Kære Brevkasse,

Helt overordnet så er mit spørgsmål nok: Hvornår er det ikke længere normal babysøvn?

Vores dejlige søn er nu 8 måneder, med et højt aktivitetsniveau – og søvnen er virkelig hårdt ramt. I mere end en måned nu er en normal nat hos os opvågning ca. hver time hele natten, og ofte skal der hoppes på bold for at hjælpe ham videre i søvnen. I dagslurene er det også blevet tiltagende svært at få ham fra en søvncyklus til den næste.

Hele hans liv er alle lure og nætter sovet sammen med enten mig eller hans far. Fordi det er hans behov. Ellers vågner han hurtigt. I ‘gode’ perioder sover han fint ved siden af mig og skal bare lige finde brystet indimellem. I ‘dårlige’ perioder sover han helst kun i favn eller bæresele – og for fars vedkommende foregår det hele luren igennem på en bold. Han falder som regel også kun i søvn, hvis vi hopper på bolden. Og er det mig, der putter, skal der ammes samtidig. Barnevogn, slyngevugge, tremmeseng, nest osv. har aldrig været en mulighed. Han har brug for kropskontakten for at føle sig tryg

Jeg er med på, at ovenstående er helt normalt (selvom min mødregruppe ser forfærdede ud, når jeg fortæller om selv gode nætter ;)). Det er mere ændringen her den sidste måneds tid, jeg er i tvivl om. Der sker helt sikkert en masse rent motorisk: han rokker og kryber og begynder at spise mere og mere (BLW).

Men 3 ud af 4 gange vågner han og er i dårligt humør. Han virker ikke til at have lyst til at vågne endnu, men noget forstyrrer. Ofte slår eller rører han sig selv i toppen af hovedet, eller næsen eller munden klør (ser det ud til). Han sover som regel også altid på siden med nakken krænget helt bagud.

Han græder ikke i smerte eller lignende, men han laver sådan nogle utilfredse, frustrerede lyde – og hvis jeg ikke tager ham op og prøver at hjælpe ham videre i søvnen, så vågner han. Hånd på, har aldrig virket her. Den sidste måneds tid er det dog ikke nok at tage ham i favn. Han bliver ofte endnu mere frustreret og laver flitsbue. Og så er der kun bolden tilbage.

Så tilbage til spørgsmålet: Hvornår er det ikke længere normal babysøvn? Jeg er bekymret for, om han faktisk har ondt? Om der er noget, jeg kan/bør gøre for at hjælpe ham?

Bonusinfo:

– Han er generelt glad og MEGET aktiv og nysgerrig i løbet af dagen (bortset fra, når han trænger til at sove)

– Han har tidligere været – og er løbende – ved osteopat, så der burde ikke være nogle spændinger

– Han var ved ørelæge for et par måneder siden. Fine ører, ingen væske

– Vi har hævet hovedgærdet, fordi vi tidligt oplevede, at det gjorde ham mere rolig. Måske/måske ikke er/var der lidt silent refluks

– For ca. 3 uger siden var vi ved alm. læge, der konstaterede lidt væske på ørerne – sikkert pga. forkølelser. Han fik også lidt mild astma-medicin, fordi vi havde en periode med hosteanfald, der vækkede ham om natten. Men det er væk igen.

– Han har været forkølet on/off de sidste 2-3 måneder.. men aldrig så meget, at han f.eks. har haft svært ved at amme.

Kan I give mig nogle gode råd? Eller bare ro til at vide, at han har det godt, og søvnen er – om end hård for mor og far – helt normal?

Kh. Mor

Kæreste du.

Øj da – godt yogabolden findes hva’!

Det lyder super hårdt – OG det lyder som om, I faktisk har helt styr på det.

Måske det kan lyde skørt – men den måde du beskriver jeres barn på, den måde du beskriver, at I aflæser jeres barns behov, at I finder løsninger, der virker, får mig til at tænke, at I simpelthen gør det så godt!

Jeg kan godt forstå, du spekulerer i, om det virkelig er normalt. At du er bekymret for, om han har ondt eller, om der er “noget”, I endnu ikke har tænkt på, som kunne hjælpe.

Det lyder lidt, som om der er en del ting igang samtidig:

  • Han er begyndt at krybe.
  • Han har været lidt forkølet over længere tid.
  • Han er super aktiv om dagen og udforsker verden.
  • Han er 8 mdr og dermed på vej ind i det KÆMPE udviklingsspring, man ofte kalder “separationsfasen”.
  • Han er 8 mdr og dermed er der stor sandsynlighed for, at der er lidt tænder, der generer.
  • Han er begyndt på fast føde og udforsker smage, former, farver, teksturer og sult/mæthed.

Alt sammen ting, som er kendt for at kunne give lidt uro om natten. Når han så snupper det hele på én gang, så ville jeg nok egentlig blive overrasket, hvis der IKKE var lidt uro om natten.

Når det så er sagt, så er din mor-mave det absolut vigtigste barometer, du har.
Hvis du, når du er i ro og mærker efter, føler en vedvarende bekymring for, at han har ondt eller oplever ubehag – så er det vigtigt at reagere på det.

Nogle forældre taler med deres læge og beslutter i samråd med lægen at “teste” for smerter ved at give smertestillende til nat.

Nogle tjekker nærmere op på mulige årsager til længerevarende “forkølelser”.

Nogle tjekker løbende ørerne.

Der kan jeg desværre kun henvise til jeres egen læge eller sundhedsplejerske.

Men uden mor-mavefornemmelsen så er der intet i det, du beskriver, der lyder unormalt for alderen og udviklingstrinnet.

Det må altså være din mor-mave, der skal være det afgørende. Føler DU, at der “er noget, der ikke er, som det skal være”, så gå med den følelse. Du er – uden undtagelse – den bedste til at læse dit barn, og den evne styrkes for hver gang, du mærker efter og handler på den.

Jeg håber, du har fundet lidt ro trods alt – og at du, hvis du føler for det, reagerer på din mor-mave.

Jeg har nedenfor linket til en artikel om Søvntræning – ikke fordi jeg tænker, du ønsker at søvntræne, men fordi der i artiklen er nogle fine refleksioner om det at hjælpe sit barn til søvnen.

De bedste hilsener Mia.

Læs evt. mere via nedenstående links:

Kategorier: Brevkasse