Hvad står Sovende Børn egentlig for?
Vi står for opdateret information til forældre, så de kan træffe informerede valg om deres families sovesituation.
Vi står for opdateret information til fagpersoner, så de kan støtte forældre i at træffe informerede valg om deres families sovesituation.
Vi står for vejledning i, hvordan fagpersoner kan give indfølende støtte til trætte forældre.
Vi står for vejledning til forældre i, hvordan de kan håndtere livet med opvågninger og arbejde med familiens søvn.
Det lyder jo super fint, men hvad betyder det sådan rigtigt?
Det betyder, at vi tager stilling til:
- Om den vejledning, forældre modtager, er opdateret ud fra den samlede forskning på området
- Om den vejledning, forældre modtager, tager hensyn til barnets OG familiens behov.
- Om den vejledning, forældre modtager, arbejder MED barnets og forældrenes instinkter (i modsætning til imod)
- Om den vejledning, forældre modtager, støtter op om familiens ønsker for deres familieliv
- Om den vejledning, forældre modtager, styrker forældrene i deres forældreskab
- Om den vejledning, forældre modtager, italesætter barnets naturlige behov og ikke problematiserer normal baby- og børneadfærd
- Om den vejledning, forældre modtager, støtter dem i at arbejde med egne og udefrakommende forventninger til normal børnesøvn
- Om den vejledning, forældre modtager, afliver myter og forældet vejledning
- Om den vejledning, forældre modtager, bringer barnet og forældrene tættere sammen i tilknytningen
Det betyder også, at vi:
- Støtter fagpersoner i et vejlede forældre ud fra ovenstående fokuspunkter
- Støtter fagpersoner i at navigere i egne erfaringer, så disse ikke påvirker vejledningen uhensigtsmæssigt
- Støtter fagpersoner i ledende stillinger i at arbejde med kulturen i deres afdeling/gruppe
- Støtter fagpersoner i ledende stillinger i at opkvalificere deres afdeling/gruppe
- Støtter fagpersoner i at udarbejde oplæg, kurser eller trykt materiale til intern brug, til andre faggrupper eller forældrekontakt
Det betyder, at vi IKKE tager stilling til, om forældre skal
- samsove
- Bruge barnevogn
- Sove i køjeseng
- Give flaske
- Få deres barn passet med overnatning
- Bruge personlige sove-bøger
- Køre baby i bilen for at få søvnen til at ske
- Alle mulige andre helt konkrete sovearangementer (og krumspring), man kunne komme i tanke om med formålet at få søvn
Vi tager stilling til og vejleder i, hvordan alle tænkelige sovearrangementer kan udføres med størst muligt hensyn til barn og forældre - og hvordan fagpersoner kan vejlede indfølende i dette.
Er det noget for dig, dit arbejde eller en du kender?
Del løs, send opslaget i en besked, tag et screenshot, send som mail – lad os sammen opkvalificere vejledningen i søvn.
Vi er altid åbne for en snak om samarbejder – Kontakt os og lad os tage en snak.
Sovende Børn er en frivillig non-profil organisation.
Sovende Børn tilbyder et online univers for forældre og fagpersoner der søger vejledning og information om babyer og børns søvn og søvnproblemer.
Formålet er at opkvalificere forældre og fagpersoner til at træffe informerede valg der passer til det enkelte barns søvnsituation.