Fagartikel: Søvntræning med gråd

Hvordan Cry it out-søvntræning påvirker barnet

Af Camilla Juhl Dorland, psykolog med speciale i søvntræning | Februar 2020

Artiklen er venligst udlånt fra “Sundhedsplejersken“, Fagligt Selskab for Sundhedsplejerskers magasin, hvor den er bragt i Februar 2020 udgaven.

Hvad er søvntræning og cry it out?

Søvntræning handler om at lære babyer eller småbørn at falde i søvn på en ny måde. Det kan for eksempel handle om at lære barnet at falde i søvn alene i sin tremmeseng. Søvntræning sker også ofte på baggrund af, at forældrene har et ønske om, at barnet skal lære at falde hurtigere i søvn, så de ikke skal bruge så lang tid på at putte om aftenen.

Der findes mange forskellige søvntræningsmetoder. Nogle indebærer, at man lader barnet græde, mens andre metoder er baseret på gradvis tilvænning, hvor man ikke lader barnet græde.

Metoder, hvor man lader barnet græde, kaldes også cry it out eller Extinction-baserede søvninterventioner. Ved den mest ekstreme form for cry it out lader man barnet græde alene på ubestemt tid. Ved mere moderate former lader man barnet græde alene i Intervaller. Den omdiskuterede Godnat og sov godt-metode er et eksempel på denne type metoder.

Godnat og sov godtmetoden

Godnat og sov godt-metoden beskrives i bogen Godnat og sov godt af den spanske børnelæge Eduard Estivill og journalisten Sylvia de Béjar. Bogen udkom på dansk i år 2000.

Bogen beskriver en metode, som kan bruges til børn i alderen 0-5 år. Metoden handler om at lære barnet at falde i søvn alene ved at ignorere dets gråd i bestemte tidsrum.

Forældrene skal følge et bestemt skema for, hvornår de må gå ind til barnet, hvis det græder efter, at det er blevet lagt i seng. Intervallerne bliver gradvist længere. På første aften er intervallerne 1 minut, 3 minutter og 5 minutter. Intervallerne øges gradvist, og på syvende dag kommer man op på 17 minutter.

En undersøgelse fra 2012 viste, at 42 % af danskerne i et eller andet omfang havde benyttet Godnat og sov godt-metoden (1).

Derfor virker cry it out ikke

Når studier undersøger effekten af cry it out, fokuseres der ofte på, hvorvidt barnet med tiden stopper med at græde om aftenen og om natten. Nogle studier viser god, men kortvarig effekt(2, 3). Barnet vil typisk begynde at græde igen i løbet af nogle få måneder. Andre studier viser lav eller ingen effekt (4, 5). Et canadisk studie viste for eksempel, at kun 14% af børnene stoppede med at græde om natten (4). Når metoden bruges på babyer på under seks måneder, er der endnu lavere effekt. En oversigtsartikel fandt ingen positive effekter hos babyer på nul til seks måneder (5).

Nogle studier fokuserer i stedet på måling af barnets søvn. Når man spørger forældrene, fortæller mange, at barnet falder hurtigere i søvn og vågner færre gange om natten (6, 7). Når mængden af søvn måles ved hjælp af videoovervågning eller aktivitetsmåling, findes der derimod ingen forbedringer i barnets søvn. Metoden fører ikke til, at barnet falder hurtigere i søvn om aftenen, og barnet vågner stadig lige så ofte om natten (6, 7, 8). Cry it out virker dermed ikke i egentlig forstand, da det ikke forbedrer barnets søvn.

Små børn kan ikke regulere deres følelser

Når barnet med tiden stopper med at græde, vil forældrene ofte tolke det som om, at barnet nu har lært, at det trygt kan lægge sig til at sove.
Forskning har dog vist, at barnet stadig kan have forhøjet Stressniveau efter, at det er stoppet med at græde.

Et studie undersøgte babyers stressniveau på dag 1 og dag 3 af søvntræning med cry it out. Selvom mange af babyerne var stoppet med at græde på dag 3, havde de stadig forhøjede niveauer af Stresshormon (9). Babyerne var dermed ikke blevet trygge ved at falde i søvn alene. De havde blot lært, at det ikke nyttede noget at græde.

Kritikere af metoden kalder dette Tillært hjælpeløshed. Tillært hjælpeløshed vil sige, at barnet opgiver at ændre på en ubehagelig situation, fordi det har erfaret, at det er nytteløst at forsøge. Barnet kan med andre ord opgive at kommunikere om sine følelsesmæssige behov. Man kan dermed risikere, at barnets følelsesmæssige behov ikke vil blive opfyldt.

Babyer og småbørn er ikke i stand til selv at regulere deres følelser. Det vil sige, at de ikke kan berolige sig selv, når de er kede af det. De er dermed meget afhængige af at få trøst og omsorg for at falde til ro. Studier har vist, at babyer har lavere stressniveau og sover bedre, når forældrene reagerer omsorgsfuldt på barnets gråd og andre lyde ved sengetid (10, 11).

Ved nogle former for cry it out lader man kun barnet græde alene i få minutter ad gangen. Babyer og småbørn kan dog ikke behovsudsætte, og deres tidsfornemmelse er endnu ikke særligt udviklet. Metoder, hvor forældrene skal vente med at gå ind til det grædende barn, er derfor uhensigtsmæssige, selv hvis intervallerne er meget korte. Barnet har brug for at blive hjulpet til ro, og det får det ikke tilstrækkeligt hjælp til, hvis forældrene bliver ved med at gå fra det.

Nogle hævder, at man med fordel kan skelne imellem forskellige former for gråd, og at man med ro i sindet kan lade sit barn græde i korte intervaller, hvis barnet blot græder ’i protest’ eller ’fordi det hellere vil lege’. Det er dog vigtigt at huske på, at babyer og småbørn ikke er i stand til at regulere deres følelser. Hvis barnet bliver ked af det, har det brug for at blive trøstet, uanset hvad årsagen til gråden er.

Hvordan kan man hjælpe forældre, der efterspørger Puttemetoder?

De fleste babyer har brug for hjælp til at falde i søvn. Nogle metoder til dette kan for eksempel være:

Barnet kan falde i søvn ved amning, flaskegivning eller med en sut
Man kan svøbe og vugge barnet i sine arme, eventuelt ved hjælp af en træningsbold, gyngestol eller lignende
Vugge barnet i en slyngevugge eller barnevogn
Bære barnet i bæresele eller vikle
At hjælpe barnet ind i søvnen skal ikke ses som ’en dårlig vane.’ Det fører ikke til, at barnet sover dårligere, men giver derimod barnet tryghed og tiltro til, at forældrene altid vil være tilgængelige for barnet

Hvis forældrene ønsker at lære barnet at falde i søvn med mindre hjælp, kan man blandt andet støtte forældrene i at vælge en metode, som ikke indebærer, at man lader barnet græde:

Bogen ’Sov igennem uden gråd’ giver forskellige forslag til, hvordan man kan lære barnet at falde i søvn uden at blive vugget eller ammet
Gradvis tilvænning med små skridt er ofte den blideste måde at gøre det på. Forældre bør blive mindet om, at forandring tager tid, og at det kan være nødvendigt at træde et skridt tilbage i processen
Forældre bør rådes til at lytte til deres egen mavefornemmelse og huske på, at de skal stoppe op, hvis en metode går imod, hvad de føler, er rigtigt
Man kan tale med forældrene om realistiske forventninger til barnets søvn. Det er for eksempel ikke realistisk at forvente, at en baby kan sove igennem en hel nat uden at vågne og have brug for sine forældre
De ’blide’ metoder virker ikke altid. Dette skyldes ofte, at barnet endnu ikke er klar til at falde i søvn uden hjælp. I disse tilfælde bør forældre rådes til at fortsætte med at hjælpe barnet ind i søvnen, indtil barnet er klar til at falde i søvn med mindre hjælp
Udfordringer med søvn kan vende tilbage, og forældre bør hjælpes til at forstå, at barnet kan have behov for ekstra støtte i perioder, også selvom barnet tidligere har været i stand til at falde i søvn uden hjælp

Risiko for utryg Tilknytning

Tilknytning er et følelsesmæssigt bånd, som barnet danner til sine forældre. Kvaliteten af tilknytningen afhænger af, hvordan forældrene varetager omsorgen for deres barn. Tilknytning kan overordnet opdeles i tryg og utryg tilknytning. Ved en tryg tilknytning har barnet tiltro til, at det altid kan søge trøst og beskyttelse hos sine forældre. Barnet kan blandt andet bruge forældrene som en sikker base, hvilket vil sige, at det skiftevis kan udforske omgivelserne og vende tilbage til forældrene (den sikre base) for at få tryghed og støtte. Ved en utryg tilknytning kan barnet derimod ikke regne med, at forældrene altid er tilgængelige ved behov, og barnet kan ikke i tilstrækkelig grad bruge forældrene som en sikker base.

Forældres følelsesmæssige tilgængelighed er noget af det vigtigste for dannelse af en tryg tilknytning. Følelsesmæssig tilgængelighed vil sige, at forældrene reagerer på barnets gråd og andre signaler. Det vil for eksempel sige, at barnet bliver trøstet, når det er ked af det, og beroliget, når det er bange. Hvis barnet kan regne med, at forældrene tager hånd om dets følelsesmæssige behov, vil der blive dannet en tryg tilknytning. Hvis barnet derimod gentagne gange oplever, at forældrene ikke er tilgængelige og ikke reagerer på barnets følelsesmæssige signaler, kan der blive dannet en utryg tilknytning. Dette kan for eksempel være, hvis forældrene gentagne gange undlader at trøste barnet, når det græder.

Tilknytningen til forældrene har stor betydning for barnets udvikling. En tryg tilknytning er blandt andet forbundet med en bedre evne til at håndtere sine følelser og bringe sig selv i balance, og det giver dermed en større modstandsdygtighed i forhold til at kunne håndtere kriser og svære situationer senere i livet. Tilknytningen til forældrene får også betydning for, hvordan barnet vil knytte sig til andre mennesker senere i livet (12).

Nogle søvntræningsstudier finder, at cry it out ikke skader tilknytningen (6, 13, 14). Der er dog tale om små studier, som alle har nogle metodiske svagheder. Forskning i tilknytning viser derimod en tydelig sammenhæng mellem følelsesmæssig tilgængelighed og tilknytning.
Jo højere grad af følelses mæssig tilgængelighed, jo større sandsynlighed er der for, at barnet danner en tryg tilknytning til sine forældre. Barnet har brug for tilgængelige forældre hele døgnet. Et studie har for eksempel vist, at babyer, der bliver taget op og trøstet med det samme, når de græder om natten, har større sandsynlighed for at danne en tryg tilknytning til deres forældre (15).

Andre risikofaktorer

Cry it out og andre former for søvntræning kan påvirke amningen negativt. Søvntræning indebærer typisk, at man ikke må amme barnet i søvn, og adgangen til brystet begrænses om natten. Dette kan føre til lavere mælkeproduktion og et uønsket ammestop. En oversigtsartikel om søvntræning af babyer på nul til seks måneder konkluderer, at søvntræning kan skade amningen (5).

Artiklen konkluderer desuden, at søvntræning kan øge risikoen for Vuggedød, da det indebærer, at babyen skal falde i søvn og sove alene. Det er sikrest for babyer at sove i samme rum som deres forældre, da dette er en beskyttende faktor i forhold til vuggedød (16). Af denne årsag anbefaler sundhedsstyrelsen, af babyer sover i samme rum som deres forældre (17).

Kilder

1. Politiken (28.04 2012) Sådan får du dit barn til at sove.
https://politiken.dk/forbrugogliv/livsstil/art5454617/S%C3%A5dan-f%C3%A5r-du-dit-barn-til-at-sove)

2. Field, T. (2017). Infant sleep problems and interventions: A review. Infant Behavior and
Development, 47, 40-53.

3. Mindell, J. A., Kuhn, B., Lewin, D. S., Meltzer, L. J. & Sadeh, A (2006). Behavioral treatment of
bedtime problems and night wakings in infants and young children. Sleep, 29(10), 1263-1276.

4. Loutzenhiser, L., Hoffman, J., & Beatch, J. (2014). Parental perceptions of the effectiveness of
graduated extinction in reducing infant nightwakings. Journal of Reproductive and Infant Psychology,
32(3), 282-291.

5. Douglas, P. & Hill, P. (2013). Behavioral sleep interventions in the first six months of life do not
improve outcomes for mothers or infants: A systematic review. Journal of Developmental and
Behavioral Pediatrics, 34(7) 497-507.

6. Gradisar, M., Jackson, K., Spurrier, N. J., Gibson, J., Whitham, J., Williams, A. S., Dolby, R. &
Kennaway, D. (2016). Behavioral interventions for infant sleep problems: a randomized controlled
trial. Pediatrics; 137(6), e20151486- e20151486.

7. Hall, W. A., Hutton, E., Brant, R. F., Collet, J. P., Gregg, K., Saunders, R., Ipsiroglu, O., Gafni, A.,
Triolet, K., Tse, L., Bhagat, R. & Wooldridge, J. (2015). A randomized controlled trial of an
intervention for infants’ behavioral sleep problems. BMC Pediatrics; 15(1), 181.

8. Stremler, R., Hodnett, E., Kenton, L., Lee, K., Weiss, S., Weston, J., Willan, A. (2013). Effect of
behavioural-educational intervention on sleep for primiparous women and their infants in early
postpartum: multisite randomised controlled trial. British Medical Journal, 346(7904), 1-14.

9. Middlemiss, W., Granger, D. A., Goldberg, W. A. & Nathans, L. (2012). Asynchrony of mother-
infant hypothalamic- pituitary-adrenal axis activity following extinction of infant crying responses induced during the transition to sleep. Early Human Development, 88(4), 227-232.

10. Philbrook, L. E. & Teti, D. M. (2016a). Bidirectional associations between bedtime parenting and infant sleep: Parenting quality, parenting practices, and their interactions. Journal of Family Psychology: 30(4), 431–441.

11. Philbrook, L. E., & Teti, D. M. (2016b). Associations between bedtime and nighttime parenting and infant cortisol in the first year. Developmental Psychobiology, 58(8), 1087-1100.

12. Cassidy J. (1994). Emotion regulation: Influences of attachment relationships. Monographs of the Society for Research in Child Development, 59(2-3) 228-249.

13. France, K. G., (1992). Behavior characteristics and security in sleep-disturbed infants treated with extinction. Journal of Pediatric Psychology, 17(4), 467-475.

14. France, K. G., Blampied, N. M. & Wilkinson, P. (1991). Treatment of infant sleep disturbance by trimeprazine in combination with extinction. Journal of Developmental and Behavioral Pediatrics, 12(5), 308-314.

15. Higley, E. & Dozier, M. (2009) Nighttime maternal responsiveness and infant attachment at one year. Attachment & Human Development, 11(4), 347-363.

16. McKenna, J.J., & McDade, T. (2005). Why babies should never sleep alone: A review of the co-sleeping controversy in Relation to SIDS, bedsharing and breast feeding. Paediatric Respiratory Reviews, 6(2), 134–152.

17. Sundhedsstyrelsen (2011). Forebyg vuggedød – og undgå skæv hovedfacon og fladt baghoved. Til sundhedspersonale. https://www.sst.dk/~/media/5BF42CFB6A8A42BEBDDDDD933D7FDCDB.ashx

Om forfatteren

Camilla Juhl Dorland

Camilla Juhl Dorland er psykolog og har skrevet speciale om konsekvenserne ved cry it out-søvntræning.

Camilla har været brugt som ekspert i medierne, i forbindelse med debatten om “Godnat og Sov Godt” bogen.

Camilla er en af stifterne af og bestyrelsesmedlem i foreningen Sovende Børn

Sovende Børn

Sovende Børn er en frivillig non-profil organisation.
Sovende Børn tilbyder et online univers for forældre og fagpersoner der søger vejledning og information om babyer og børns søvn og søvnproblemer.
Formålet er at opkvalificere forældre og fagpersoner til at træffe informerede valg der passer til det enkelte barns søvnsituation.

Fagartikel: Søvntræning med gråd

Udgivet af Sovende Børn den april 1, 2020april 1, 2020