Guide: Sikker samsovning - med og uden sengedeling.

Af Mia Bernscherer Bjørnfort | 7 juli 2020

Begrebet “samsovning” dækker over flere forskellige sengearrangementer. Man kan derfor opleve, at det er vældig forvirrende at skabe sig et overblik over, hvornår der menes hvad.

Samsovning dækker over to overordnede situationer:

– At barnet sover i forældrenes værelse, også kaldet værelsesdeling (på engelsk kaldet “room sharing”)

– At barnet sover i, eller har åben forbindelse til, forældrenes seng, også kaldet sengedeling (på engelsk kaldet “bedsharing”)

Dr. James McKenna fra Mother-Baby Behavioral Sleep Laboratory på Notre Dame Universitetet er en af verdens førende forskere i forhold til mor-barn søvn, samsovning og sengedeling og står bag utallige publikationer om disse emner.

McKenna har gentagne gange udtalt, at det er essentielt, at familier modtager vejledning i, hvordan de kan praktisere sikker samsovning og sengedeling – særligt i situationer, hvor de er udkørte og meget trætte, fordi det ofte er her, at usikker samsovning sker.

Usikker samsovning er som eksempel, når sengearrangementet ikke er gjort klar til sengedeling, og/eller forældrene ikke har planlagt at sove med barnet, men ender med det, fordi de simpelthen falder i søvn med barnet. Det kan også være planlagt sengedeling, men uden tilstrækkelig viden til at gøre det sikkert.

McKenna siger:

Ammende mor-barn dyader er biologisk designede (følelsesmæssigt, socialt og fysiologisk) til at sove ved siden af hinanden, og det faktum, at deres nærhed med hinanden beroliger spædbørn, øger søvn for begge parter og hjælper med amningen, gør det svært for forældre konsekvent at undgå dette arrangement.

Det, at denne adfærd giver disse betydningsfulde fordele for mødre og børn, gør det problematisk, uden grundige overvejelser, ikke at give anbefalinger til, hvordan og om sengedeling skal støttes, og hvorvidt det er klogt at frarøve forældre sikkerhedsinformationer om, hvordan man minimerer risici ved sengedeling.

Måden, som anbefalingerne imod alle former for sengedeling bliver formuleret, bryder i flere henseender med reglerne for evidensbaseret medicinsk praksis.  (4)

Co-Sleeping, Breastfeeding and Sudden Infant Death Syndrome,
James J McKenna, September 2010.

Sovende Børn vil derfor på det kraftigste opfordre forældre til børn, der har brug for meget hjælp til at sove, der vågner ofte og/eller forældre, der er alene om omsorgen for deres barn, til at forberede sig på sengedeling – uanset om de ønsker eller planlægger at benytte denne mulighed. Det er ene og alene for at vide sig sikker på, at man allerede er klar til sikker sengedeling, hvis behovet skulle opstå.

Anbefalinger om og vejledning i sikker søvn, sikker samsovning og sikker sengedeling er en liste, der tjener som oversigt over, hvordan man gør barnets sovemiljø så sikkert som muligt. Den handler primært om at sikre barnet imod kvælning og at blive fastklemt – og naturligvis forebygge vuggedød.

Ved at følge anbefalingerne og danne sig et overblik over de kendte risikofaktorer, kan man sænke risikoen for kvælning, skade og vuggedød til et utroligt lavt niveau.

Til info fødes der omkring 61.000 børn hvert år i Danmark, og i årene 2004 til 2018 er der registreret mellem <5 og 11 tilfælde af vuggedød hvert år.

Der er således en forsvindende lille risiko for vuggedød, svarende til mellem 0,01% og 0,02% – og af disse er under halvdelen tilfælde, der rapporteres i forbindelse med sengedeling. (2)

Hver familie må indrette sig, som de føler er bedst for dem – og gennem denne guide ønsker vi at bidrage til, at familier kan træffe disse beslutninger på et oplyst grundlag.

Der er særlig tre faktorer, som har vist sig at øge risikoen for vuggedød:

1. At barnet udsættes for tobaksrøg under graviditet og barsel – også i de tilfælde, hvor der ikke ryges i soveværelset.
Særlig risikabel er situationer, hvor en eller begge forældre ryger, eller hvor moderen har røget under graviditeten eller ryger efter fødslen – samt ved alle former for sengedeling, hvor der har været røget tidligere eller stadig ryges.

2. At barnet sover på maven; enten ved at blive placeret på maven til søvn, eller ved at trille om på maven, og hvor forældrene ikke opdager dette og hjælper barnet til at komme om på ryggen igen.
(Dette er ikke gældende for de situationer, hvor barnet sover mave-mod-mave på forældrene, imens forældre er vågne og opmærksomme på barnet.)

3. Barnet får det for varmt under søvnen.

Derudover er anvisningerne om sikkerhed rimelig ens for samsovning med og uden sengedeling, men der er alligevel forskelle som berettiger, at vi laver to separate vejledninger, som kan ses herunder.

Sikkerhed ved samsovning uden sengedeling.

Når din baby sover i egen seng i dit værelse uden mulighed for at bevæge sig over i din seng ved egen kraft, er det vigtigt at sørge for sikkerheden i forhold til både generel sengesikkerhed og vuggedød.

Sundhedstyrelsens overordnede vejledning om sikker søvn siger:

1. Læg barnet på ryggen, når det skal sove.

2. Barnets seng skal være fri for puder, tæpper, bamser, løse stofbleer og lign.„

3. Barnet sover kun med en tynd babydyne, der passer til sengen, og som barnet kan sparke af sig og ikke blive viklet ind i.

4. Undgå, at barnet får det for varmt, når det sover. Et barn, som har det for varmt, når det sover, har større risiko for vuggedød. Dit barn må derfor ikke være svedigt, når det sover. Du kan bedst mærke, om barnet er for varmt omme i nakken eller foran på barnets bryst.

5. Lift eller lign. er placeret, så barnet ikke kan trille ud og ned på gulvet.

6. Der er ikke mere end 7 cm mellem tremmerne (DVN mærket). Sengen har fast bund og en relativ fast madras, som går helt ud til kanten af sengen.

Sikkerhed ved samsovning med sengedeling.

Når du deler seng med din baby, er det vigtigt at sørge for sikkerheden, både i relation til generel sengesikkerhed og i forhold til vuggedød.

Ud over ovenstående vejledning om barnets seng er der yderligere vejledning, der gør sig gældende ved sengedeling.

Sengedeling dækker over situationer, hvor:

– Barnet sover i forældrenes seng på samme madras som forældrene 

– Barnet sover i en tremmeseng uden side eller i en bedside crib, der er sat op af forældrenes seng, hvor barnet kan sove både på sin egen madras i sin seng og på forældrenes madras.

Sundhedsstyrelsens anbefalingerne for sikker sengedeling siger:

1. Læg barnet på ryggen, når det skal sove.

2. Barnets soveområde skal være fri for puder, tæpper, bamser, løse stofbleer og lign.„

3. Barnet sover kun med en tynd babydyne, som barnet kan sparke af sig og ikke blive viklet ind i.

4. Undgå, at barnet får det for varmt, når det sover. Et barn, som har det for varmt, når det sover, har større risiko for vuggedød. Dit barn må derfor ikke være svedigt, når det sover. Du kan bedst mærke, om barnet er for varmt omme i nakken eller foran på barnets bryst.

5. Barnet bør ikke sove mellem forældrene, men mellem den ene af forældrene og barnets seng (eller væggen) uden risiko for at kunne falde ned mellem disse to.

6. Forældrene skal sove i tilstrækkelig bred seng, min. 140 cm – hvis forældrene er meget kraftige eller overvægtige, bør sengen være mindst 180 cm bred.
Samsovning på en briks, sovesofa, vandseng eller lignende frarådes på det kraftigste, da disse former øger risikoen for kvælning, skade og vuggedød betragteligt.

7. Forældrenes madrasser skal være faste og tætliggende, sikrest er én stor madras/topmadras. Såfremt forældrene er meget kraftige eller overvægtige, er dette ekstra vigtigt. Barnet er i sådanne tilfælde i risiko for at trille ned mod fordybningen i madrassen og komme i klemme mellem forældrene eller under en af dem.„

8. Større søskende og husdyr som katte og hunde skal ikke sove sammen med barnet og forældrene, da de fylder og sover uroligt.

9. Hvis forældrene er meget trætte, er syge, har taget bevidsthedssløvende medicin eller har drukket alkohol, bør barnet sove i sin egen seng og aldrig i forældrenes seng.

Særligt om sengedeling og rygning

Sengedeling, hvor mor ryger eller har røget i graviditeten, er forbundet med stærkt forhøjet risiko for vuggedød.
At stoppe helt eller skære ned på forbruget sænker risikoen, men den er stadig højere end hos børn af mødre, der ikke ryger og ikke tidligere har gjort det.

Sengedeling uden tidligere eller nuværende rygning er IKKE associeret med højere risiko for vuggedød. (2, 3, 4, 6, 7)

Er barnet udsat for røg, enten direkte, ved at opholde sig i rum hvor der ryges, uanset om der ryges mens barnet er til stede eller ej, eller ved omgang med personer der ryger, stiger risikoen for vuggedød også, men dette er en overordnet forhøjet risiko og er således også gældende for situationer uden sengedeling.

Sovende Børns kommentarer til Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedrørende samsovning med sengedeling.

Sovende Børn vil gerne knytte lidt kommentarer til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om sengedeling, da vi finder, at de kunne bruge en uddybning.

Ang. vejledning i sengeløsninger:

Sundhedsstyrelsens vejledning tager udgangspunkt i to sengeløsninger:
Én hvor barnet sover i lukket tremmeseng, og én hvor barnet sover i forældrenes dobbeltseng.
Der er ingen vejledning omkring sengeløsninger med en åben tremmeseng eller bedsidecrib, hvor barnet både kan sove på forældrenes madras og egen madras – ej heller om sengedeling, hvor flere madrasser sættes sammen til én stor familieseng.

Dette skaber en situation, hvor forældre, der praktiserer denne løsning, ikke har en vejledning, der er tilpasset deres situation.
Det er en løsning, som forekommer hyppigt, og der er i de senere år lanceret adskillige specifikke sengeløsninger, som forsøger at skabe en sikker og praktisk udgave af denne løsning.

Sovende Børn vil gerne opfordre Sundhedsstyrelsen til at inddrage disse former for samsovning og sengedeling i deres anbefalinger.

Ifølge undersøgelsen Børn og Bolig (Bolius – Børn og bolig – Dec 2019) svarer 13% af forældre til børn i alderen 0-17 år, at de sover i samme seng som deres barn, og 14% svarer, at de sover i samme værelse.

I gruppen af forældre med børn i aldersgruppen 0-2 år, svarer 45%, at de sover i samme seng eller samme værelse som mindst ét barn, altså en noget højere andel.
Herudover er der 16% af forældre med børn i alderen 0-17 år, der svarer, at de tidligere har sovet i samme seng eller samme værelse som mindst ét barn.

Undersøgelsen kigger også på årsagen til, at forældrene vælger således. Forældrene svarer, at det er hensynet til børnene, der er den væsentligste årsag.
Især i boliger med børn op til 2 år, er årsagen, at det er bedst for børnene (62%). (5)

Samsovning med og uden sengedeling er således noget, der forekommer hyppigt, hvorfor vejledningen til forældre bør afspejle dette.

Ang. det med at sove med større søskende:
Såfremt familien har valgt en løsning med en familieseng bestående af flere sammensatte senge, hvor sengeløsningen tillader den påkrævede plads til alle, er der intet til hinder for, at større søskende sover i sengen også. Babyen bør i så fald, som nævnt ovenfor, sove ude mellem væggen/den sikrede sengekant eller ved sin sidevogns-seng med en forælder som “barriere” imellem babyen og de resterende børn.

Puttes børnene i familiesengen, uden at der er en forælder til stede, kan babyen sikres ved at lægge f.eks en ammepude eller sammenrullet dyne på tværs i sengen, så den fylder på samme måde som en voksen. Dette vil tillade de større børn at mærke denne afgrænsning og ikke bevæge sig længere den vej. Samtidig må forældrene se til børnene fysisk og ikke alene via babyalarmer eller andre elektroniske overvågningsredskaber.

Ang. det med at forældrene kan være meget trætte, være syge, have indtaget alkohol mm:
Har I nogensinde hørt om forældre til små babyer, der IKKE er meget trætte? Det har vi ikke.
Vejledningen handler derfor naturligvis ikke om almindelig forældretræthed, men om en slags træthed, der vil påvirke forældres evne til at registrere egen og barnets placering i sengen.

Ligeså med sygdom, alkohol mm.- vejledningen handler ikke om situationer, hvor du har fået ét lille glas vin til maden, har en mavevirus eller er lidt forkølet – det handler om situationer, hvor din reaktionsevne og/eller bevidsthed er påvirket. 

I sådanne tilfælde kan den forælder, der er påvirket, med fordel sove andetsteds for at få nogle timers uforstyrret søvn – og så kan forældrene skifte, så den anden også får denne mulighed.

Er dette ikke en mulighed, er det en rigtig god ide at række ud til familie og netværk og bede om hjælp.
Det kan være grænseoverskridende ja – men langt de fleste mennesker vil gerne hjælpe, når man rækker ud, særligt, når det handler om småbørnsfamilier, fordi de fleste kan huske, hvor svært det kan være at klare det hele selv.

Ang. at fraråde sengedeling, undlade at vejlede i sikker sengedeling eller ligefrem nægte at vejlede i breastsleeping:

Begrebet “breastsleeping” kan være godt at kende, fordi det beskriver nogle lidt andre forhold hos forældre og barn, end beskrevet i Sundhedsstyrelsens (og andres) vejledninger ang. sengedeling. 

Breastsleeping beskriver en situationen, hvor barnet ammes liggende, imens forælderen sover videre.

Dette afviger fra anbefalingerne om at placere barnet på ryggen, når det skal sove, idet barnet ligger på siden, mave-mod-mave, imens det ammes og sover videre i denne stilling, hvor det evt. triller om på ryggen efter lidt tid.
Det er vigtigt at pointere, at barnet IKKE triller om på maven, når det placeres på denne måde for at amme, heller ikke efter endt amning, fordi barnet ligger helt tæt, mave mod mave, med forælderen, og det derfor ikke er muligt for barnet at trille om på maven.

Sovende Børn vil gerne opfordre Sundhedsstyrelsen til at inkludere vejledning i sikker sengedeling og breastsleeping som en del af deres standardvejledning.

Interesse for emnet vuggedød, sengedeling og hvorvidt det er farligt

Sovende Børn er ikke de eneste, der har kigget på denne praksis med at fastholde, at egen seng er det sikreste sted for baby at sove og på den måde lave en anbefaling af egen seng og indirekte fraråde sengedeling ved at omtale det som mindre sikkert.

Fagbladet “Sygeplejersken” bragte i 2001 en artikel, skrevet af Karin Helweg-Larsen, speciallæge i patologisk anatomi og samfundsmedicin, og Else Guldager, ledende sundhedsplejerske og Ph.D.

I artiklen gennemgår de to skribenter den tilgængelige viden om vuggedød, med særlig fokus på danske og nordiske studier, og skriver blandt andet:

I den nordiske undersøgelse af pludselig spædbarnsdød og i andre epidemiologiske undersøgelser er der fundet en sammenhæng mellem samsovning og vuggedød, men sammenhængen er kun signifikant, når det drejer sig om mødre (forældre), der er rygere.

(…)

Når det drejer sig om samsovning er indstillingen, at det er en stor aflastning for mange ammende mødre at amme barnet i egen seng og sove en del af natten sammen med spædbarnet.

Sundhedsstyrelsen finder ikke, at der er grund til at rådgive imod dette, da sammenhængen mellem samsovning og vuggedød kun er signifikant for særlige grupper af mødre, nemlig de mødre, der stadig ryger i barselsperioden.

Vuggedød – forekomst, forebyggelse og risikofaktorer,
Sygeplejersken 2001 ; (31): 22-28.
(3)

Samtidig henviser de to skribenter til, at viden om risikofaktorerne omkring vuggedød har medført andre ændringer i tilgangen til det lille barn, end blot i forhold til at barnet nu skal lægges på ryggen når det skal sove.

De skriver:

Barnet er sjældnere alene, og den faktor, at de fleste forældre har en stor viden om maveleje som risikofaktor, gør, at barnet kontrolleres hyppigere end tidligere.

I en nylig dansk undersøgelse fandtes, at forældre gennemsnitligt kontrollerede spædbarnet 11/2 gang i løbet af en nat med henblik på at sikre, at barnet lå korrekt. Undersøgelsen viste også, at majoriteten af spædbørn sov i samme værelse som forældrene. Kun knap 10 pct. sov i eget værelse. Knap 40 pct. sov sammen med moderen enten hele natten eller en del af natten. Denne undersøgelse og erfaring fra sundhedsplejerskearbejde tyder således på, at spædbørn i mindre grad end tidligere er alene, når de sover.

Vuggedød – forekomst, forebyggelse og risikofaktorer,
Sygeplejersken 2001 ; (31): 22-28. (3)

Vi kan således se, at børn tilbage i tidsrummet op til og omkring 2001 hyppigt sov med deres mor hele natten eller dele heraf, hvilket er samstemmende med mange nyere undersøgelser omkring sengedeling.

Sovende Børn vil gerne opfordre Sundhedsstyrelsen til at genoverveje, hvordan denne viden kan inkluderes i anbefalingerne og vejledningerne om barnets søvn, så forældre får denne viden om sikker samsovning, hvorved sandsynligheden for sikker samsovning øges.

Oplyses forældrene ikke uopfordret omkring sikker sengedeling, er det sandsynligt, at situationer vil opstå, hvor forældre vil dele seng med deres barn uden viden om, hvordan de gør det sikkert.

Samtidig kan det tænkes, at uopfordret vejledning i sikker sengedeling vil have stor indvirkning på, hvordan forældre oplever vejledningen fra Sundhedsstyrelsen og sundhedsplejerskerne.

Sovende Børn har viden om, at mange forældre føler, de gør noget forbudt, når de sover med barnet i deres seng og at de derfor ikke fortæller sundhedsplejersken om dette.

To jordemoderstuderende, Katrine Christiansen og Camilla Tornbo, gjorde sig i 2013 tanker om Sundhedsstyrelsens praksis med at anbefale, at barnet sover i egen seng, og skrev en fin opgave om det, hvor de konkluderer, at der ikke findes tungtvejende grunde til at fraråde forældrene at sove sammen med barnet i samme seng, så længe der tages højde for og vejledes i sikker samsovning/sengedeling.

Dette var som sagt tilbage i 2013, og det resulterede i tre fine artikler i Tidsskrift for Jordemødre med titlerne “Samsovning – en anbefaling uden evidens?”, “Det enkle budskab” og “Sundhedsstyrelsens bevæggrunde”.

Artiklen “Sundhedsstyrelsens bevæggrunde” var en interviewartikel, hvor Tidsskrift for Jordemødre var i direkte dialog med Sundhedsstyrelsen om, hvorvidt Sundhedsstyrelsens anbefalinger burde revurderes, men Sundhedsstyrelsen fastholder anbefalingen om egen seng som værende det sikreste sted for baby at sove. (7)

Ifølge undersøgelsen Børn og Bolig fra Bolius(5) svarer 13% af forældre til børn i alderen 0-17 år, at de sover i samme seng som deres barn. Der er altså en god del af de danske forældre, der praktiserer sengedeling i en eller anden form. Udenlandske studier slår derudover igen og igen fast at sengedeling er et hyppigt forekommende sovearrangement, både igennem aktivt tilvalg og fordi forældrene ender med denne løsning, uden at have planlagt det eller truffet et bevidst valg herom.

I Danmark er der nærmest ingen forskning i eller specialer om samsovning, sengedeling og relaterede emner. Vi må derfor se på nordisk eller udenlandsk forskning for at få viden om, hvor mange der sover med deres baby, og hvor stor indvirkning det har på amning, søvnkvalitet og vuggedød for eksempel.

Dette har de to ovennævnte jordemoderstuderende også kigget på, og man kunne spekulere i, om der er kommet ny forskning, som taler imod sengedeling/breastsleeping, siden Sundhedsstyrelsen ikke har ændret deres vejledning.

Der er naturligvis kommet ny forskning siden henholdsvis 2001 og 2013 – men denne taler ikke imod sengedeling/breastsleeping, tværtimod.

BASIS – Baby Sleep Info Source er en hjemmeside der tilbyder forskningsbaseret info om biologisk normal spædbarns-, baby-, og børnsøvn.

BASIS samler nyeste forskning omkring babysøvn, herunder sikker samsovning og sengedeling og er en kilde med høj troværdighed, takket være de yderst kompetence organisationer der deltager i BASIS.
De skriver blandt andet:

“The most recent UK study (the Southwest Infant Sleep Study (SWISS)) (conducted between 2003 and 2006) found that smoking, alcohol use and sofa-sharing explained the risk associated with SIDS deaths that happened when babies were co-sleeping with an adult.”

BASIS – Parents bed. (6)

Forskningen kommer frem til, at standard vejledningen, ikke tager højde for det levede liv. Grundet anbefalingerne imod sengedeling og den manglende vejledning i sikker sengedeling fra officiel side, presses forældre ud i at søge vejledning andre steder. Problematikken ved dette er, at validiteten af den alternative vejledning ikke altid kan garanteres.

Så: Hvordan kan sundhedsfaglige støtte op om sikker babysøvn og amning?

Først må de anerkende, at sengedeling sker og vil fortsætte med at ske.

I et tidligere engelsk studie endte 50% af mødrene med at sengedele, trods de inden fødslen ikke ønskede at dele seng med barnet.
Huang og kolleger fandt, at raten for sengedeling blandt mødre, der ammede, var 41,5% ved 2 uger, 34,0% ved 3 måneder, og 27,0% ved 12 måneder.

Samtidig vil kvinder, der søger det, finde stor støtte til sengedeling på online forums, hvor fordelene ved sengedeling måske fremhæves mere end risici.

Så alene at fortælle kvinder, at det er usikkert at sengedele, har med al sandsynlighed ingen mærkbar effekt på skikken. Hvis sundhedssystemet i for høj grad kritiserer de kvinder, der indrømmer at sengedele i ønsket om at amme, så ender det med, at kvinderne ganske enkelt gør det i det skjulte.

Bedsharing, Breastfeeding, and Safe Infant Sleep Advice: The Caregiver’s Dilemma,
Laura A. Stokowski, RN, MS, March 08, 2016
(1)

Kilder:

1. Bedsharing, Breastfeeding, and Safe Infant Sleep Advice: The Caregiver’s Dilemma, Laura A. Stokowski, RN, MS, March 08, 2016

Originalt citat:
“How can healthcare professionals support the dual aims of safe infant sleep and breastfeeding?

First, they need to acknowledge that bedsharing happens and will continue to happen. In a previous UK study, 50% of mothers found themselves bedsharing with their infants despite prenatal opinions that they would not do so. Huang and colleagues found that bedsharing rates among breastfeeding women and their infants were 41.5% at 2 weeks, 34.0% at 3 months, and 27.0% at 12 months of infant age. Moreover, women who seek it will find a great deal of support for the practice of bedsharing in online forums, where the benefits of bedsharing may be emphasized more than the risks. So, simply telling women that it’s unsafe to bedshare is unlikely to have a significant effect on this practice. If the healthcare community comes down too hard on mothers who admit to bedsharing for the purposes of facilitating breastfeeding, they may simply “go underground, and do it covertly.”

2: Nordisk Forskningsnetværk om pludselig og uforklarlig spædbarnsdød NORDSIDS, Styringsgruppe 1997

3: Sygeplejersken 2001 ; (31): 22-28. Sygeplejefaglige artikler, Karin Helweg-Larsen, speciallæge i patologisk anatomi og samfundsmedicin og Else Guldager, ledende sundhedsplejerske, ph.d.

4: Co-Sleeping, Breastfeeding and Sudden Infant Death Syndrome, James J McKenna, September 2010.

Originalt citat:
““Breastfeeding mother-infant dyads are biologically designed (emotionally, socially and physiologically) to sleep next to each other, and the fact that their proximity settles infants, increases sleep for both, and enhances breastfeeding makes this arrangement hard for parents to steadfastly avoid. The fact that this behaviour provides these significant benefits to mothers and infants makes it problematic to recommend, without careful consideration, how or if bedsharing should never be supported, and whether it is prudent to deprive parents of safety information as how to minimize bedsharing risks. In several regards the process by which recommendations against any and all bedsharing are being formulated violates the rules of evidence-based medicine.”

5. Bolius – Børn og bolig – Dec 2019

6. BASIS – Parents bed.

Originalt citat:
“The most recent UK study (the Southwest Infant Sleep Study (SWISS)) (conducted between 2003 and 2006) found that smoking, alcohol use and sofa-sharing explained the risk associated with SIDS deaths that happened when babies were co-sleeping with an adult.

7. Tidsskrift for Jordemødre – Samsovning en anbefaling uden evidens. Det enkle budskab. Sundhedsstyrelsens bevæggrunde – Årg. 123, nr. 9, 2013, side 11-14

8. Unicef UK – Research on Bed Sharing, Infant Sleep and SIDS

Om forfatteren

Mia Bernscherer Bjørnfort

Mia Bernscherer Bjørnfort er uddannet frivillig ammevejleder fra både det anerkendte La Leche League og Ammenet.dk.

Mia har vejledt og støttet over 1000 familier i amning, såvel som vejledt i normal baby- og børneadfærd herunder søvn.

Mia har blogget om baby- og børnesøvn, amning og forældreskab i adskillige år.

Mia er medstifter af og næstforperson i bestyrelsen for Foreningen Sovende Børn.

1 Kommentar

Fagartikel: Søvntræning kan øge risikoen for vuggedød | Sovende Børn · august 28, 2020 kl. 9:51 am

[…] Guide: Sikker samsovning – med og uden sengedeling. […]

Der er lukket for kommentarer.