I denne artikel vil vi komme med bud på, hvordan ændringer af putteritualet kan gøres så blidt som muligt, og komme med nogle input ift., hvornår en ændring overhovedet er nødvendig.
Bliver forældre påvirket af sundhedsplejerskens vejledning – måske endda uden at være klar over det?
Udsagnet “Min sundhedsplejerske siger…” skal ikke undervurderes, når forældres netværk har meninger om, hvordan barnet skal puttes.
Søvntræningsmetoder, hvor barnet skal lære at sove alene, og hvor adgangen til brystet begrænses, kan øge risikoen for vuggedød. Få information om hvorfor, så I kan træffe informerede valg.
Når forskning gengives i medierne, hvad enten det er fagmedier eller dagspressen, sker det ofte ud fra en pressemeddelelse, og skribenten har ikke nødvendigvis den fornødne viden (eller tid) til at vurdere, hvorvidt denne skal stille sig kritisk overfor det forelagte materiale.
Det er derfor utroligt vigtigt, at fagpersoner sikrer, at formidlingen af forskning sker ansvarligt og, at fagpersoner holder medierne ansvarlige for deres formidling.
I mit arbejde med efterfødselsreaktioner støder jeg ofte på de antagelser, der kredser om børns søvn og må forholde mig til konsekvenserne for familien, ikke mindst i de tilfælde, hvor de udmøntes i ‘søvntræning’ i den ene eller anden form. Særligt den form for søvntræning, hvor forældrene opfordres til i kortere eller længere tid at lade deres barn græde uden trøst, synes kontraindikeret i de tilfælde, hvor der er bekymring for mors psykiske tilstand.
Søvntræning handler om at lære babyer eller småbørn at falde i søvn på en ny måde. Det kan for eksempel handle om at lære barnet at falde i søvn alene i sin tremmeseng. Søvntræning sker også ofte på baggrund af, at forældrene har et ønske om, at barnet skal lære at falde hurtigere i søvn, så de ikke skal bruge så lang tid på at putte om aftenen.
Nogle mener, at babyer og småbørn skal lære at trøste sig selv og at man derfor skal vente med at trøste barnet, når det græder ved sengetid. Evnen til at trøste sig selv udvikles dog ikke ved at forældrene tilbageholder trøst, tværtimod. Når forældre reagerer omsorgsfuldt på barnets gråd, hjælper de barnet med at håndtere sine følelser, og barnet vil med tiden udvikle evnen til selvregulering.