Nogle børn har rigtig svært ved at lære at sove i deres egen seng eller tage med på klassetur. De viser ikke selv, at de er klar eller udtrykker bekymring eller utryghed, når samtalen falder på emnet.
Jeg er nu i tvivl om det er forkert at hun bare lægges og falder i søvn selv? Hun er jo ikke ked af det og har aldrig været det i denne sammenhæng . Ligger bare og småpludrer og falder så i søvn. Hvis hun enkelte gange har grædt har vi taget hende op med det samme.
Er det en okay beslutning? Eller skal jeg acceptere at hun kun vil sove ved siden af mig? Er der en god måde at få overgangen til at være mindst hård for os alle? Jeg synes det er svært at finde ud af hvad der er det rigtige og hvordan det skal foregå.
I skriver meget om samsovning osv. Men min søn har siden han var 4,5 måned sovet på eget værelse, og ovenikøbet falder han i søvn selv og vil på INGEN måder sove sammen.