Du kan starte med at tilsætte det nye du gerne vil indføre. Simpelthen putte ovenpå det I allerede gør.
Vil du gerne skifte yogabold ud med bæresele?
Så tag bæreselen MED på yogabolden og når baby har accepterer bæreselen PÅ yogabolden, så kan du langsomt begynde at skifte imellem yogabolden og vugge/danse med bæresele. Lidt bold, lidt vuggen, lidt bold list mere vuggen, en lille smule bold, endnu mere vuggen.
Vil du gerne stoppe med at amme/flaske i søvn og vugge i armene i stedet?
Op og sidde/gå imens du ammer/flasker… Tag barnet fra brystet/flasken og vug vug vug. Nu er dit barn nok ked af det, så giver du en tår mere IMENS du vugger og synger/siger shhyyyy/såååå så så… Tag fra igen og vug vug vug… en lille tår mere og så vugge vugge igen…
(Bemærk: At stoppe med at made barnet på barnets signal, bør ikke forsøges før barnet er mindst 9 måneder, da det kan påvirke barnets mælkeindtag og overordnede forhold til mad negativt. Mere om dette her: At forsøge at minimere mad i Relation til søvn )
Vil du gerne have den anden forælder mere på banen, men I plejer at det kun er dig som putter jeres 3-4-5årige?
Lad den anden forælder starte med MERE af det I normalt gør. Plejer I at læse en bog – så læser den anden forælder 2 eller 3 – eller I læser sammen, men accepter at skifte, så barnet godt må slutte hos den foretrukne forælder, så skiftet er gradvist.
Jeres lille barn kan blive rigtig ked af det når I prøver at ændre tingene. Det er vigtigt at huske, at der er forskel på at synes noget er svært og være ked i kærlige arme i KORTE små tidsrum imens man prøver noget nyt – og så at græde længe og/eller intenst, fordi det var for meget nyt for hurtigt.
Det gavner ingen af jer at I forsøger at “rive plasteret af” og presse en ændring igennem i et tempo barnet slet ikke kan være med i.
Lad såvidt muligt barnet styre tempoet – så I hjælper barnet igennem ændringen, uden at barnet overvældes.
Et overvældet barn kan IKKE sove trygt og godt – og I kan være nødt til at stoppe igen, holde en god pause og først prøve igen flere uger senere.
Vi har guides til barnevogn, tremmeseng og Samsovning/Sengedeling som kan hjælpe jer på vej.
2 Kommentarer
At forsøge at minimere mad i relation til søvn | Sovende Børn · marts 14, 2021 kl. 3:43 pm
[…] Dette er en delvis forsættelse af blogindlægget om at ændre putterutine, som du kan læse her: Putterutinen: Sådan ændrer I den […]
Guide: Natammestop - eller nedtrapning af natamning | Sovende Børn · marts 17, 2021 kl. 6:13 pm
[…] vores blogindlæg om at ændre putterutinen taler vi om at ‘putte ovenpå’ det I allerede gør. Det er også ganske brugbart her. I nogle […]
Der er lukket for kommentarer.