Enhver, der har passet et lille barn, vil genkende tegnene. Det har fået for lidt søvn eller sprunget en lur over, det er gnavent, grædende og i dårligt humør, og det kan eller vil ikke falde i søvn. Det er “overtræt”. Men er sådan noget virkelig muligt – at være mere træt end træt?
Søvn: “Hvad er der galt med min baby?” spørger nye forældre sig selv, eller “hvad er der galt med mig, siden jeg ikke kan få den her baby til at sove?”. Hvis du står midt i dette, er du ikke en dårlig forælder, og din baby er heller ikke unormal.
Sovende Børn har skrevet et blogindlæg til Moonboon.dk, hvor vi gennemgår hvordan normal babysøvn egentlig ser ud.
I denne artikel vil vi komme med bud på, hvordan ændringer af putteritualet kan gøres så blidt som muligt, og komme med nogle input ift., hvornår en ændring overhovedet er nødvendig.
I mit arbejde med efterfødselsreaktioner støder jeg ofte på de antagelser, der kredser om børns søvn og må forholde mig til konsekvenserne for familien, ikke mindst i de tilfælde, hvor de udmøntes i ‘søvntræning’ i den ene eller anden form. Særligt den form for søvntræning, hvor forældrene opfordres til i kortere eller længere tid at lade deres barn græde uden trøst, synes kontraindikeret i de tilfælde, hvor der er bekymring for mors psykiske tilstand.
Vugge i søvn, amme i søvn, nusse i søvn, samsovning… Der er så mange faldgruber at forsøge at undgå som nybagt forælder. Hvis du begår nogen af disse afskyelige synder, er du sikker på, at stå med et barn, der umuligt kan sove alene og som du stadig skal vugge eller amme i søvn som teenager.
Har du nogensinde hørt så meget vrøvl samlet på ét sted? Magen til sludder skal man lede længe efter!
Søvntræning handler om at lære babyer eller småbørn at falde i søvn på en ny måde. Det kan for eksempel handle om at lære barnet at falde i søvn alene i sin tremmeseng. Søvntræning sker også ofte på baggrund af, at forældrene har et ønske om, at barnet skal lære at falde hurtigere i søvn, så de ikke skal bruge så lang tid på at putte om aftenen.
Nogle mener, at babyer og småbørn skal lære at trøste sig selv og at man derfor skal vente med at trøste barnet, når det græder ved sengetid. Evnen til at trøste sig selv udvikles dog ikke ved at forældrene tilbageholder trøst, tværtimod. Når forældre reagerer omsorgsfuldt på barnets gråd, hjælper de barnet med at håndtere sine følelser, og barnet vil med tiden udvikle evnen til selvregulering.
Før i tiden troede man, at man kunne træne børn til at sove bedre. Nyere forskning har dog vist, at dette ikke er tilfældet.
”Tag ikke barnet op igen, når det først er lagt i seng. Ignorer protester. Hvis bare man er konsekvent og vedholdende, skal barnet nok lære at sove bedre”. Sådan lyder rådene ofte fra velmenende venner og familiemedlemmer, det er også sådanne råd der før i tiden var standard fra fagfolk – og som desværre stadig er en del af den vejledning forældre modtager.
Få samtaler forældre imellem skaber lige så meget angst og fordømmelse som den om vores børns søvn: Hvor skal de sove og hvordan får vi dem til at sove igennem hele natten?
Vi beskriver nyfødte som “gode” eller ikke, afhængig af hvor meget de forstyrrer os i nattetimerne, ligesom vi tror, at babys søvn reflekterer vores forældrekompetencer.