Hej

Jeg læser/hører om rigtigt mange som tager natamning fra barnet for at mor og barn skal sove bedre.

Er der evidens for at det giver bedre søvn og er det korrekt at samsovende ammebørn vågner pga amningen/lugten af mor og mælk og at det derved ødelægger søvnen?

På forhånd tak

Kæreste du.

Sikke et vigtigt spørgsmål som vi VED mange andre også har.

Det er også et meget stort spørgsmål, så for nemheds skyld deler vi lige svaret op i et ultra kort og kontant svar – og et uddybende svar.

Så – for at være ung med de unge:

TL;DR

(“Too Long; Didn’t Read”, for de der ikke er nået med på den bølge)


Nej, der er ikke forskning der viser at det at fravænne barnet natamning eller amning i det hele taget giver bedre (natte)søvn. Der er tværtimod forskning der peger på at natlige opvågninger med behov for forældres hjælp til at finde søvnen igen er almindelig helt op til 3-4 års alderen. Dette er uafhængigt af hvorvidt barnet ammes.

Nej, det er ikke forskning der viser at samsovende ammebørn vågner pga amningen/lugten af mor og mælk og at det derved ødelægger søvnen.

Der er evidens for at ammede børn har flere opvågninger om natten – men dette kan ikke kategoriseres som “ødelagt søvn”, da ammebørns søvn er standarden alt andet baby-børnesøvn skal måles op imod. Disse lette opvågninger har i øvrigt en beskyttende effekt mod vuggedød.

Spontane opvågninger er således som udgangspunkt ikke udtryk for “dårlig” eller “ødelagt” søvn, men er en del af barnets naturlige søvnmønster og derudover en naturligt forekommende “beskyttelse” mod vuggedød eller manglende ernæring og kontakt.


Det var den meget korte udgave – og det er helt fair hvis man synes at det er nok.

Men, de fleste vil måske gerne have lidt mere information om hvorfor vi, Sovende Børn, siger sådan sammen med utrolig mange internationale anerkendte forskere – og hvorfor der så alligevel er så mange som benytter netop disse argumenter til, at henvise til at stoppe amning og/eller samsovningen.

Vi vil prøve at gøre det forholdsvis nemt at forstå – men for at gøre det, er vi nødt til at gennemgå hvad der er “normalt” i forhold til baby- og børnesøvn. 

Hvad er normalt for et menneskebarn, når vi taler om søvn?

  • Et menneskebarn er et pattedyr og er født til at blive ernæret alene af sin egen moders mælk eller af andre af flokkens mælkeproducerende mødre, indtil barnet har en alder hvor det kan indtage anden føde, svarende til den føde resten af flokken spiser.
  • For at opretholde en tilstrækkelig mælkeproduktion til at holde barnet mæt og kunne reagere på barnets behov, hvad enten det er kontakt, at blive hjulpet af med urin eller afføring, eller behovet for mad, så må barnet være i tæt kontakt med moderen eller den omsorgsperson der giver barnet mad døgnet rundt, hvilket betyder at barnet sover med eller tæt på sin moder eller en person barnet dier hos.
  • Barnets hyppige opvågninger med behov for mælk og kontakt sikrer sammen med samsovningen, at barnet har flere lette opvågninger hver nat – og disse lette opvågninger har man via forskning erfaret giver en beskyttende virkning i forhold til pludselig uventet spædbarnsdød (vuggedød/SIDS)
  • Modermælk indeholder beroligende og søvndyssende hormoner i aften og nattetimerne og er beregnet til at hjælpe med at lulle barnet i søvn og holde barnet i søvnen igennem hyppige amninger natten igennem.
  • Et menneskebarn udvikler sig i sit eget tempo og ganske som nogle menneskebørn allerede fra få dage gammel sover 4-5-6 timer uden opvågninger der registreres af forældrene, vil nogle menneskebørn først sove 4-5-6 timer uden opvågninger ved 2+ år eller senere. 
  • Et menneskebarns normale søvn er altså den søvn barnet har, når det ammes og har lette opvågninger natten igennem – og spændet i normalområdet er meget meget bredt.

Den uddybende tilgang til spørgsmål og svar kunne altså f.eks være:


Spørgsmål: Jeg læser/hører om rigtigt mange som tager natamning fra barnet for at mor og barn skal sove bedre.

Er der evidens for at det giver bedre søvn og er det korrekt at samsovende ammebørn vågner pga amningen/lugten af mor og mælk og at det derved ødelægger søvnen?

Svar: Det kommer an på hvad man forstår ved “bedre søvn”, hvem det er der opnår denne bedre søvn, hvilke risikofaktorer forælderens oplevelse af “bedre søvn” medfører og hvordan man definerer “ødelagt søvn”.

Hvis man forstår “bedre søvn” som længere søvnstræk, så vil forældrene måske-måske ikke opnå “bedre søvn”, afhængig af om barnet begynder at sove længere søvnstræk eller ej. Forældrene kan dog også opleve at deres barn har samme antal opvågninger, men at det nu er sværere at få barnet til at sove igen, da barnets naturlige “sovemedicin” i modermælken ikke længere er tilgængelig. Modermælk indeholder beroligende og søvndyssende hormoner i aften og nattetimerne og er beregnet til at hjælpe med at holde barnet i søvnen.

Mener man “bedre søvn” for barnet, som følge af at barnet tager længere søvnstræk, så vil det alene være de spontant opståede længere søvnstræk FØR 1 ÅR – eller længere søvnstræk der er opstået spontant eller som resultat af søvninterventioner med sensitiv respons EFTER 1 år, der kan kategoriseres som “bedre søvn” for barnets.

Ved længere søvnstræk før 1 års alderen vil barnet nemlig have en øget risiko for vuggedød såfremt disse længere søvnstræk er resultatet af bevidste søvninterventioner og ikke er opstået spontant – og det er ikke lige noget vi synes bør kategoriseres som “bedre søvn”, trods risikoen er lille.

Hvis man forstår “ødelagt søvn” som at forældrenes søvn forstyrres om natten af barnets opvågninger, så vil forældrene måske-måske ikke opleve færre forstyrrelser, afhængig af om barnet begynder at sove længere søvnstræk eller ej. Forældrene kan dog også opleve at deres barn har samme antal opvågninger, men at det nu er sværere at få barnet til at sove igen, da barnets naturlige “sovemedicin” i modermælken ikke længere er tilgængelig. Modermælk indeholder nemlig beroligende og søvndyssende hormoner i aften og nattetimerne og er beregnet til at hjælpe barnet med at glide ind i søvnen og holde barnet i søvnen. Modermælk bidrager desuden til at regulere barnets søvnrytme (cirkadiske rytme) ved at tilføre barnet søvnhormonet melatonin gennem modermælken i aften og nattetimerne.

Hvis man forstår “ødelagt søvn” som at disse lette opvågninger er en negativ faktor i barnets søvnmønster, så må man igen skele til forskningen der viser at barnets hyppige små opvågninger er naturlige, ganske som voksne også har disse lette opvågninger natten igennem. Forskellen på voksne og babyer og småbørn er, at voksne kan vende sig i sengen, ryste dynen, vende puden, forstår når noget er en drøm og overvejende kan håndtere hvad end der måtte stå i vejen for at sove videre – det kan babyer og småbørn ikke. De er 100% afhængige af at deres omsorgspersoner hjælper dem videre i søvnen – indtil de, i deres eget tempo, er i stand til at begynde med det selv.

Den hjælp kan f.eks. være at blive nusset, vugget, få en tår modermælk, lidt vand, en sang eller bare ligge tæt og mærke trygheden.

Og når vi så har skrevet alt det, så må vi tilbage til hvorfor der mon så alligevel er så mange som argumenterer for ammestop og stop for samsovning, ved at henvise til “bedre søvn”?

Vores bedste bud er nok manglende viden og mange års kulturpåvirkning, der har skabt et urealistisk syn på hvad der er normal baby og børnesøvn. Og søvntræning – der desværre er blevet en del af den vestlige kultur. Hvis man sammenligner samsovende ammebørn med søvntrænede børn – og tror de søvntrænede børn er dem som har det “normale” søvnmønster – så KAN det kun gå galt og skabe søvnvejledning der fuldstændig går skæv af alt.

Læs evt. mere via nedenstående links:

Kategorier: Brevkasse