Hvad er 'normal' babysøvn? Hvordan evolutionær viden, ikke kulturelle forventninger, kan hjælpe nye forældre
Udgivet første gang i The Conversation 5. august 2022 under titlen “What is ‘normal’ baby sleep? How evolutionary clues, not cultural expectations, can help new parents”.
Oversat af Mia Bernscherer Bjørnfort og Mette-Sophie Lassen, Foreningen Sovende Børn, og genudgivet efter gældende retningslinjer og skriftlig tilladelse fra forfatteren.
Forfatter | Helen Ball
Professor i antropologi og direktør for Parent-Infant Sleep Lab, Durham University
Erklæring om mulige interessekonflikter
Helen Ball modtager i øjeblikket forskningsmidler fra NIHR ARC (Applied Research Collaborative) for det nordøstlige og nordlige Cumbria. Hun har tidligere modtaget forskningsmidler fra Economic and Social Research Council (ESRC), National Institute for Health Research (NIHR), Scottish Department of Health, Lullaby Trust, Leverhulme Trust, Nuffield Foundation, Babes inArms Charity og Scottish Cot Death Trust. Hun er tilknyttet UNICEF UK Baby Friendly Initiative, Lullaby Trust og International Society for the Study and Prevention of Infant Deaths (ISPID).
Den forstyrrede søvn i det nye forældreskab er både velkendt, og så alligevel uventet. Mens nybagte forældre er klar over, at babyer har brug for hyppig natomsorg, er virkeligheden ofte en grusom overraskelse. “Hvad er der galt med min baby?” spørger nye forældre sig selv, eller “hvad er der galt med mig, siden jeg ikke kan få den her baby til at sove?”
Hvis du står midt i dette, er du ikke en dårlig forælder, og din baby er heller ikke unormal. Du stiller simpelthen de forkerte spørgsmål. I stedet for “hvorfor sover min baby ikke?”, bør forældre spørge “hvorfor tror jeg, de skal sove nu?” og “hvad baserer jeg mine forventninger på?”
Der er i øjeblikket tre udbredte syn på spædbørns søvnnormer. Disse er kendt som den kulturelle norm, den biomedicinske norm og den biologiske eller evolutionære norm.
Den kulturelle norm refererer til de overbevisninger, som forskellige kulturelle grupper har, som understøtter forestillinger om, hvad der er rigtigt. Dominerende kulturelle overbevisninger om babyer i Storbritannien er, at “gode babyer” ikke er krævende og sover hele natten; en god baby er et tegn på en god forælder.
Denne kulturelle norm siger også, at at man bør lade dem ligge, hvis de græder når de skal sove og at de vil blive forkælede, hvis de bliver taget op for ofte. Normen siger, at babyer skal lære at “berolige sig selv ved sengetid” ( falde i søvn af sig selv), og at det at vugge eller nusse en baby i søvn forhindrer dette.
Et dansk perspektiv
Bemærk: Teksten i denne infoboks er ikke en del af den oprindelige artikel og er alene tilføjet for at vise relevans for danske forhold.
Vi, Sovende Børn, har i 2020 udgivet en undersøgelse der blandt andet kiggede på hvordan forældre vejledes i søvn i Danmark – og hvilke overbevisninger denne vejledning afspejlede.
Opfattelsen af og fortællingen om ‘den gode baby’ er også til stede i Danmark og fastholdes igennem både igennem de officielle vejledninger i søvn, som udsendt fra Sundhedsstyrelsen og leveret igennem offentlige tilbud som f.eks sundhedsplejen, praktiserende læger, pasningstilbud og familiebehandling, i private tilbud rettet mod vordende og nye forældre, samt i private sammenhænge som f.eks mødregrupper.
Det er vores oplevelse at det kulturelle pres for ‘at lære babyen at sove’ er lige stort i Danmark og Storbritannien – men at den danske vejledning i eksempelvis at det er acceptabelt at barnet græder under processen med at lære dette, er en smule mindre i Danmark, men stadig tilstede.
Undersøgelsen kan ses her.
Denne artikel er en del af Quarter Life, en serie om problemer, der påvirker dem af os, som er i tyverne og trediverne. Fra udfordringerne ved at starte en karriere og tage vare på vores mentale sundhed, til spændingen ved at stifte familie, adoptere et kæledyr eller bare få venner som voksen. Artiklerne i denne serie udforsker spørgsmålene og giver svar, mens vi navigerer i denne turbulente periode af livet.
Hvor stammer overbevisninger om søvn fra?
Disse kulturelle overbevisninger om spædbørnspleje er fra nyere tid. De dukkede op i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet og blev stærkt fremmet af autoritative personer som den amerikanske psykolog John B Watson og børnelægen L Emmet Holt. De afspejler den hvide middelklasses praksis og livsstil for 100 år siden på et tidspunkt, hvor uafhængighed, selvtillid og stoicisme var højt værdsat i det vestlige samfund. Eksperter i børneopdragelse hævdede, at deres metoder ville hjælpe forældre med at opdrage børn, der udviste disse egenskaber.
På den anden side har biomedicinske (eller kliniske) forventninger til, hvad der er normalt, en tendens til at komme fra gennemsnitsværdier bestemt af klassiske undersøgelser, som kan præsenteres i forældrebøger, på hjemmesider og diagrammer i kliniske settings (sundhedsplejersker, børnelæger, praktiserende læger) som retningslinjer for spædbørns normale søvn. For eksempel kan de foreslå, at babyer efter tre måneder har brug for 14-16 timers søvn om dagen og bør tage tre eller fire lure om dagen.
Disse anbefalinger afspejler dog ofte kun gennemsnittet fra data indsamlet fra små og mindre studier, foretaget på bestemte tidspunkter og steder. Meta-analyser – undersøgelser, der gennemgår adskillige studier – har fundet enorme underliggende variationer i, hvor meget babyer sover. I stedet for at stole på diagrammer over gennemsnitlige søvnmønstre, kan vi fortælle, at en baby har sovet tilstrækkeligt, hvis de er opmærksomme og glade, når de er vågne.
Svar fra evolutionen
Den biologiske eller evolutionære norm er mindre kendt, men uden tvivl mere realistisk. Den kigger på, hvordan mødres og babyers evolutionært udviklede biologi kan hjælpe os med at forstå spædbørns søvn i løbet af de første måneder af livet. At huske på, at menneskelige babyer er pattedyrsbabyer, kan hjælpe os med at forstå dette.
Pattedyrsbørn bliver per definition ernæret med deres moders mælk og plejet intensivt efter fødslen. Mennesker producerer ligesom andre primater mælk med lavt fedtindhold og højt sukkerindhold. Det betyder, at menneske-babyer skal spise ofte for at give brændstof til deres hurtigt voksende hjerner, som ved fødslen kun er en fjerdedel af deres endelige voksne størrelse.
Dette forklarer, hvorfor menneske-spædbørn er enestående hjælpeløse og afhængige, vågner ofte om natten og foretrækker kontakt med en omsorgsperson i de første tre måneder af livet. Dette biologiske syn på spædbørns søvn er helt anderledes end kulturelle og kliniske forventninger til spædbørns søvn i de fleste vestlige samfund.
At forstå spædbørns normale søvnbiologi kan også hjælpe forældre med at håndtere andre aspekter af babysøvn. At vide, at babyer udvikler en døgnrytme – tilpasser deres vågne- og søvnmønster til lys og mørke – vil hjælpe forældre til at forstå, at det er en god ting at udsætte babyer for dagslys tidligt på dagen, og at lange lure i et mørkt rum i dagtimerne forstyrrer denne langsomt begyndende døgnrytme og optimalt bør undgås.
Biologisk normale tilgange til søvn i det første leveår kan også hjælpe forældre med at harmonisere familiens søvnmønstre. Dette kan gøres ved at skubbe barnets sengetid til senere på aftenen, så forældre kan drage fordel af at få deres egen søvn tilpasset deres babys længste søvnperiode (normalt nattens første søvn). Korte lure i dagtimerne i dagslys for babyer kan også reducere natlige opvågninger og tilskynde dem til at få mere af deres søvn i nattetimerne.
At vide, hvad der er normalt
Venner og familie kan hjælpe forældre med at have realistiske forventninger til babysøvn. I stedet for at stille nye forældre spørgsmål, der italesætter babyers normale adfærd som problematisk (“sover han godt?”), kan venner og familie i stedet spørge noget i stil med “hvordan går det med nætterne og opvågningerne, kan du være i det?”, “får du nok hjælp ?” eller “kommer du ud af huset?”
Normaliserende spørgsmål som disse understreger, at der forventes opvågninger om natten, og at det er svært. De forstærker vigtigheden af at bede om og få hjælp fra partnere, familie og venner, og at det kan være nyttigt at komme ud af huset med barnet (både for babysøvn og forældres mentale sundhed).
I sidste ende reducerer det angst og forbedrer alles velbefindende når forældre støttes i at eksperimentere med, hvad der virker for deres baby og familie i stedet for slavisk at følge kulturelle eller biomedicinske normer. For at forstå, hvad normal spædbarnssøvn indebærer, skal du lade din baby vise dig det.
Mia er akkrediteret holistisk søvnvejleder, såvel som uddannet frivillig ammevejleder fra både La Leche League og Ammenet.dk.
Mia har personlig erfaring i Søvntræning, da hun med sit første barn modtog og fulgte flere forskellige tilgange – herunder Cry it out. Herudover har Mia erfaring med separationsangst i forbindelse søvn, både hos små og større børn, herunder neurodivergente børn.
Mia har tillige erfaring med fødselsreaktioner i kombination med meget grædende barn og det var igennem uddannelserne i amning, hun fik øjnene op for hvor vigtigt det er at styrke forældres tiltro til og reaktion på barnets signaler.
Mia er bestyrelsesforperson i og talsperson for Foreningen Sovende Børn.
