Hej

Min datter på 9 uger sover alle sine lure enten i bæresele/vikle eller i mors arme. Hun skriger så snart hun bliver lagt i barnevogn, slyngevugge, babynest osv. det gælder uanset, om vi lægger hende før eller efter hun er faldet i søvn. Jeg har prøvet at lægge noget, der lugter af mig ned i liften uden held.

Om natten sover hun i babynest ved siden af mig. Hun bliver ammet i søvn og kan ikke flyttes, uden hun vågner.

Hun vil ikke tage sut (vi bliver ved med at prøve), og hun søger derfor meget tryghed i brystet.

Jeg vil så gerne have hende til at sove lure i barnevogn, så jeg bedre kan lege med storesøster.

Kæreste du.

Tillykke med jeres lille ny – 9 uger, det er en lille bitte lækker nuller.

Du beskriver at jeres baby bliver rigtig ked af det, hvis du forsøger at lægge hende og sove “alene”, men ellers sover fint, sålænge hun er i kontakt med dig.

Du beskriver samtidig at du virkelig gerne vil have hende til at sove i barnevognen, så du bedre kan lege med storesøster.

At blive forælder til flere børn skaber ofte situationer, hvor man må vægte og veje hvilket af børnenes behov der kommer først – og det lyder som om det er den situation du står i nu.

Din beskrivelse af babys behov for at være tæt lyder fuldstændig alderssvarende og der er intet unormalt i den adfærd.

Din trang til at have hænderne mere fri til storesøster er også normal – den har rigtig mange andre forældre også.

Så hvad kan du gøre?

Spørgsmålet er om du kan gøre så meget ved babys søvn lige nu. Jeres baby er stadig meget lille og babys behov for at være tæt er helt reelt og ikke nødvendigvis muligt at ændre på.

Det du KAN gøre, er at arbejde med måder hvor lillesøster kan sove på dig, i vikle eller bæresele, samtidig med at du forsøger at strukturere dagen, så du kan være sammen med storesøster så godt som muligt.

Du beskriver ikke om storesøster er i pasning i løbet af ugen eller om der er en partner i billedet, så jeg må svare lidt overordnet og så beklager jeg hvis jeg kommer med forslag der slet ikke passer ind i jeres familie.

  • Hvis storesøster ikke er i pasning og/eller der ikke er en partner, eller partneren er meget væk:
    • Er det muligt at arrangere legeaftaler eller ture til legepladsen, imens den lille sover en god lur i bæreredskab? På en legeplads er det ofte nemmere at “lege med”, selvom man har barn i bæreredskab.
    • Er det muligt at få besøg af venner eller familie i eftermiddags/aftentimerne eller i weekenderne, som kan have baby sovende på sig (kan kræve nogle forsøg), så du kan være 100% på storesøster? Det kan være svært at spørge, men for det meste vil folk rigtig gerne nusse baby og hjælpe på den måde.
    • Er det muligt for dig at tilpasse dine forventninger og få en bedre forståelse af at lige nu, imens den lille er så lille, der er der bare andre vilkår og aktiviteterne må tilpasses derefter?
    • Kan du prøve at tænke over hvordan baby kan “deltage” i legen i vågen tilstand, så du f.eks har baby liggende ved siden af dig, imens du sidder og tegner eller kører med biler?
  • Hvis storesøster er i pasning og/eller der er en partner der er hjemme i “normalt” omfang:
    • Kan I skiftes til at være den der har baby sovende på sig, imens den anden er aktiv med storesøster?

Den første tid som forælder til 2 ER en omvæltning – og dårlig samvittighed overfor den store er helt normalt. Det er også en omvæltning for den store og man kan nemt føle at man “svigter” den store, fordi alt ikke længere er som det plejer.
Det er desværre et af vilkårene ved at have to eller flere børn – uanset aldersforskellen på dem.
Mange forældre føler at det er netop overgangen fra 1 til 2 børn der er det hårdeste, netop pga. at man pludselig skal navigere i at opfylde to børns behov.

På den anden side er der så også gode ting ved at have søskende – udover det med at have en at dele sin livshistorie med.

Når der er flere børn i en familie, så lærer de helt naturligt at dagligdagen må tilpasses efter den aktuelle situation – de lærer simpelthen at alle har forskellige behov der kræver forskellige løsninger og du lærer som forælder at balance ikke altid handler om 50-50 i enhver given situation, men at balancen kan skifte fra 10-90 den ene dag til 75-25 den næste – og at det ikke betyder så meget om det går helt op, sålænge børnene oplever at de bliver hørt og set og at du hele tiden gør dit bedste, så er det ikke et problem at du i denne fase ikke kan det samme som du plejer. For dit bedste er nok – det er det virkelig.

Dine børn har ikke brug for 50-50 hver dag hele ugen – de har brug for at mærke at du kan tilpasse til den aktuelle situation og at de hver især har tidspunkt hvor de må vente og give plads til den anden.

De bedste hilsener Mia

Læs evt. mere via nedenstående links:

Kategorier: Brevkasse