Søvn spørgsmål til brevkassen ❤️:

Min datter er 15 mdr, friammer og samsover. Hun havde refluks og er først stoppet på medicin da hun var 13 mdr og det forløb har gjort det meget svært for hende at finde ro og falde i søvn. Hun er meget lysfølsom. Vi har hoppet med hende på pilatesbold og nu ammer jeg hende i søvn ved at sidde og vugge hende i mine arme samtidig. Jeg skal ligge ved siden af hende til lurene ellers vågner hun. Det længste søvntræk (som er det første) er på ca 1-2 timer. Hun vågner ofte 4.30 og sover kun 2×1 time om dagen. 

Jeg føler tit at hun er i en meget let søvn og vågner nemt. Jeg er så træt af at skulle ligge ved siden af hende til hver lur og rende ind og ud af soveværelset hele aftenen for at amme hende videre i søvnen. Hun kan ikke falde i søvn i andres senge. Nogle gange kan jeg få hende til at sove i viklen, men kan ikke lægge hende fra mig. 

Det skal lige siges, at hendes søvn og lydfølsomhed ER blevet bedre og det går i den rigtige retning bare MEGET langsomt. Føler ikke jeg får set mine veninder eller kan slappe af når hun sover, medmindre at jeg ligger ved siden af hende. Hun ammer nok mellem 5-6 gange om natten.

Natrutine: børste tænder, vinke farvel ud af vinduet, sige godnat til far og så går jeg ind og putter hende. Til lurene ligger jeg jo ved siden af hende fordi hun vågner efter 20-30 min og søger brystet og så ligger jeg og ammer hende i yderligere 20-30 min før hun vågner rigtigt.

Og hun kommer i seng mellem 18-20 alt efter hvordan dagen har været 😊

Er det her normalt? Er ved at være helt udkørt og mit mentale overskud er ved at være brugt op 💔

Kæreste du.

Jeg hører en mor der er rigtig meget PÅ og som begynder at længes efter tidsrum uden at “være den”. Det er super svært at være den som skal give af sin krop og være til rådighed konstant.

Jeg spekulerer i hvor far er henne i det her? Kan han putte? Har han kunnet? Har far haft barnet selv, så du kunne få lidt tid for dig selv? Hvis ja, hvordan gik det? Hvis det gik dårligt, er det så flere måneder siden – for så kunne I måske prøve igen?

Jeg vil så gerne give dig et quick fix, men det du beskriver lyder helt normalt. Ja, dit barn vågner med en hyppighed der er oftere end nogle børn – men det er stadig ikke i en kategori hvor det ikke er normalt og du vil kunne finde ganske mange familier der oplever det samme som dig. Dit barn efterspørger brystet på en måde som også er…. normalt (særligt med tanke på alderen).

Det du beskriver er et barn der gerne vil sove tæt og gerne vil amme mange gange om natten og under lur.

Ved ca 1,5 år ligger et stort udviklingsspring hvor rigtig mange ammende oplever at amningen bliver intensiveret og at barnet kan virke som om det aldrig får “nok” af hverken modermælk, bryst eller kontakt. Det kan samtidig føles som om barnet ikke kan “noget” uden dig – og pludselig kan det føles ganske overvældende at have et barn klistret på sig 24/7.

Det skyldes til dels at det andet store ryk i forhold til tilknytningen sker der (det første ligger ved 8-10 mdr) – og barnet er altså i gang med at cementere sin tilknytning til sin omsorgsperson. Og det er jo dig.

Trættende, bestemt! Dog stadig normalt.

Du er den eneste der kan mærke efter i dig selv, om det måske er tid at prøve at få far mere på banen, så I kan skiftes til at være hos jeres barn og opfylde hendes behov for kontakt.

Jeg har linket til brevkassesvar nedenfor, som indeholder elementer af det du beskriver og refleksioner omkring mulige tilgange.

Det er fuldt ud muligt at arbejde med at far skal kunne putte uden at stoppe eller begrænse amningen – og jeg skriver dette fordi det er helt klassisk at man kommer til at lægge “skylden” for barnets opvågninger eller fars mislykkede forsøg på at putte, hos amningen.

Mange oplever også at det er summen af “fastlåsthed” der gør det svært – og at der skal ganske lidt til at det igen føles håndterbart at skulle være til rådighed for barnet.

Måske vil du føle det hele bedre alene ved at far kan putte, så du kan være sammen med veninder engang imellem?

I forhold til at hun står så tidligt op, tænker jeg at det nok også har en indvirkning på din følelse af at være låst.

Hun har 8,5-10,5 timers nattesøvn – så medmindre du går i seng samtidig med hende og lægger dig til at sove (og det gør du jo nok ikke, eftersom du beskriver at render frem og tilbage), så sover du faktisk ikke ret meget.

Når du ikke får sovet nok, hele tiden er PÅ, hele tiden “kæmper” imod barnets opvågninger i forsøg på at få bare 1 time alene – så ender du i en ond cirkel hvor det hele bare bliver rigtig svært.

Hvad tror du der ville ske, hvis du stoppede med at forsøge at gå fra hende og planlagde din dag omkring at når hun skal sove, så skal du ligge hos hende?
Ingen siger du skal sove – du kan ligge med podcast, Netflix på mobilen, læse en bog eller hvad der lige kunne virke for dig.

I forhold til at hun vågner så tidligt, så kan det godt handle om at hun simpelthen har fået rykket døgnet skævt i forhold til jeres families døgnrytme.

I en optimal verden ville I bare kunne indstille jer på hendes skema, men det er bare ikke den virkelighed vi lever i – Hun skal også indgå i jeres liv, med ganske små tilpasninger som hendes bidrag, så hendes behov ikke overhøres.

Jeg forestiller mig at det ville fungere langt bedre for jer, hvis hun ville op ved 6 tiden og dermed også først gik i seng kl 19-21 stykker?

Man kan rykke børns døgnrytme nænsomt ved at flytte hele dagsrytmen med ca 15 min om ugen – nogle kan med 5-10 min hver 3-4 dage, nogle skal gøre det endnu mere langsomt.

I kan simpelthen forsøge at flytte lure, spisetid osv. 5 min, køre med det nogle dage, så 5 min mere osv.
Det kan betyde at hun en kort periode egentlig er træt om aftenen, hvor I kan “trække” hende lidt ved at have aktivt samvær med hende.
Et bad, en bog, være LÆNGE om at give nattøj på – hele tiden med hensyntagen til de signaler hun sender.

I forhold til morgenen kan du lægge legetøj klar, så du holder hende i sengen længere om morgenen – eller du kan trække hende ind til dig og (forsøge at) holde hende hen med nus, snak og nærvær.

Det er ikke realistisk at hun pludselig vil sove 1-2 timer mere pr. nat, det ville få hendes samlede søvntimer op på 11,5-13,5 mod de nuværende 10,5-12,5 – og det ville være voldsomt at forsøge at ændre så mange ting på én gang.

Der er ikke noget mærkeligt i at du længes efter korte tidsrum hvor du er “fri” – du er også et selvstændigt menneske, udover din rolle som mor.

De bedste hilsener Mia