Min baby på 3 måneder tager næsten alle lure ovenpå mig eller hendes far. Det har hun gjort siden hun var helt ny.

Det generer mig ikke, at hun sover ovenpå mig, men det er træls ikke at kunne gå tur med barnevogn, smøre mig en mad osv. Jeg har forsøgt at putte i babynesten mange gange. Både når hun var døsig eller i dybere søvn. Enten vågner hun med det samme eller efter 5-10 min. Jeg har lagt min hånd på hendes mave, nusset hende og ladet hende vide, at jeg ikke går fra hende. Men intet virker. Hun tager til gengæld 1-2 timers lure på mit bryst.

Om natten sover hun enten i arm eller ovenpå mig. Jeg er bange for at give hende en dårlig vane, så hun kun tænker søvn som noget, der foregår på mor eller far.

Hvad kan vi gøre?

Kæreste du.

Det lyder som en rigtig klog baby, der ved at kontakten med jer forældre er med til at stimulere hendes hjerneudvikling, regulerer hendes nervesystem og hjælper hende med at sove godt.

Det lyder også som nogle forældre der er nervøse for “dårlige vaner” – måske fordi det er det I har hørt fra venner, familie eller fagpersoner?

Ud fra det du beskriver her, så har I en normal baby, med et normalt behov for “kontaktlure” og en sund reaktion på at blive lagt alene. Det er ikke – og vil aldrig blive – en dårlig vane. Det vil heller ikke blive ved – når jeres baby er klar til det, så vil hun begynde at kunne ligge lidt selv, i nest, barnevogn eller seng. Måske det sker om nogle uger, måske først om mange måneder – det er ikke til at vide.

Så hvad kan du gøre indtil da?

Mange forældre oplever at bæreredskaber og/eller slyngevugge er et vendepunkt. Baby kan få den kontakt og/eller bevægelse som baby har brug for – og forældrene kan få hænderne fri, kan gå en tur osv. imens baby sover trygt og godt i bæreredskabet eller slyngevuggen.

En del forældre oplever også at det hjælper rigtigt meget at vide at det er normal – og endda gavnligt med disse kontaktlure. Ved at forstå at den langvarige kontakt har et reelt formål, at hjælpe barnet med at udvikle sig, så kan det blive nemmere at acceptere at det nu engang bare er det behov barnet har lige på det tidspunkt.

Det kan være svært at stå imod familie, venner og fagpersoner hvis de presser på for at barnet skal kunne lægges – eller taler om at barnet får dårlige vaner og lignende. Det er desværre et levn fra tidligere tider og det tager tid og energi at få spredt ny viden om barnets behov.

De bedste hilsener Mia

Kategorier: Brevkasse