Store børn... kan også have brug for dig ved sengetid

Du troede at man bare kunne lægge dem i sengen, kysse godnat, gå ud og slukke lyset.

I lyset fra natlampen ville barnet putte sig under dynen og falde i søvn.

Men det er bare som om dit barn ikke helt har skrevet under på dén aftale.

Vand…
Tisse…
Fortælle om den der bille nede i børnehaven…
Fortælle om Mads fra SFO’en…

Hov, nu faldt dynen ned – Moooar…

“Men jeg nåede ikke at sige godnat til Faaaar – ikke RIGTIGT!”

Jo jo – undskyldninger er der nok af og før du har set dig om, er du pendulet der taktfast svinger imellem stuen og børneværelset.

Jamen store børn….

Ja! Store børn har OGSÅ brug for kontakt, nærvær og omsorg når de skal sove.

De er så store – men stadig så små.
De kan så mange ting – men har stadig brug for din hjælp.

Måske ER de virkelige tørstige…
Måske faldt dynen virkelig ned…

Måske handler det mere om at de gerne vil have du er hos dem.

Måske du også føler det rarest at falde i søvn med en du elsker?

Hvad tror du der ville ske, hvis du hentede vandet og bare blev hos dit store barn?

Hvad nu hvis godnat-krammet til far blev til en dejlig tryg arm at falde i søvn i?

Hvad nu hvis…. du bare var der og lod dit store barn være lille i dit nærvær igen?

Om forfatteren

Mia Bernscherer Bjørnfort

Mia Bernscherer Bjørnfort er uddannet frivillig ammevejleder fra både det anerkendte La Leche League og Ammenet.dk.

Mia har vejledt og støttet over 1000 familier i amning, såvel som vejledt i normal baby- og børneadfærd herunder søvn.

Mia har blogget om baby- og børnesøvn, amning og forældreskab i adskillige år.

Mia er medstifter af og næstforperson i bestyrelsen for Foreningen Sovende Børn.