Hej.

Vores søn er 2 år og 3 måneder, sover i egen seng lige ved siden af vores seng, og bliver stadig ammet hvilket betyder, at jeg sover sammen med ham fra første natamning da vi begge stort set klarer det sovende. Mit spørgsmål går på putning. Når vores søn bliver puttet til natten tager det lang tid, ca. 1,5 time på trods af, at han kan være MEGET træt. Vi læser historie, ammer og synger godnatsang, ammer lidt mere og ligger så og putter tæt indtil han falder i søvn.

Kan jeg gøre noget, der hjælper han til at falde i søvn hurtigere? Han virker nogle gange meget træt, men vil have vand, amme mere, læse en bog mere mm – alt sammen ting der virker som om han prøver at holde sig vågen. Nogle gange blinker ham også bare, sætter sig op og siger “nu vi færdige med at sove”. Så siger jeg at vi lige skal prøve lidt mere og så falder han som regel i søvn.

Min mand er frustreret over, at vi ofte ikke har særlig lang tid sammen om aftenen inden vi falder omkuld i sengen (han er helt med på samsovningen og amningen) – og min mor siger hele tiden, at jeg og mine søstre sov alene da vi blev 1 år og hun bare sagde “godnat” og kunne gå. Hun mener, han skal “have ro” til at kunne falde i søvn.

Særligt det at min mors og min opfattelse af putningen synes jeg er svært – men det vigtigste er at vores søn falder “godt” i søvn, føler sig tryg og glad mens der bliver puttet, så mit spørgsmål er nok bare: Er det normalt at putningen tager så lang tid, og er der noget jeg kan gøre for hjælpe vores søn til at falde i søvn hurtigere når han er træt?

Kæreste du.

Det lyder helt normalt for alderen – både barnet der skal rode rundt for at finde roen og forældrene der godt snart gider have lidt voksentid 😉

Mange forældre oplever at der sker rigtig meget med søvnen imellem 2 og 3 år og fra studier kan man også se at det er der barnet virkelig “rykker” i forhold til at sove længere stræk, kunne komme videre i søvnen uden (så meget) hjælp – men til gengæld er det også her mange forældre oplever at der begynder at komme mere vilje ind i putningen. Barnet vil gerne selv bestemme hvordan putningen foregår, kan virke super træt men alligevel ikke falde i søvn osv.

Og det passer jo meget godt med hvad du beskriver tænker jeg.

Det er ikke udtryk for et barn der ikke “vil” sove, det er alene et udtryk for et barn der virkelig gør sig umage, men bare er i en fase hvor det er hammer svært. Jeres barn har således ikke brug for at “lære” at sove, han ved godt hvordan man sover – han kan bare ikke uden hjælp lige nu.

Der er ganske enkelt ikke så meget at sige andet en det meget trælse “Det er en fase” – for det ER det og det er helt normalt.

Det kan sagtens være at jeres barn ville være ok med at ligge og rode rundt selv, det din mor kalder “have ro” – har I prøvet det?
Hvis barnet er ok med at forældrene går, så er det ganske fint – det duer bare ikke at gå hvis barnet udtrykker modvilje eller bliver ked af det.

Nogle oplever at det i sommermånederne hjælper at gå en tur inden sengetid, for give barnets krop mulighed for at blive brugt – og at sørge for nogle heftige mørklægningsgardiner.

En ting er sikkert, jo mere du og far “stritter imod” og jo mere frustrerede I bliver over at det tager tid, desto sværere bliver det for jer alle.

Det er lettere sagt end gjort at beslutte sig for at være helt rolig, men skift i tankerne kan virkelig gøre en forskel. Kan far og dig tale om at I en periode fjerne alle forsøg på at få voksentid om aftenen? Alene det at fjerne presset for “voksentid” kan gøre en kæmpe forskel.

Måske I har mulighed for at sende jeres barn på tur i løbet af dagstimerne, med et familiemedlem eller en god ven, så I får mulighed for at tage på frokostdate, hvad enten det er hjemme i jeres hus eller ud et sted? Det kan være en rigtig god måde at balancere ønsket om voksentid med barnets behov for forældrenes tilstedeværelse under amning.

Tid og tålmodighed er jeres ven – jeres barn gør det bedste han kan og det lyder til du allerede støtter ham så fint.

De bedste hilsener Mia

Læs evt. mere via nedenstående links:

Kategorier: Brevkasse