Fagartikel: Hold blikket på relationen

I mit arbejde med efterfødselsreaktioner støder jeg ofte på de antagelser, der kredser om børns søvn og må forholde mig til konsekvenserne for familien, ikke mindst i de tilfælde, hvor de udmøntes i ‘søvntræning’ i den ene eller anden form. Særligt den form for søvntræning, hvor forældrene opfordres til i kortere eller længere tid at lade deres barn græde uden trøst, synes kontraindikeret i de tilfælde, hvor der er bekymring for mors psykiske tilstand.

Lad os snakke om dårlige vaner (og baby- og børnesøvn)

Vugge i søvn, amme i søvn, nusse i søvn, samsovning… Der er så mange faldgruber at forsøge at undgå som nybagt forælder. Hvis du begår nogen af disse afskyelige synder, er du sikker på, at stå med et barn, der umuligt kan sove alene og som du stadig skal vugge eller amme i søvn som teenager.
Har du nogensinde hørt så meget vrøvl samlet på ét sted? Magen til sludder skal man lede længe efter!

Fagartikel: Søvntræning med gråd

Søvntræning handler om at lære babyer eller småbørn at falde i søvn på en ny måde. Det kan for eksempel handle om at lære barnet at falde i søvn alene i sin tremmeseng. Søvntræning sker også ofte på baggrund af, at forældrene har et ønske om, at barnet skal lære at falde hurtigere i søvn, så de ikke skal bruge så lang tid på at putte om aftenen.

Små børn kan ikke trøste sig selv

Nogle mener, at babyer og småbørn skal lære at trøste sig selv og at man derfor skal vente med at trøste barnet, når det græder ved sengetid. Evnen til at trøste sig selv udvikles dog ikke ved at forældrene tilbageholder trøst, tværtimod. Når forældre reagerer omsorgsfuldt på barnets gråd, hjælper de barnet med at håndtere sine følelser, og barnet vil med tiden udvikle evnen til selvregulering.

Søvntræning giver ikke bedre søvn

Før i tiden troede man, at man kunne træne børn til at sove bedre. Nyere forskning har dog vist, at dette ikke er tilfældet.


”Tag ikke barnet op igen, når det først er lagt i seng. Ignorer protester. Hvis bare man er konsekvent og vedholdende, skal barnet nok lære at sove bedre”. Sådan lyder rådene ofte fra velmenende venner og familiemedlemmer, det er også sådanne råd der før i tiden var standard fra fagfolk – og som desværre stadig er en del af den vejledning forældre modtager.

Hvordan samsovning kan hjælpe dig og din baby

Få samtaler forældre imellem skaber lige så meget angst og fordømmelse som den om vores børns søvn: Hvor skal de sove og hvordan får vi dem til at sove igennem hele natten?

Vi beskriver nyfødte som “gode” eller ikke, afhængig af hvor meget de forstyrrer os i nattetimerne, ligesom vi tror, at babys søvn reflekterer vores forældrekompetencer.

Søvntræning: Hvad der i virkeligheden sker, når du lærer en baby at berolige sig selv

Så mange forældre og eksperter taler for idéen om at “lære babyen at berolige sig selv” eller ‘trøste sig selv’ (falde i søvn selv, søvntræning, red.). At ens baby kan falde i søvn af sig selv, er ofte omtalt som “Den Hellige Gral”, når man taler om babys søvn. Forældre får at vide, at så snart babyer kan falde i søvn selv, kan de forvente uforstyrrede nætter og nemmere putninger. Mange eksperter fortæller forældre med søvnunderskud hvor afgørende vigtigt det er, at lære sit afkom denne “færdighed” med at kunne finde ro selv hurtigst muligt.

Der er bare lige det, at det ikke er sandheden…..

Til forsvar for powernaps og sjatlure

Jeg bliver ofte kontaktet af forældre der “vil have deres barn til at sove længere lure”. De skriver til mig, at deres barn kun sover 30 eller 40 minutters lure og at de virkelig godt kunne tænke sig at forlænge det til 1-1,5 eller 2 timer.

Desværre så er korte lure (også kaldet “powernaps” eller “sjatlure”) fuldstændig normale og ofte forekommende. Det er normalt set ikke et problem for barnet, selvom jeg godt kan forstå, at det er det for forælderen, som er desperat efter at få noget alenetid!

At sælge babysøvn – Hvem er søvntræningen egentlig til? Babyen eller forælderen?

At omtale og sælge søvn til forældre med små babyer er en stor industri. Så snart vores babyer kommer til verden, starter familie, venner og andre tilfældige fremmede pludselig med at spørge ind til søvn. “Er han/hun en god baby?” som tydeligvis er et spørgsmål omhandlende søvn, selvom det ikke nævnes. Hvad “god” egentlig betyder, er en baby, der sover lange lure og ikke vækker forælderen om natten – altså en baby der sover, som forælderen gjorde, før de overhovedet blev gravide. Er det realistisk at forvente, at en baby på få måneder kan sove ligesom en voksen?