At lægge en plan for at støtte hinanden i de reaktioner der kan komme

Når man gennemfører en nedtrapning, men nok mere et natammestop, så vil mange børn reagerer på denne ændring. Det er den voksne, der har besluttet at ændre tingene, for barnet fungerede alt ganske fint – så det er helt naturligt, at barnet måske ikke er enig og viser dette tydeligt.

Man kunne måske tro, at det kun ville ske i nattetimerne, men reaktionerne kan godt vise sig i dagtimerne også.

Man kan sammenligne situationen med enhver anden udvikling barnet skal igennem. Det kan være svært at lære noget nyt – og det kan give et frustreret, irritabelt og grådlabilt barn. Ikke fordi der som sådan er noget ‘galt ‘ men fordi barnet bruger mange ressourcer på at tilpasse sig det nye.

Barnet kan blive til en ‘klisterbaby’, virke umulig at stille tilfreds og føles som om det er gået tilbage i udvikling.

Nogle børn afviser (midlertidigt) den forælder der ammede, fordi det er så svært at brysterne er lige der, men der bliver sagt nej. Det er vigtigt at blive ved at tilbyde barnet kontakt og omsorg – og respektere hvis barnet siger nej og har brug for noget andet.
Det er alt sammen helt ok – og barnet har brug for at blive mødt i sine nye (midlertidige) behov – giv det tid, giv barnet alt den omsorg, kontakt og tilstedeværelse det har brug for.

Den der ammer kan også få brug for støtte. Det kan være rigtigt svært at skulle sige nej til barnet, og man kan føle både skyld og skam over at gøre noget som får barnet til at blive ked af det.

Det er ikke ualmindeligt at tænke, at man ikke kan være det bekendt, at man er egoistisk, at føle det forkert, at man ikke ‘holder ud’ og alle mulige andre tanker.

Det er tanker – og du er ikke dine tanker. Det er forbipasserende tanker fordi du, ganske som dit barn, er midt i at øve jer i ikke at amme (så meget) mere.

Nogle får svært ved at holde fast i beslutningen – og ønsket – om at stoppe eller trappe ned. Nogle reagerer helt modsat og bliver ‘hårde’ i deres tilgang til projektet – og barnet. Dette er ikke, fordi de ER hårde eller ønsker at være det – det er en reaktion på det svære i situationen.

Hvem kan støtte dig i denne tid?

Uanset om du er alene eller har en partner, kan det hjælpe at finde støtte hos nogen som har prøvet det – optimalt set nogen som har nogenlunde samme tilgang til forældreskabet som dig. Tal om følelserne – og bed specifikt om den støtte du har brug for. Måske er det chokolade eller en besked med et simpelt ‘Du klarer det så godt’ eller ‘Hvordan gik natten?’.

Du er ikke alene – mange, mange andre har været igennem det, men vi har alle brug for andre mennesker, når vi gennemgår svære ting.

Har du en partner eller en anden som barnet er tryg ved, så kan I være sammen imens nedtrapningen står på og skiftes til at være ‘på’ med barnet, hvis barnet er med på den naturligvis. Det kan være hårdt for nervesystemet at skulle stå til rådighed og fungere som den der skal spejle sit rolige nervesystem over til barnet og hjælpe barnet til ro. Der er det rigtigt godt at kunne få små ‘pauser’, hvis det er muligt.

Spis is i sofaen kl 9 om formiddagen, bestil pizza eller gå en tur ud i naturen. Gør hvad end der giver DIG noget på energikontoen og støt jer til hinanden. Det er umuligt at hælde fra en tom kande, så husk at du også skal fyldes op. Når du passer på dig selv, kan du passe på dit barn.

Hvad enten det handler om nedtrapning eller fuldt natammestop, så er det muligt at gøre det blidt og med fokus på kontakten mellem jer.

Måske tager det kun nogle dage, og du bliver overrasket over at det ‘bare var det’.
Måske tager det nogle uger og går op og ned i processen.
Måske går det slet ikke, og du beslutter at stoppe og vente lidt.

Uanset hvad, så er du den eneste der kan vurderer hvad der er rigtigt for lige netop DIN amning. Dit barn, din krop og helt sikkert dit valg.