Stillface: Hvorfor er det, at det er så vigtigt at reagere på barnets signaler?
I alle vore artikler, opslag og henvisninger vil det fremgå tydeligt at vi vejleder i at reagere omsorgfuldt på barnets signaler og kontaktforsøg.
Det gør vi fordi al grundforskning i børns udvikling viser, at den positive interaktion – spejling – imellem barn og voksen, danner grundlaget for barnets sunde udvikling.
Det kan til tider være svært at være lige oplagt til “omsorgsfuld reaktion” – særligt hvis man er rigtig presset af manglende søvn.
Der skal forholdsvis meget til, for at en reaktion slet ikke har positive og omsorgssfulde elementer i sig – og det er vigtigt at vide, at dit barn ikke går i stykker, hvis din reaktion ikke er perfekt hver evig eneste gang.
I langt de fleste tilfælde er forældre utrolig hårde ved dem selv, når de vurderer egen håndtering af svære situationer med deres barn og går rundt med unødig følelse af at være utilstrækkelige.
Der er dog én ting som er rigtig problematisk og som bliver værre for hver eneste gang det sker:
At undlade at reagere.
Måske nogle kender “Stillface-eksperimentet”?
I det taler en mor aktivt med et barn i 1 min og skal så “slukke” for sine reaktioner i 1 minut.
I det minut moderen slukker for sin Respons på barnet, opleves barnet at fortsætte med at søge moderens opmærksomhed og reaktion – hvorefter barnet vender sig væk, bliver meget ked af det og forsøger fysisk at komme væk fra situationen.
I nogle eksperimenter ser man også barnet “slukke” for sig selv, som det har oplevet moderen gøre.
Efter 1 minut er gået, reagerer moderen igen og barnet bliver beroliget i kontakten med sin mor – moderens kontakt til barnet hjælper barnet til at regulere sit nervesystem og igen blive tryg.
Så hvorfor skriver vi dette?
Det skriver vi for at synliggøre hvorfor det er så vigtigt ALTID at reagere, når barnet søger kontakt – uanset årsag eller klokkeslet.
(Vi viser med vilje ikke videoen)
Mia er akkrediteret holistisk søvnvejleder, såvel som uddannet frivillig ammevejleder fra både La Leche League og Ammenet.dk.
Mia har personlig erfaring i Søvntræning, da hun med sit første barn modtog og fulgte flere forskellige tilgange – herunder Cry it out. Herudover har Mia erfaring med separationsangst i forbindelse søvn, både hos små og større børn, herunder neurodivergente børn.
Mia har tillige erfaring med fødselsreaktioner i kombination med meget grædende barn og det var igennem uddannelserne i amning, hun fik øjnene op for hvor vigtigt det er at styrke forældres tiltro til og reaktion på barnets signaler.
Mia er bestyrelsesforperson i og talsperson for Foreningen Sovende Børn.
