidler fra Economic and Social Research Council (ESRC), National Institute for Health Research (NIHR), Scottish Department of Health, Lullaby Trust, Leverhulme Trust, Nuffield Foundation, Babes inArms Charity og Scottish Cot Death Trust. Hun er tilknyttet UNICEF UK Baby Friendly Initiative, Lullaby Trust og International Society for the Study and Prevention of Infant Deaths (ISPID).

Det, vi plejer at kalde overtræthed, sker, når en følelsesmæssig tilstand, såsom angst, angst eller frygt, blokerer vores evne til at falde i søvn, selv, når vi er virkelig trætte. Dette er en overlevelsesmekanisme, der hjælper os med at holde os vågne, når vi er i fare, uanset, hvor trætte vi er. Denne mekaniske kan måske hjælpe os med at gentænke ‘overtræthed’ for at hjælpe os til at reagere bedre på vores barns behov, når det sker.

I slutningen af ​​dagen kaldes den følelse, vi har af at skulle sove, for søvnpres. Jo længere vi holder os vågne, jo mere stiger søvnpresset. Typisk er det, at jo højere det bliver, jo lettere er det at falde i søvn. Hvis vi holder os vågne længe nok, falder vi til sidst i søvn, selvom vi prøver at lade være.

Denne artikel er en del af Quarter Life, en serie om problemer, der påvirker dem af os, som er i tyverne og trediverne. Fra udfordringerne ved at starte en karriere og tage vare på vores mentale sundhed, til spændingen ved at stifte familie, adoptere et kæledyr eller bare få venner som voksen. Artiklerne i denne serie udforsker spørgsmålene og giver svar, mens vi navigerer i denne turbulente periode af livet.

Fornemmelsen af ​​søvnpres er forårsaget af opbygningen af kemikalier (kaldet adenosiner) i hjernen. Det er proteiner, der fjernes fra vores hjerner, mens vi sover, og opbygges igen, mens vi er vågne.

For voksne tager denne proces,omkring 14-16 timer. Når vi forsinker søvnen forbi dette punkt, kan opbygningen af ​​adenosiner ikke fortsætte ukontrolleret. På et tidspunkt må vi til sidst sove.

Babyers søvnpres stiger hurtigere end voksnes. Små babyer falder ofte i søvn efter at have været vågne i en time eller to. Når børn bliver ældre, opbygges søvnpresset langsommere. Men der går flere år, før et barn er i stand til at holde sig vågen hele dagen.

Hvad stopper os i at sove?

For at falde i søvn skal vi være rolige, afslappede og kunne slukke for vores hjerner, så opbygningen af ​​søvnpres kan vippe os i søvn. Når noget blokerer for, at søvnpresset kan dette, såsom frygt, smerte eller tankemylder, kan vi kæmpe med søvnløshed.

På samme måde sker søvn lettere for en baby eller et barn, når søvnpresset er højt, de er i en rolig afslappet tilstand, og intet forhindrer søvnen i at komme. Men nogle gange har babyer og børn brug for hjælp til at blive rolige, før søvnpresset kan få plads og de kan glide ind i søvnen.

Når en baby eller et lille barns søvnpres er højt, og behovet for at sove er stærkt, men de følelsesmæssigt ikke er i stand til at berolige sig selv, eller de er i en situation, hvor de ikke kan slappe af – hvor der er støj, lys eller aktivitet – kan vi evt. betegne dem, som overtrætte. Følelsesmæssig udmattelse, som er en form for stress, forhindrer både børn og voksne i at sove og gør dem sure og irritable.

Nogle reaktioner på overtræthed er hårdhændede. At sende et barn på værelset, lægge det i seng, som følge af en ophedet situation – eller straffe et barn for ikke at falde i søvn, når det bliver bedt om det, vil blot gøre barnet endnu mere oprevet og skubbe søvnen længere uden for rækkevidde. Ingen af ​​os kan jo falde i søvn på kommando.

At hjælpe babyer til at sove

I denne situation skal vi huske, at babyer og små børn har brug for vores hjælp til at håndtere deres følelser. Det er vores opgave som forældre at hjælpe dem med at blive rolige og afslappede, som forberedelse til søvnen.

Det kan vi gøre på mange måder. Fysisk kontakt, såsom at putte, vugge, nusse eller klappe dem på numsen virker for de fleste børn, selvom det skal huskes, at nogle neurodivergerende børn kan finde berøring irriterende, frem for beroligende.

Metoder uden fysisk kontakt virker også. Tilstedeværelsen af ​​en afslappet voksen med langsom vejrtrækning kan berolige et barn, ligesom det kan lytte til blid snak, sang og nynnen. På tjekkisk er der et specifikt ord for at ligge hos et barn og hjælpe det til at slappe af, så det kan falde i søvn: uspávání.

Der er intet navn på engelsk (eller dansk, red. *) for processen med at hjælpe et barn med at slappe af, så søvnpresset kan hjælpe dem med at falde i søvn, så vi diskuterer eller anerkender det ofte ikke. Men det betyder ikke, at vi ikke kan bruge det. Vi kan forstå, at det, vi har kaldt “overtræthed”, er konflikten mellem, at søvnpresset er højt, og, at der er noget, der blokerer for effekten af ​​det søvnpres.

*Vi, Sovende Børn, bruger ofte betegnelsen ‘søvnhjælp’, som et samlet begreb, der beskriver de ting vi gør for at hjælpe barnet i søvn. Det tjekkiske ord er dog specifikt i forhold til at ‘ligge med barnet til det sover’.

I denne situation er det aktivt at fjerne blokeringen – frygt, smerte, angst – ved at hjælpe babyer og børn til at blive rolige, den hurtigste måde at hjælpe dem med at falde i søvn.

Næste gang, din baby har en nedsmeltning ved sengetid,eller dit barn får et raserianfald, sidst på dagen, kan du kramme dit barn, nusse det, tale blidt til det og berolige det. Lad søvnpresset gøre sit, og før du ved af det er barnet i drømmeland.