Strange Situation:
(Strange Situation-proceduren, Strange Situation test, Strange Situation Eksperiment)
Strange Situation-proceduren indebærer, at et barn observeres i 20 minutter, mens barnets forælder og en fremmed forlader og kommer ind i forsøgslokalet.
Mere præcist oplever barnet følgende situationer:
En forælder og et barn introduceres til forsøgslokalet. Forælder og barn er alene i lokalet. Forælderen deltager ikke, mens barnet undersøger rummet. En fremmed person kommer ind i lokalet, taler med forælderen, og nærmer sig så barnet. Forælderen forlader lokalet.
Første separationsepisode: Den fremmede persons adfærd er rettet mod barnet.
Første genforeningsepisode: Forælderen vender tilbage, hilser og trøster (om nødvendigt) barnet og forlader så lokalet igen.
Anden separationsepisode: Barnet er alene. Den fremmede person kommer igen ind i lokalet og retter atter sin adfærd mod barnet.
Anden genforeningsepisode: Forælderen kommer ind igen, hilser barnet og tager barnet op. Den fremmede person forlader lokalet.
To aspekter af barnets adfærd observeres: Mængden af undersøgende adfærd (f.eks. leg med nyt legetøj) barnet er engageret i under proceduren. Barnets reaktion på separations- og genforeningsepisoderne. Barnets tilknytningsmønster kan på den baggrund kategoriseres som enten tryg eller utryg (også kaldet sikker eller usikker).