Guide: Rodet søvn? Prøv med en vane eller to
Hvordan en genkendelig døgnrytme og betingede reflekser kan bruges til at understøtte dit barns søvn - og din egen
Bemærk: Denne tekst er skrevet med aldersgruppen 3 måneder til 4-5 år i tankerne. Det betyder dog ikke, at du ikke kan finde information, som kan være brugbar for ældre børn.
Har du oplevet faser, hvor barnets søvn er som vinden blæser???
- Barnet vågner HELT om natten, og kan simpelthen ikke sove videre.
- Barnet virker til at have overordentligt svært ved at falde i søvn om aftenen.
- Barnet vågner klokken kvart i kvalme om morgenen.
- Barnets lure er meget korte, meget lange eller bliver pludselig nødvendige igen, trods barnet egentlig var stoppet.
Hvis du tænker JA – så er det nu, du skal læse videre, så giver vi dig viden, vi føler, alle forældre bør have.
“Igen igen” siger barnet - men hvorfor er gentagelser så vigtige for barnet og barnets søvn?
Børn elsker rutiner og finder stor tryghed i forudsigelighed – det er derfor børn ofte gerne vil læse den samme bog igen, og igen, og igen, eller kan blive urolige, hvis dagligdagens normale rytme brydes.
Ved aktivt at arbejde med barnets ‘ro i rutiner’, kan vi støtte op om barnets søvn ved at skabe nogle ‘tjekpunkter’ døgnet igennem, som ikke blot tilfredsstiller barnets kærlighed til forudsigelighed, men i allerhøjeste grad også kan være medhjælpende til, at barnets indre ur understøttes.
Når barnets indre ur er i balance med barnets dagligdag, understøtter det barnets evne til at opnå og bevare en god dags- og nattesøvn.
Sammen med støtte til barnets indre ur, kan man arbejde med ‘betingede reflekser’.
Nogle kalder det ‘søvnassociationer’ og det er også det man skaber med betingede reflekser.
Her taler vi om dog om bevidst at skabe søvnassociationer, som vil hjælpe barnet (og den voksne) til ro omkring søvnen. Der er således ikke tale om ‘søvnassociationsproblemer’, dårlige vaner osv., som vi desværre ofte hører forældre bliver præsenteret for [1]. Alle former for søvnassociationer som fungerer for jer og jeres barn er en hjælp til, at alle får så meget og så god søvn som muligt – uanset om det er yogabolden, slyngevuggen, bryst/flaske eller at ligge i ske med barnet, som virker for jer. Det er således IKKE vigtigt at barnets søvnassociationer er knyttet op til at barnet skal falde i søvn alene, uden eller med meget lidt hjælp.
I denne tekst vil vi beskrive, hvordan viden om ‘betingede reflekser’ kan bruges til at skabe en døgnrytme og putterutine, som støtter op om barnets søvn.
Bemærk: Denne tekst omhandler børn, der selv producerer Melatonin, som oftest starter i alderen 1-2 måneder og stabiliseres ved 3-4 måneder [2, 3] . Børn yngre end 3-4 måneder har god gavn af dagslys i (optimalt) 12 timer, men derudover er alderen før 3-4 måneder kategoriseret ved svingende behov døgnet igennem, og alle former for forsøg på at føre barnet ind i et struktureret døgnskema må på det kraftigste frarådes.
Er der et problem, eller er det naturlige udsving i barnets søvn?
Uanset hvad, er det en god ide, at skabe et overblik over søvnen, for at finde ud af det.
Det kan give mening at lave en søvndagbog i 3-7 dage, hvor man simpelthen skriver ned, hvornår barnet vågner, spiser, leger osv. og så ser, om der er system i dagens rytme og opvågningerne. Ja, vi kalder det altså en søvndagbog, selvom den reelt tracker det hele – fordi formålet er at arbejde med søvnen. Søvndagbogen hjælper med at give et overblik over døgnet – det er nemlig noget nær umuligt at huske så mange detaljer i hovedet [4].
- Måske viser det sig, at barnet konsekvent falder i søvn kl. 20:30, men du forsøger at putte kl. 19.
- Måske opdager du, at de opvågninger I har kl. 23:30 er et værre cirkus, når I forsøger at holde barnet i søvnen – men at barnet kan puttes igen 15-30 min senere, hvis I tager barnet op, og lige leger lidt?
- Måske opdager du, at dit barn sover bedre de dage, du tilbyder ‘natmad’ lige inden sengetid?
- Måske finder du ud af, at dit barn falder nemt i søvn til lur/nat, de dage I er stået op kl. 6, har været meget udenfor, eller været i bad og blevet smurt ind i creme – i modsætning til de dage I har sovet til 7:30, haft gardinerne rullet ned til op på formiddagen, eller blev puttet lige efter aftensmaden?
Psst – du kan hente en gratis søvndagbog lige her
Normal søvn eller ej?
Alle børn er forskellige – og derfor vil noget være normalt for ét barn, men et problem for et andet barn. Forældre er også forskellige – så det der er svært for én forælder, vil være noget, en anden forælder desperat forsøger at opnå.
Eksempel: Når barnet vågner om natten, og ikke lige kan hjælpes tilbage i søvnen, virker det for nogen, at barnet bare tumler rundt i sengen, nogen ammer/vugger/hopper på yogabold – mens andre står op, leger i meget sparsom belysning (gerne ‘rødt’ lyst), og så putter igen.
Er barnet vågen 1-2-3-4 timer om natten – og sover en til flere lure på 2-3-4 timer i dagtiden, så er det oplagt at se på at hjælpe barnet til mere hensigtsmæssige lure og nattesøvn [5].
Er barnet vågen 30-90 min., sover alderssvarende lure (her må du forsøge at skele til barnets tidligere lurmønster – og evt. en LILLE smule til andres børn), og er ellers overvejende glad, så kan det sagtens være en normal periode for det barn.
Man teoretiserer om, at de længere (normale) nat opvågninger kan være et levn fra for flere hundrede år siden, hvor man sov i to omgange – det man kalder bifasisk søvn. Man gik i seng når mørket faldt på, og stod så op midt om natten og var sociale, spiste osv. hvorefter man sov igen til solen stod op.
For langt de fleste børn går det over igen, men fordi vi lever med én samlet nattesøvn nu (monofasisk), samt at mindst én af forældre (i langt de fleste familier) skal op og på arbejde/studie, eller der er ældre søskende, som skal i skole, på et eller andet tidspunkt i barnets første 2-3 leveår, så er det HÅRDT! når den lille holder fest om natten, uanset hvor meget man måske forstår, at det er en fase.
Hvorfor er barnets søvn sådan - og hvad kan du gøre?
Det er nu viden om den cirkadiske rytme, også kaldet ‘det indre ur’, kommer ind. Sammen med viden om søvnpres, sociale aktiviteter og betingede reflekser, får du indsigt i, hvilke faktorer der påvirker dit barns søvn – og hvordan du kan bruge den viden til at hjælpe dit barn.
Afhængig af hvornår på natten barnet vågner, kan det f.eks handle om, at barnets søvn døgnet igennem er uhensigtsmæssig – eller at barnet simpelthen ikke har mere søvnhormon og/eller søvnpres. Dette gælder særligt i de tidlige morgentimer, hvor voksne stadig tænker det er nat, men barnet allerede har fået opfyldt sit søvnbehov.
Meget lang dagssøvn kan således eksempelvis medføre at barnets søvnbehov om natten er mindre, og kan gøre det svært for barnet at finde ind i søvne og blive i søvnen natten igennem som beskrevet ovenfor.
Dette kan skabe en ond cirkel, hvor barnet vågner midt om natten, og/eller ‘for tidligt’ om morgenen, og dermed sover (for) meget i løbet af dagen for at indhente den manglende søvn.
Søvnbiologi
Den cirkadiske rytme
Den cirkadiske rytme er ofte det, man betegner som ‘kroppens indre ur’. Den cirkadiske rytme styrer forskellige kropslige funktioner, som f.eks udskillelse af melatonin (søvnhormon) og kortisol (aktivitets- fordøjelses- stress hormon mm.). Den cirkadiske rytme styres primært af lys og sociale aktiviteter. Den cirkadiske rytme er for langt de fleste på ca 24-25 timer, svarende til et døgn.
Søvnpres
Søvnpres kan også kaldes ‘træthed’ – altså at føle sig træt og have lyst til/behov for at sove. Søvnpres styres af hormonet adenosin, som bygger sig op i de vågne timer. Søvn nedbryder adenosinen – søvnpresset lettes.
Tempoet kan variere, så hvis man f.eks har deltaget i en ekstra krævende fysiske eller mental aktivitet, så vil man producere mere adenosin, end hvis man bare har haft sin normale dag.
I løbet af dagen producerer man også kortisol, som er stress/aktivitets hormon, og adrenalin som holder os fokuserede og ‘klar til kamp’ i særlige situationer. Det er derfor, man f.eks kan komme igennem første dag på arbejdet/eksamen – eller årsagen til, at det lille barn kan holde sig vågen flere timer til Farmors fødselsdag – for derefter at mærke trætheden som en mur, der rammer længe inden den normale sengetid.
Små børns behov for lur er forårsaget af deres høje søvnpres. Lure letter søvnpresset og sænker samtidig kortisolniveauet, hvilket modvirker overtræthed.
Sociale aktiviteter
At tage tøj på, tage et bad, spise morgenmad, lege/gå på arbejde, tage en lur/træne, spise aftensmad, lege/se tv osv. er sociale aktiviteter, som i høj grad er med til at hjælpe vores krop med at finde ud af ‘hvor vi er’ i dagens rytme – særligt hvis de gøres i en nogenlunde fast rækkefølge. Vi kan kalde dem ‘tjekpunkter’. Disse tjekpunkter kan være med til at styre kroppens egen ‘bevidsthed’ i forhold til den cirkadiske rytme [6].
Det er derfor kroppen, kan blive så forvirret, hvis man rejser til en anden tidszone – fordi kroppen er træt, sulten og vågen på helt andre tidspunkter end tidszonen, man er taget til. Her hjælper det at være ganske konsekvent i tilpasningen til den lokale døgnrytme [7].
Se også vores blogindlæg om søvnpres og den cirkadiske rytme, samt vores video om samme.
Fast døgnrytme: Forudsigelighed og betingede reflekser i skøn forening
En ting der lader til at virke særligt godt for noget nær alle former for udfordringer med søvn – hos både børn og voksne – er at have en nogenlunde fast døgnrytme for hele familien.
Og hvad betyder det så?
- Op på samme tid hver dag – også i weekenden
- Godt med lys allerede fra morgenstunden
- Godt med energi på aktiviteterne fra morgenstunden (forældre kører efter ‘fake it till you make it’ – det duer ikke at sumpe hen i sofaen. Op og igang, du kan godt!)
- Nogenlunde faste spisetider hvor barnet tilbydes mad. Barnet gives derudover mad på signal om sult udover de faste tidspunkter. (Gælder når barnet er godt igang med fast føde fra ca. 12 mdr)
- Nogenlunde fast lur-tid
- Lys lys lys (igen) – meget gerne fra at være udenfor, også hvis det er overskyet – hele dagen igennem (og ikke fra skærme de sidste 1-2 timer inden sengetid)
- Nogenlunde fast sengetid – OGSÅ i weekenden.
Det handler ikke om, at ALT dagen igennem sker på klokkeslet (som du har bestemt ud fra dine ønsker) – det handler om at starte morgenen på et bestemt tidspunkt og så følge barnet døgnet igennem og lægge mærke til, hvornår de forskellige aktiviteter passer til barnet.
Se også vores opslag om ‘Spis, Sov, Leg’ rutiner, nogle gange også omtalt som ‘søvnhjul’ eller ‘dagsskema’, for mere om hvorfor dette er noget man skal passe på med.
Du er altså nødt til, som beskrevet tidligere, at starte med at tracke døgnene over mindst 3-7 dage (søvndagbog) for at have en ide om dit barns døgnrytme lige nu. Det kan lyde som kort tid, men studier viser at kvaliteten af søvndagbogen falder, jo længere tid den skal udfyldes, særligt når det handler om de små børn hvor der ofte er flere opvågninger der skal registreres [8, 9] , hvorfor kortere og mere præcis notering er at foretrække.
Nogle tjekpunkter kan lade sig gøre at lægge efter barnets behov, andre, som f.eks at skulle ud af døren om morgenen eller hvornår man henter fra pasning/skole, kan ikke lægges frit.
Når man på den måde har startet morgenen på samme tidspunkt hver dag i måske 7-14 dage, så vil man med al sandsynlighed opdage, at der er nogle cirka-tidspunkter, hvor barnet bliver træt, er sulten eller er i legehumør. Hvis man er heldig, kan man få det hele til at hænge nogenlunde sammen.
Denne tilgang vil for langt de fleste børn resultere i et tidspunkt om aftenen, hvor barnet signalerer ‘sengetid’ – og så er dagen slut, og natten starter.
I forhold til sengetid er det vigtigt at være opmærksom på, at barnets søvnhormon begynder at blive udskilt ca 1-2 timer inden, barnet er klar til at sove – for børn under 3-4 år ligger det oftere tættere på 1 time end 2 [10]. Forsøger du at putte ved første tegn på træthed, vil du med al sandsynlighed opleve, at barnet simpelthen ikke er klar, og så får I en lang putning med risiko for, at én eller begge bliver frustrerede – og dit barn vil opleve sengetid som noget træls.
Putterutinen: Betingede reflekser
Betingede reflekser har som sådan ikke noget at gøre med søvnbiologi – men kan bruges bevidst i forhold til at støtte barnet (eller den voksne) til god søvn.
Ofte vil putterutiner være noget med nattøj, ren ble/toilet, børste tænder og derefter en eller flere aktiviteter, der skal vise barnet, at nu er det sengetid. Det kan være at sige godnat til solen, rulle gardinerne ned, få en tår mælk, læse en bog, synge en sang eller høre en lydbog/søvnmeditation.
Her ser vi et tjekpunkt, der egentlig er en hel lille række af tjekpunkter, som signalerer, at nu er det sengetid. Og det er her, betingede reflekser virkelig kan gøre en forskel.
Betinget refleks
En betinget refleks er tillært. Noget er sket på en bestemt måde tilstrækkelig mange gange til, at du/hjernen nu reagerer ‘som den plejer’, når noget bestemt sker. Det mest berømte eksempel er eksperimentet fra Pavlovs hunde, hvor Pavlov fik hunde til at savle alene ved at ringe med den samme klokke, som han havde ringet med, hver evig eneste gang han fodrede hundene. Vi kan bruge betinget refleks (som også kaldes tillært refleks, klassisk betingning mm.) til at hjælpe barnet til at sove, ved at gøre de samme ting op til putning, hver evig eneste gang vi putter barnet. Altså: Bevidst skabe en ‘vane’.
Man kan simpelthen ‘kode’ hjerne til en forståelse af, at ‘når X sker, så skal jeg Y’ – og det hedder en betinget refleks. I dette tilfælde vil det være barnet, som vænnes til, at ‘først skal jeg have ren ble og nattøj på, så skal jeg børste tænder, så skal jeg læse bog, og så skal jeg sove når musikken/lydbogen starter’. Det er ikke en eksakt videnskab, når vi kigger på konteksten af søvn, fordi vi som beskrevet, også skal kigge på søvnbiologien overordnet set – men det er et ganske undervurderet redskab til at støtte barnets søvn.
Tilføjer man derudover elementer fra hypnose, mindfulness og meditation, som sidste punkt i putterutinen, kan man yderligere forstærke støtten til barnets søvn – fordi disse teknikker også arbejder med lignende guidning og ‘kodning’ af når ‘først X, så Y’.
Hypnose
Læge og klinisk hypnoterapeut Anna Knakkergaard har hjulpet os med en forståelse af hypnose:
Hjernen slapper af og fantasien kan få rum til at udfolde sig, når man er i en tilstand af hypnose. Opmærksomheden er meget fokuseret, på f.eks ens inderste tanker og følelser, mens alt andet glider i baggrunden.
Hypnosetilstanden er en helt almindelig hverdagsoplevelse, som vores hjerner søger ofte, da den er meget afsleppende for os. Vi kender hypnosetilstanden det fra små øjeblikke i hverdagen hvor vi dagdrømmer, falder i staver, mediterer eller f.eks. fra lige inden vi falder i søvn eller vågner. Hos børn kan man opleve, at de opsluges helt af leg og nærmest skal ”vækkes” for f.eks. at komme hen til bordet.
De fleste børn er glade for at bruge deres fantasi, og det er lige det, de skal, når man skal arbejde med drømmerejser og hypnoseøvelser. Derfor elsker rigtigt mange børn at høre hypnosehistorier, og de kan tydeligt mærke, hvordan det kan hjælpe dem til en følelse af tryghed og ro – for både hoved og krop.
Jo yngre børn er når de bruger deres fantasi, jo mere kan man se at de bevæger deres krop, og det er derfor helt i orden, at de ormer rundt, mens de hører historierne.
Man ved fra forskning, at hypnoterapi eller lydfiler med hypnose kan hjælpe børn (og voksne) ved sengetid, så de får en bedre søvn af højere kvalitet. F.eks. kan man se, at hypnoselydfiler kan hjælpe med, at man hurtigere kommer ind i den vigtige, dybe søvn [11, 12, 13] .
Anna Knakkergaard har sammen med illustrator Julie Dam, skabt universet ‘Drømmejunglen’, som består af lydbog, fysisk bog og en app med både historierne – og gratis afslappende musik.
Eksempler på putterutiner
Eksempel på putterutine for barn på 12 måneder:
Barnet viser tegn på træthed, og I afslutter jeres aktivitet. Den forælder som skal putte, gør sig klar til dette.
Nu starter selve putterutinen
- Godnat til søskende/forælder
- Nattøj, ren ble og børste tænder
- Tænde for musik/søvnhistorie
- Mælk imens barnet ligger i favn, og vugges til det sover – Musikken/søvnhistorien kører imens.
- Lægges i sengen, forælderen bliver siddende 10-15 min, klar til at berolige ved evt. spæt, som ofte kommer, når barnet overgår til næste fase af søvnen (Hypnic Jerks – følelsen af at falde)
Eksempel på putterutine for barn på 2-3 år:
Barnet viser tegn på træthed, og I afslutter jeres aktivitet
Nu starter selve putterutinen
- Læse bog med ældre søskende imens der tilbydes en banan/klapsammen/bolle
- Godnat til søskende/forælder
- Børste tænder, nattøj og ren ble
- Lægges i sengen eller sidder i favn hos forælderen
- Tænde for musik/søvnhistorie
- Forælderen bliver siddende til barnet sover – eller går lidt til og fra, hvis barnet er ok med det. (Jeg skal liiige tisse… Jeg skal lige lukke katten ud… Jeg skal lige rydde maden væk, så fluerne ikke kommer…) Forælderen vender altid tilbage ved det mindste pip, og går aldrig fra et barn, som giver udtryk for at have brug for forælderens tilstedeværelse/hjælp
Se også ‘Guide til tremmeseng’, som giver ideer til putning af barnet i egen seng – evt. på eget værelse.
Det kan være en god ide at tænke over, om putterutinen kan gennemføres af begge forældre, hvis det er nødvendigt, at begge (eller andre omsorgspersoner) kan putte. Børn er dog yderst fantastiske i deres accept af forskellige voksne, sålænge relationen er tryg og stærk – så det er som udgangspunkt ikke et problem, at forældre og andre putter på hver sin måde, så længe de hver især finder deres egen rutine.
Amning er IKKE en hindring for, at andre kan putte, og barnets signal om at ønske at amme må ikke fejltolkes som dette. Det er naturligt, at barnet giver signal til at ville amme ved puttetid, hvis dette er en del af (en af) rutinerne, men det kan også være barnets eneste måde at fortælle, at det savner den ammende forælder.
Jo yngre barnet er, jo kortere rutine – og rutinen er optimalt noget, der kan gentages hver evig eneste aften i laaang tid uden at udtrætte hverken forældre eller barn. En putterutine med 9-12-15 helt konkrete punkter, hvor både bamserne, alle barbierne og samtlige blomster skal have et godnat er måske hyggelig nok de første gange, men er det også hyggeligt efter 1 måned?
Forventninger til tidsforbrug ved putning
Fra du ser de første tegn på træthed, til du har gjort barnet klar til nat, sagt godnat og barnet sover, må du forvente at bruge mindst 45-60 min:
- 15-20 min på at barnet begynder at blive træt, og I roligt får afsluttet det, I er i gang med
- 10-20 min på at få børstet tænder, tisset af/ble på og komme ind i seng
- 20-40 min på at få læst/snakket/høre lydbog/få mælk/blive vugget og falde i søvn.
Bruger dit barn længere tid end 40-50 min på at falde i søvn, når I færdige med jeres putteritual (bog, snak, nus), kan det være en god ide at tænke over, om I startede for tidligt – eller for sent. Eller om barnet har brug for at blive puttet på en anden måde, f.eks ved at blive vugget i søvn, falde i søvn i forældrenes seng eller ved at du ligger med barnet i sengen.
Gå evt. tilbage til søvndagbogen – eller lav en ny ud fra den nye rutine, I har lavet.
Go'morgen - så står vi op
Uanset hvordan barnet sover, starter dagen igen på det tidspunkt I, i jeres familie har besluttet er ‘morgen’. Vågner barnet før det tidspunkt, må I revidere, om godmorgen-tidspunktet er realistisk for jeres barn.
Små børn er ofte a-mennesker, også kaldet ‘lærker’ og uanset hvor gerne du vil lave barnet om til et b-menneske, også kaldet ‘ugler’, så fungerer det ikke sådan. Desværre.
Niveauet af melatonin (søvnhormonet) er lavest omkring kl 5 (tidspunktet kaldes Nadir), hvor kortisol (aktivitetshormonet) også er gået i gang, særligt hvis der er bare en smule lys i rummet. Dit barns krop kan simpelthen ikke gøre for, at den er klar til dagen så tidligt.
Det er i øvrigt også forklaringen på, at barnets søvn bliver mere urolig, med (flere) små mikro-opvågninger i de tidlige morgentimer, som skemaet herunder så fint illustrerer.
Samtidig er Nadir det tidspunkt på døgnet, hvor voksne har sværest ved at holde sig vågne, så der er ikke noget at sige til, at man som forælder kan føle sig TRÆT.
Bemærk: Teenagere har en markant senere udskillelse af melatonin, og ultra-opsummeret kan man sige, at deres døgnrytme er skubbet 1-3 timer, så de først er trætte hen imod midnat, og ligeledes ikke er klar til at stå op før op på formiddagen [14, 15, 16]. Dette gælder i øvrigt også flere grupper af neurodiverse individer, som f.eks personer med autisme og/eller ADHD [17, 18, 19]. Eftersom dette er en biologisk faktor, individet på ingen måde kan kontrollere, hjælper det ikke at insistere på ‘normal’ sengetid – tværtimod ses det, at øget tid i sengen uden tilstrækkeligt søvnpres til at sove blot øger risikoen for søvnløshed eller angstproblematikker [20] . Sæt i stedet fokuseret ind på tjekpunkter og masser af dagslys, sæt ‘natfilter’ på personens skærme i aftentimerne og forsøg at arbejde med biologien, så den passer bedre til personens pråkrævede dagsaktiviteter.
Det kan føles ubarmhjertigt at vække et barn om morgenen, hvis barnet ikke har sovet nok om natten – men det er vigtigt at forstå, at det er for at hjælpe barnets krop med at mærke døgnet ‘rigtigt’. Når du vækker dit barn og udsætter det for dagslys, nulstiller du døgnet og aktiverer barnets aktivitetshormon – det er den absolut mest effektive måde at hjælpe barnet til at regulere døgnrytmen.
Lad det komme an på en prøve!
Prøv det, prøv det – der er ikke andet at gøre.
Det handler ganske enkelt om, at barnet får godt med dagslys og disse ‘tjekpunkter’ som f.eks spise, leg, lur, køre til pasning, gå med hunden osv., dagen igennem og barnet dermed har en chance for at udskille hormonerne på det rigtige tidspunkt døgnet igennem.
Vi er, som skrevet i starten af denne artikel, IKKE i gang med at vejlede dig i at lave et fast skema for hele døgnet, som du så kæmper for at få dit barn til at passe ind i – slet ikke.
For nogle familier fungerer det fint at tage dagene som de kommer, have svingende sengetider osv. – og er det tilfældet hos din familie, så skal I endelig bare blive ved.
Hvis det derimod ikke virker, så har vi nu givet dig den viden, du skal bruge for at have en grundlæggende forståelse for, hvad der støtter, og hvad der besværliggør en sund og alderssvarende døgnrytme for dit barn.
Om jeres ‘godnat’ og ‘godmorgen’ så ligger tidligt eller sent, det er noget kun I, som familie, kan finde ud af.
Vi siger det bare.
Referencer
- Lassen, M.-S. & Bjørnfort, M.B. (2020). Undersøgelse af vejledning og praksis i Relation til børnesøvn og Søvntræning i Danmark, Grønland og Færøerne. www.soevnvejledning.dk
- Kennaway DJ, Stamp GE, Goble FC. Development of melatonin production in infants and the impact of prematurity. J Clin Endocrinol Metab. 1992 Aug;75(2):367-9. doi: 10.1210/jcem.75.2.1639937. PMID: 1639937. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/1639937/
- Kennaway DJ, Goble FC, Stamp GE. Factors influencing the development of melatonin rhythmicity in humans. J Clin Endocrinol Metab. 1996 Apr;81(4):1525-32. doi: 10.1210/jcem.81.4.8636362. PMID: 8636362. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/8636362/
- Mazza Stéphanie, Bastuji Hélène, Rey Amandine E. Objective and Subjective Assessments of Sleep in Children: Comparison of Actigraphy, Sleep Diary Completed by Children and Parents’ Estimation. Front. Psychiatry, 10 June 2020. https://www.frontiersin.org/articles/10.3389/fpsyt.2020.00495/full
- Nakagawa, M., Ohta, H., Nagaoki, Y. et al. Daytime nap controls toddlers’ nighttime sleep. Sci Rep 6, 27246 (2016). https://doi.org/10.1038/srep27246. https://www.nature.com/articles/srep27246
- https://netdoktor.dk/tema/soevn/doegnrytme.htm
- Asher, Gad & Sassone-Corsi, Paolo. (2015). Time for Food: The Intimate Interplay between Nutrition, Metabolism, and the Circadian Clock. Cell. 161. 10.1016/j.cell.2015.03.015. https://www.researchgate.net/publication/274097073_Time_for_Food_The_Intimate_Interplay_between_Nutrition_Metabolism_and_the_Circadian_Clock
- Avi Sadeh, DSc, Commentary: Comparing Actigraphy and Parental Report as Measures of Children’s Sleep, Journal of Pediatric Psychology, Volume 33, Issue 4, May 2008, Pages 406–407, https://doi.org/10.1093/jpepsy/jsn018 https://academic.oup.com/jpepsy/article/33/4/406/1746845
- Sadeh, A. (1994). Assessment of intervention for infant night waking: Parental reports and activity-based home monitoring. Journal of Consulting and Clinical Psychology, 62(1), 63–68. https://doi.org/10.1037/0022-006X.62.1.63
- Pandi-Perumal SR, Smits M, Spence W, Srinivasan V, Cardinali DP, Lowe AD, Kayumov L. Dim light melatonin onset (DLMO): a tool for the analysis of circadian phase in human sleep and chronobiological disorders. Prog Neuropsychopharmacol Biol Psychiatry. 2007 Jan 30;31(1):1-11. doi: 10.1016/j.pnpbp.2006.06.020. Epub 2006 Aug 1. PMID: 16884842. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/16884842/
- Anbar, R.D. et al. Hypnosis for treatment of insomnia in school-age children: a retrospective chart review. BMC Pediatr 6, 23 (2006)
- Kohen, D. P., & Kaiser, P. (2014). Clinical Hypnosis with Children and Adolescents-What? Why? How?: Origins, Applications, and Efficacy. Children, 1(2), 74–98.
- Lyons L. Using hypnosis with children: Creating and delivering effective interventions. 2015
- Dolsen MR, Harvey AG. Dim Light Melatonin Onset and Affect in Adolescents With an Evening Circadian Preference. J Adolesc Health. 2018 Jan;62(1):94-99. doi: 10.1016/j.jadohealth.2017.07.019. Epub 2017 Oct 19. Erratum in: J Adolesc Health. 2018 Jul;63(1):124-125. PMID: 29056434; PMCID: PMC5742032. http://www.jahonline.org/article/S1054-139X(17)30402-0/pdf
- Carskadon MA, Vieira C, Acebo C. Association between puberty and delayed phase preference. Sleep. 1993 Apr;16(3):258-62. doi: 10.1093/sleep/16.3.258. PMID: 8506460.
- Crowley SJ, Acebo C, Carskadon MA. Sleep, circadian rhythms, and delayed phase in adolescence. Sleep Med. 2007 Sep;8(6):602-12. doi: 10.1016/j.sleep.2006.12.002. Epub 2007 Mar 26. PMID: 17383934.
- Rossignol DA, Frye RE. Melatonin in autism spectrum disorders: a systematic review and meta-analysis. Dev Med Child Neurol. 2011 Sep;53(9):783-792. doi: 10.1111/j.1469-8749.2011.03980.x. Epub 2011 Apr 19. PMID: 21518346. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/21518346/
- Pinato L, Galina Spilla CS, Markus RP, da Silveira Cruz-Machado S. Dysregulation of Circadian Rhythms in Autism Spectrum Disorders. Curr Pharm Des. 2019;25(41):4379-4393. doi: 10.2174/1381612825666191102170450. PMID: 31682208. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/31682208/
- Snitselaar MA, Smits MG, van der Heijden KB, Spijker J. Sleep and Circadian Rhythmicity in Adult ADHD and the Effect of Stimulants. J Atten Disord. 2017 Jan;21(1):14-26. doi: 10.1177/1087054713479663. Epub 2016 Jul 28. PMID: 23509113. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/23509113/
- Reynold AM, Bowles ER, Saxena A, Fayad R, Youngstedt SD. Negative Effects of Time in Bed Extension: A Pilot Study. J Sleep Med Disord. 2014 Aug 28;1(1):1002. PMID: 25374963; PMCID: PMC4217706. https://www.researchgate.net/publication/266145759_Negative_Effects_of_Time_in_Bed_Extension_A_Pilot_Study
Mia er akkrediteret holistisk søvnvejleder, såvel som uddannet frivillig ammevejleder fra både La Leche League og Ammenet.dk.
Mia har personlig erfaring i søvntræning, da hun med sit første barn modtog og fulgte flere forskellige tilgange – herunder Cry it out. Herudover har Mia erfaring med separationsangst i forbindelse søvn, både hos små og større børn, herunder neurodivergente børn.
Mia har tillige erfaring med fødselsreaktioner i kombination med meget grædende barn og det var igennem uddannelserne i amning, hun fik øjnene op for hvor vigtigt det er at styrke forældres tiltro til og reaktion på barnets signaler.
Mia er bestyrelsesforperson i og talsperson for Foreningen Sovende Børn.
3 Kommentarer
Artikel: Når det er svært at sove i egen seng eller andre steder end hjemme | Sovende Børn · juli 5, 2021 kl. 2:39 pm
[…] Guide: Rodet søvn? Prøv med en vane eller to […]
Guide: Lur! Må man vække et sovende barn, så det kan sove om aftenen? - Sovende Børn · september 19, 2021 kl. 10:41 am
[…] Guide: Rod i døgnrytmen? Prøv med en vane eller to […]
ADHD, ADD, autisme og søvn - Eller manglen på samme. - viccadk · marts 22, 2022 kl. 4:37 pm
[…] Søvnhygiejne, herunder en døgnrytme der understøtter søvnen:Det har vi lavet en guide til her: Rod i døgnrytmen? Prøv med en vane eller to. […]
Der er lukket for kommentarer.