Nogle sætninger giver tilsyneladende mening – bortset fra at de egentlig ikke giver mening.
“De skal jo lære det” er én af dem.
Når man siger sætningen i forbindelse med børnesøvn, så er det oftest i forbindelse med at barnet vil vugge, trilles, ammes, nusses, puttes og…. alt muligt andet..
Men “de skal jo lære det” – så forældre kæmper allerede fra barnet er lille mod barnets signaler om disse behov.
Hvorfor egentlig? “De skal jo lære det”
Sætningen lyder som om den giver mening – for de kan jo ikke blive ved med det til… ja til hvad egentlig?
Hvad er det de skal lære? Hvorfor skal de lære det? Hvornår er det de skal lære det?
Giver sætningen mening, hvis vi prøver at kigge lidt nærmere på den?
Gad vide hvad der ville ske hvis vi tilføjede et “nok” i sætningen?
Et “nok” ville skifte sætningen fra et forventnings-pres til en forventnings-ro.
Smag lidt på forskellen: – De skal jo lære det – De skal (jo) nok lære det
Man kan nærmest mærke hvordan skuldrene falder tungt på plads, sukket løsner for den sprængte brystkasse og det pludselig blev meget nemmere at være forælder.
De skal nok lære det – når de er klar.
Vi stresser jo heller ikke over om de når at lære at gå, løbe eller cykle, når de ligger der i kravlegården og knap har opdaget deres hænder.
Vi ved at det kommer når de er klar – og at deres behov for at blive båret eller have en hånd at holde i, er en del af deres naturlige udvikling hen imod at blive klar til det næste skridt i deres udvikling.
Med en voksen at støtte sig til, så er det som om, at udviklingen er knap så skræmmende og glider noget lettere for barnet – og det gælder både gå, cykle og det der med søvn.
De skal nok lære det
Vi har en hel samling af artikler der kigger nærmere på børn, søvn og de fortællinger der er om børnesøvn.
Mia er akkrediteret holistisk søvnvejleder, såvel som uddannet frivillig ammevejleder fra både La Leche League og Ammenet.dk.
Mia har personlig erfaring i Søvntræning, da hun med sit første barn modtog og fulgte flere forskellige tilgange – herunder Cry it out. Herudover har Mia erfaring med separationsangst i forbindelse søvn, både hos små og større børn, herunder neurodivergente børn.
Mia har tillige erfaring med fødselsreaktioner i kombination med meget grædende barn og det var igennem uddannelserne i amning, hun fik øjnene op for hvor vigtigt det er at styrke forældres tiltro til og reaktion på barnets signaler.
Mia er bestyrelsesforperson i og talsperson for Foreningen Sovende Børn.
Mia er akkrediteret holistisk søvnvejleder, såvel som uddannet frivillig ammevejleder fra både La Leche League og Ammenet.dk.
Mia har personlig erfaring i søvntræning, da hun med sit første barn modtog og fulgte flere forskellige tilgange - herunder Cry it out. Herudover har Mia erfaring med separationsangst i forbindelse søvn, både hos små og større børn, herunder neurodivergente børn.
Mia har tillige erfaring med fødselsreaktioner i kombination med meget grædende barn og det var igennem uddannelserne i amning, hun fik øjnene op for hvor vigtigt det er at styrke forældres tiltro til og reaktion på barnets signaler.
Mia er bestyrelsesforperson i og talsperson for Foreningen Sovende Børn.
I en mail og efterfølgende i et opslag i vores facebookgruppe har vi fået spørgsmålet om, hvad vi tænker om ‘crying in arms’, som er et begreb, der benyttes i den forældrestil, der betegnes ‘Aware Parenting”.
Video: Søvnpres og den cirkadiske døgnrytme Vi skal tale om søvnpres, den cirkadiske døgnrytme og hvordan de to nogle gange spiller sammen og hvad man kan gøre hvis de ikke gør. Bemærk: Videoen er ikke Læs mere…