Find vej fra nattebøvl til dejlige putninger med redskaber fra Marte Meo metoden

Af Miranda Bohr Brask | 22 april 2021 | 

Er puttesituationerne blevet en drænende kamp mellem dig og dit barn? Så er det måske tid til at gøre noget nyt. Marte Meo metoden kan give dig redskaberne til bedre at forstå dit samspil med dit barn. Det kan hjælpe jer med at finde vejen til dejlige puttesituationer for jer begge.

Noa er halvandet år. Hans forældre er trætte. Det er alle småbørnsforældre velsagtens. Men de er det på den der vi-magter-ikke-mere-måde. Noa sover dårligt om natten. Det tager timevis at putte ham, og han vågner mange gange hver nat. Derfor har de kontaktet familievejleder og Marte Meo terapeut Else Buhl.

De trætte forældre ønsker hjælp til at forkorte putningerne og undgå de mange opvågninger. Ifølge Else Buhl to klassiske udfordringer og ønsker. Heldigvis har hun godt nyt til Noas trætte forældre: De skal nok finde vejen til gode putninger og roligere nætter.

Marte Meo: Sæt fokus på det gode samspil

Som familievejleder tager Else Buhl udgangspunkt i den kendte metode Marte Meo:

”Det er en metode til at arbejde løsningsfokuseret med de udfordringer, vi møder i vores samspil med andre mennesker,” forklarer Else Buhl.

I praksis ser Else Buhl små filmsekvenser af samspillet mellem et barn og forældrene. Efterfølgende vejleder hun forældrene i, hvordan de kan justere deres samspil med barnet. Ved at ændre samspillet er resultatet oftest, at udfordringerne forsvinder eller minimeres.

”Når barnet bliver mødt af en anden form for samspil, så agerer barnet anderledes tilbage,” forklarer Else Buhl.

Hvad er Marte Meo?

Om Marte Meo

  • Marte Meo er en videobaseret metode til at arbejde med udviklingsstøttende samspil og kommunikation.
  • Marte Meo tager udgangspunkt i, hvad man allerede gør, der fungerer godt i relationen.
  • Marte Meo metoden er et redskab til – med udgangspunkt i barnets og den voksnes ressourcer – at arbejde med at forbedre samspillet og støtte udviklingen.

      Flere familievejledere og daginstitutioner arbejder ud fra Marte Meo metoden.

      Vil du vide mere om Marte Meo, kan du fx læse bogen ”Marte Meo – udviklingsstøttende samspil mellem mennesker” af Pernille Roug og Jane Larsen.

      Det handler ikke kun om samspillet i den svære situation, fx putningen. Samspilsformen går igen i mange daglige situationer – fx ved middagsbordet og når barnet skal have tøj på. 

      Med Marte Meo fokuseres der på det velfungerende i samspillet. For at skabe mere af det. 

      ”Grundtanken i Marte Meo er, at forældrene bliver rollemodeller for sig selv. Fordi de ser sig selv gøre noget af det, der virker,” siger Else Buhl.

      I tilfældet med Noa blev hans mor fx opmærksom på en situation ved middagsbordet, hvor hun var meget tydelig i sin kommunikation og fik en god reaktion fra Noa. Det motiverede hende til at arbejde med at blive mere tydelig også i puttesituationerne. Det skabte øget ro og tryghed hos Noa, som nu ikke skulle bruge energi på at forstå, hvad hans mor mente med det, hun sagde og gjorde.

      Kend dit barns udviklingstrin

      Else Buhl understreger dog vigtigheden af at være bevidst om barnets udviklingstrin:

      ”Forældres forventninger til putningen skal passe til barnets udviklingstrin. Det er fx sjældent en god idé at gå fra samsovning til tremmeseng i barnets separationsangstfase. Så nogle ændringer af putningen skal du måske skubbe, til barnet er et andet sted i sin udvikling”.

      3 forudsætninger for en vellykket putning

      Når en putning går skævt, kan der naturligvis være mange forskellige årsager hertil. Det kan fx skyldes, at barnet simpelthen ikke er træt på det tidspunkt, hvor forældrene forsøger at putte barnet. Eller det kan være, at måden der puttes på, ikke fungerer for netop det barn. Årsagen til den svære putning kan også nogle gange hænge sammen med det samspil, vi har haft med vores barn i løbet af dagen – og altså ikke kun til puttetid. I den forbindelse peger Else Buhl på tre forudsætninger for en vellykket putning:

      1. Barnet oplever tydelige forældre.
      2. Barnet er mæt på kontakt.
      3. Barnet oplever, at dets følelser anerkendes og rummes.

      Er disse tre punkter ikke blevet opfyldt i løbet af dagen, kan barnet have svært ved at finde roen til at falde i søvn. 

      1. Barnet oplever tydelige forældre

      En tydelig forælder er en, som barnet kan stole på. Det skaber tryghed, og tryghed giver ro til at falde i søvn. Tydelighed ved puttetid handler desuden om at have nogenlunde faste rutiner, da gentagelser giver forudsigelighed og dermed tryghed. Oplever barnet utydelige forældre, forstår barnet ikke, hvad hun skal. Som forældre er det ikke nok, at vi siger, hvad der skal ske. Vi skal sige det med fuldt fokus på barnet og i et tempo og med ord, som barnet forstår.

      ”Når forældre kommunikerer tydeligere, oplever de, at barnet i højere grad reelt forstår og dermed reagerer positivt på det, de siger,” fortæller Else Buhl. 

      At være en tydelig forælder handler også om at sætte dine egne grænser, uden at det går ud over samspillet med dit barn. Det betyder at stå fast på dine beslutninger – så længe de giver mening for dig – og så være klar på at rumme og anerkende dit barns følelsesmæssige reaktion. Der skal altså være sammenhæng mellem det, vi siger og det, vi gør. Der skal naturligvis altid ske en afvejning af forældrenes ønsker og barnets behov. Forældre skal således ikke stå fast på en beslutning, hvis de oplever, at den går imod barnets behov.

      Mange forældre kender dette eksempel fra puttetid: Du siger til barnet, at nu synger du den sidste sang. Når sangen slutter, beder dit barn om én til sang. Så synger du én til. 

      ”Så er du faktisk ikke tydelig for barnet. For du siger ét og gør noget andet. Du skal efterleve det, du har sagt. Har du sagt, at der ikke kommer flere sange i dag, så skal du ikke synge flere sange. Hvis dit barn så fx bliver vred på dig, så er det vreden, du skal møde. Når dit barn fx siger ”du er dum”, fordi du ikke vil synge mere, kan du sige ”Ja øv! Du ville gerne have en sang mere”. Og så kan du tie stille og vente eller tilbyde at holde om dit barn, hvis hun er ked af det. Nu skal du hjælpe hende til ro ved at rumme hendes følelsesmæssige reaktion,” forklarer Else Buhl og uddyber:

      ”Det vigtige er at være i kontakt med barnet. Det betyder, at vi skal afpasse vores udtalelser og handlinger efter, hvad barnet kommunikerer til os i den givne situation. Vi kan ikke forudbestemme, hvad for et samspil vi vil have”.

      Det er ikke nok at være tydelig ved at stå fast på en beslutning. Det altafgørende er, at du er fuldt til stede og rummer dit barns reaktion på beslutningen. Og husker den nonverbale kommunikation:

      ”Vores ansigtsudtryk, om vi tager øjenkontakt, tonerne i vores stemme – alle de ting er med til vise barnet, at: ’Jeg ved godt, hvordan det er ovre hos dig’. Som forældre skal vi ALTID svare barnet. For hvis barnet ikke oplever sig hørt, må hun forstørre sit udtryk,” forklarer Else Buhl og tilføjer en vigtig pointe: 

      ”Det at blive hørt er ikke altid det samme som at få ret. Men det er vigtigt, at vi forældre viser, at vi har forstået, hvad det er, barnet kommunikerer. Også når vi bestemmer, at der skal ske noget andet. Fx at der ikke kommer en sang mere”.

      Det gælder også, når vi fx har besluttet at stoppe natamningen eller at barnet skal sove i en tremmeseng. Vi skal altid rumme barnets reaktion, så hun føler sig mødt. Men vi skal handle på det, vi har besluttet – hvis vi stadigvæk synes, at det er en god idé, når vi mærker barnets reaktion på de ændringer, vi ønsker at lave.

      Det er altså okay at holde fast i planen om at ændre en rutine, når du mærker, at det er vigtigt for dig. I de tilfælde er det af stor betydning, at du gennemfører planen på en sådan måde, at ændringerne, du laver, ikke går imod dit barns behov. Tager vi et natammestop som eksempel, kan det fx ske ved fortsat at tilbyde barnet at falde i søvn i din favn, selvom du ikke ammer.

      Som nævnt er der omvendt heller ikke noget i vejen for at droppe eller ændre en plan, hvis du undervejs oplever, at du ikke kan stå inde for det forløb, der skal til for at gennemføre planen. Det kan fx være, at du ved at se barnets reaktion på natammestoppet opdager, at det alligevel ikke er så altafgørende for dig, at barnet stopper med natamningen netop nu. At være en tydelig forælder betyder altså ikke, at du aldrig kan skifte mening. Du kan nemlig kun være tydelig, når du kan stå inde for din egen beslutning.

      Læs evt. vores guides til hvordan du kærligt og omsorgfuldt kan arbejde hen imod at barnet sover i tremmeseng og at stoppe eller reducere natamningerne.

       Guide: Tremmeseng – uden utryghed og gråd

      Guide: Natammestop – eller nedtrapning af natamning

      2. Barnet er mæt på kontakt

      Den anden vigtige forudsætning for vellykkede putninger er, at barnet er mæt på kontakt. At være mæt på kontakt betyder, at dit barn i løbet af dagen har oplevet at blive set af de vigtige voksne i barnets liv. Else Buhl forklarer:

      ”Forældre synes ofte, at de ser deres barn hele tiden. Men hvis de ikke er tydelige i deres samspil, så barnet mærker, at han er blevet set eller hørt, så falder det på gulvet imellem dem. Så bliver han ikke mæt på kontakt. Tydelige forældre kræver nærvær. På den måde er nærvær lige så centralt som at trække vejret og få noget mad”.

      Du skal ikke partout finde plads til fire timers intens leg med dit barn hver dag. Men du skal være oprigtigt til stede og møde de initiativer, som dit barn kommer med i løbet af dagen. Når han fx begejstret peger på en flyvemaskine på himlen og siger ”SE!”, og du vender dig om og kigger efter flyvemaskinen, engageret svarer ”Ja, der fløj en flyvemaskine” og kigger smilende tilbage på ham. Så er der etableret kontakt. I har været sammen om at opleve det, som dit barn har udtrykt. Han er blevet set. Det skaber ro i hans indre. 

      ”Det handler om kvaliteten af samværet frem for kvantiteten,” siger Else Buhl og tilføjer:

      ”Der er en minimumsgrænse. Barnet skal ses på ret mange af sine initiativer og opleve, at I er sammen om dem. For det er dét, børn har brug for: at blive mødt i det, de er optaget af. Så oplever de, at de er noget og kan byde ind i familiefællesskabet. Så det er vigtigt at få etableret de kontaktøjeblikke”. 

      Hemmeligheden for at opnå de vigtige kontaktøjeblikke er ifølge Else Buhl tempoet. Det er alle de små daglige situationer, hvor vi lige bruger 30 sekunder ekstra og får etableret kontakt. Det er der, børnene kan tage det ind. 

      Børn har brug for voksnes hjælp til at finde indre ro. Derfor er det vigtigt, at barnet i løbet af dagen oplever nærværende voksne, der hjælper med at genskabe roen, når barnet bliver fx ked af det, vred eller frustreret. Et barn der i løbet af dagen har haft mange situationer, hvor han ikke er blevet mødt i sine følelser, har ikke fået hjælp til at genskabe den indre ro, som er nødvendig for, at han kan falde i søvn om aftenen. Han er med andre ord ikke blevet mæt på kontakt. Det kommer let til udtryk ved puttetid, hvor du oplever, han laver 27 numre og ikke kan finde ro. Det kan også komme til udtryk ved flere opvågninger i løbet af natten.

      ”Måske får du kontakt ved at synge en velkendt puttesang. Måske sker det ved at tage barnet op i din favn eller ved at nusse ham blidt. Hvad der virker, er forskelligt fra barn til barn og fra nat til nat. Men det er din opgave som voksen at få etableret kontakt. Så dit barn føler sig mødt. Først da kan han falde til ro igen,” forklarer Else Buhl.

      3. Barnet oplever, at dets følelser anerkendes og rummes

      Den tredje forudsætning for gode putninger er, at barnet gennem dagen har oplevet, at hendes følelser er blevet anerkendt og rummet af de voksne omkring hende. 

      Mange forældre er i dag bevidste om vigtigheden af at anerkende barnets følelser. De bruger derfor sætningen: ”Jeg forstår godt, at du er ked af det/sur/xxx”. Trods den gode intention ’virker’ sætningen ikke altid. Else Buhl forklarer:

      ”Når vi lirer en sætning af, fordi vi har lært, at det skal vi – så har vi ikke os selv med i den. Det mærker barnet. Små børn er meget nonverbale og reagerer også ud fra vores nonverbale sprog. Så det er det, vi skal møde. Ved at se på barnets reaktion får vi hurtigt svar på, om det vi gør, har mødt dem”.

      Tager vi eksemplet med godnatsangen, er det altså ikke nok at sætte ord på barnets skuffelse – du skal også kropsligt vise, at du forstår barnets tilstand. Det kan du som tidligere beskrevet fx gøre ved at tilbyde barnet din favn, hvis hun er ked af det eller ved at respektere, at hun har brug for lidt afstand, hvis hun er sur på dig. Det handler ikke om at give barnet ret men om at hjælpe barnet følelsesmæssigt til ro, forklarer Else Buhl:

      ”Vi kan ikke møde børn med fornuft, når de er i deres følelser. Følelser skal mødes med følelser. Når dit barn fx er ked af det, så skal du møde den følelse, før du gør noget andet. Det gælder også, når du skal putte om aftenen og ved natlige opvågninger”.

      Små justeringer – store forandringer

      Når børn igennem dagen oplever tydelige voksne, at blive mættet på kontakt og at få hjælp til følelsesmæssig regulering, er der grobund for, at de kan falde til ro kropsligt og følelsesmæssigt. Med udgangspunkt i Marte Meo metoden bliver det tydeligt, hvordan du som forælder ved at lave justeringer i samspillet med dit barn kan opleve store positive forandringer og derved skabe mere ro for dit barn – også ved puttetid. Det handler bare om at gå i gang, fortæller Else Buhl: 

      ”Ønsker du fx at blive mere tydelig ved putningen, kan du med fordel starte med at øve dig om dagen i situationer, du finder mere overskuelige”. 

      Du kan fx starte med denne her dagligdagssituation, som en del forældre nok genkender: Du har tendens til at ændre dit nej til et ja, når dit barn bliver ved og ved med at spørge, om det må gøre en bestemt ting. Det kan naturligvis være okay at skifte mening, men ikke hvis du i virkeligheden ønsker at fastholde dit nej.

      Else Buhl tilføjer, at det ikke er nemt at omlægge vaner, vi har haft længe, men at det kan være nødvendigt for at skabe bedre trivsel i familien.

      Stemningen er vigtigst

      Det er vigtigt, at barnet oplever, at der generelt er en god stemning i familien med plads til alle barnets følelser – også ved puttetid. Børn lever ikke altid op til forældres forestilling om, hvordan putningen skal foregå. Det kan være frustrerende som forælder, og det er vigtigt at huske, at den gode stemning er den voksnes ansvar, understreger Else Buhl:

      ”Det er altid vigtigere, at der er en god stemning i puttesituationen, end at barnet lige falder i søvn på den måde eller på det tidspunkt, som forælderen havde tænkt sig”.

      Hvem er Else Buhl?

      Else Buhl er Marte Meo terapeut og vejleder familier, der oplever udfordringer i samspillet med deres børn – ikke kun vedrørende søvn.

      Se mere på www.elsebuhl.dk

      Om forfatteren

      Miranda Bohr Brask

      Miranda Bohr Brask er freelancejournalist og formidler viden om børneliv.

      Miranda har en baggrund som cand.mag. i psykologi og kommunikation.

      Til daglig driver hun virksomheden Mir Kommunikation, www.mirkommunikation.dk.

      Du kan følge hende på Instagram: @etboerneliv 


      1 Kommentar

      Fra nattebøvl til dejlige putninger med Marte Meo – Børneliv · august 18, 2021 kl. 9:20 am

      […] KLIK HER OG SE HELE ARTIKLEN PÅ SOVENDEBOERN.DK […]

      Der er lukket for kommentarer.