Artikel: Når det er svært at sove i egen seng eller andre steder end hjemme
Artiklen er målrettet større børn (typisk førskolealder eller tidlige skolealder), da metoderne i dette indlæg tager udgangspunkt i at barnet har en alder og modenhedsgrad, der gør det muligt at tale om ”det, der er svært” og lave aftaler med barnet.
Støt dit barn i at kunne sove og falde i søvn i sin egen seng eller uden for hjemmet
Artiklen handler om, hvordan man som forældre kan støtte barnet i at kunne det, barnet selv ønsker at kunne, når det handler om søvn.
Samtidig kan metoderne selvfølgelig bruges, hvis forældrene har behov for, at det ældre barn kan sove i sin egen seng – fx fordi barnet skal passes et andet sted eller hvis et eller flere familiemedlemmernes søvn er forstyrret af Samsovning.
Læs også guiden til en døgnrytme og putterutine der støtter op om barnets søvn – og download søvndagbog lige til at printe.
Når barnet ikke selv viser vejen
Nogle børn har rigtig svært ved selv at vise vejen til, hvordan de kan lære at sove i deres egen seng eller tage med på klassetur. De viser ikke selv, at de er klar til at ”tage det næste skridt” eller udtrykker bekymring eller utryghed, når samtalen falder på emnet.
Barnet har måske et ønske om selv at kunne falde i søvn eller at kunne overnatte hos en ven, men på grund af bekymring og angst bliver det for svært, og barnet oplever, at det mangler nogle færdigheder, og at det ikke kan deltage på lige fod med kammeraterne.
Som forældre til et barn, der har det på denne måde, kan det være utroligt svært at finde ud af, hvad der er det rigtige at gøre. På den ene side har man et barn, der ønsker at blive mere selvstændigt og lære at sove selv, mens barnet omvendt viser tegn på bekymring og manglende tro på, at det selv har de nødvendige ressourcer, der skal til.
De voksne skal tage teten, så ansvaret flyttes fra barnets skuldre
Mange børn har en særdeles veludviklet nysgerrighed på deres omverden og en grundlæggende tryghed, der gør det nemt at tilegne sig nye færdigheder i takt med at barnet vokser og udvikler sig. Nogle børn er mere ængstelige og har brug for en kærlig opmuntrende hånd på ryggen og for tydeligt at kunne mærke, at de voksne har tillid til, at barnet besidder de nødvendige ressourcer for at kunne deltage i et børneliv på lige fod med kammeraterne.
Børn, som har det på denne måde, appellerer ofte til, at vi forsøger at undgå de situationer, der kan virke utrygge. Ofte giver denne strategi dog bagslag, da barnet ikke nødvendigvis pludselig ”bliver klar” til det næste skridt af sig selv. Disse børn har ofte særdeles god gavn af tydelige aftaler med de voksne, der på den måde hjælper barnet med at udforske verden og tilegne sig nye færdigheder på en tryg måde.
Mange forældre eller andre voksne omkring barnet kommer ofte til at lave aftalen om at barnets skal ”prøve” at gøre det, der nu er svært, hvilket ofte fører til at forsøget mislykkedes, og barnet føler sig forkert. I stedet kan det være en bedre vej at lave klare aftaler med barnet om, hvad vi gør og ikke, hvad vi prøver. På den måde flyttes ansvaret fra barnets skuldre, og barnet kan koncentrere sig om at øve sig i det, der er vigtigt for barnet. Aftalerne skal selvfølgelig være tilpas udfordrende for barnet, og både barn og forældre skal have en god fornemmelse af, at det er et passende sted at starte.
Lav aftalerne sammen med barnet
En rigtig god måde at hjælpe barnet med at overvinde sine bekymringer og lære de ting, barnet selv ønsker, er ofte baseret på gode aftaler. Mange gange baserer barnets utryghed sig i høj grad på uvished og uforudsigelighed i forhold til, hvad der kommer til at ske, og klare aftaler er derfor tryghedsskabende for barnet.
På Drømmejunglen.dk kan du finde en søvnplakat, der kan bruges, når I skal lave disse aftaler. Du kan printe Drømmeplakaten helt gratis, hvor du også kan finde andre gode råd til, hvordan du kan hjælpe dit barn til trygge og gode søvnvaner.
I kan selvfølgelig lave aftalerne præcis på en måde, der passer til jer.
Eksempel på udfyldt søvnplakat:
Det kan være nemmere at flytte sig selv end barnet
Ofte kan ønsket om at kunne sove i sin egen seng hurtigt blive afløst af utryghed, da skridtet fra at sove sammen med en eller begge forældre til pludselig at ligge alene på sit eget værelse simpelthen kan være for stort. Nogle børn siger pludselig til, når de er klar til forandring, mens andre har brug for, at man hjælper dem med at dele udfordringen ind i mindre bider, som er nemmere at overskue. Ofte kan det være et langt nemmere første skridt, at en af forældrene følger med ind på barnets værelse i en begrænset periode. På den måde skal barnet ikke både lære at være i egen seng og adskilt fra forældrene på samme tid.
Nogle børn synes det kan være hjælpsomt og sjovt, at lave et skema, hvor man eksempelvis får et klistermærke eller tegner en smiley, hver gang man lykkes med det mål, man har sat sig. På denne måde bliver det meget visuelt synligt for barnet, at det er i gang med at tilegne sig nogle af de færdigheder, som det ønsker. Det kan eksempelvis være at man aftaler at man skal sove på sit eget værelse 7 eller 10 gange, mens en af forældrene ligger på en madras på gulvet, hvorefter man taler om, hvad næste skridt kan være.
Det er vigtigt, at man først tager det næste skridt, når barnet er klar til det.
Om at sove andre steder end hjemme
For at kunne sove ude hos venner eller tage med på klassetur er det for de fleste børn vigtigt, at de først har lært at sove og falde i søvn i deres egen seng, inden de bliver klar til at sove andre steder. På fuldstændig tilsvarende facon som ovenfor beskrevet, handler det her ofte om at få klare aftaler på plads samt at opøve færdighederne gradvist, så det passer til barnet.
Når barnet har lært at sove i sin egen seng, kan det første skridt i retning mod at kunne sove andre steder ofte være, at barnet selv får overnattende gæster hjemme. Tal om de ønsker, som barnet har. ”Hvem glæder du dig allermest til at sove med?”. ”Hvad tror du, der bliver det sjoveste på klasseturen?” Fortæl gerne barnet om de oplevelser, I selv har haft, da I skulle lære noget nyt. Det kan også være en god ide at tale om hjemve som noget, der ikke bare er svært og skal undgåes, men også som et udtryk for, at man kan savne dem, man elsker.
Når barnet skal sove andre steder, er det vigtig at inddrage andre voksne i de gode aftaler. Måske giver det mening at tale med kammeratens forældre om, hvor børnene skal sove, hvornår de cirka skal i seng, og hvad de skal hygge sig med inden sengetid. Dette bidrager til at flytte fokus over på de ting, barnet glæder sig til, fremfor det, der bekymrer. Det hjælper også de fleste børn, at kammeratens forældre eller barnets lærer ved, at situationen kan være svært for barnet og er klar til at støtte og trøste, men også ved, hvad aftalen er, hvis det bliver svært.
Tal f.eks. med barnet om, hvad den voksne kan gøre, hvis det bliver svært, så det første skridt ikke er at ringe efter forældrene. Måske kan vennens mor læse historie på værelset eller nusse barnet på ryggen til det falder til ro, eller måske hjælper det at tale om, hvad der skal ske næste morgen, for at hjælpe barnet med at skifte fokus. Det er vigtigt at huske på at ængstelighed og bekymring smitter – men det gør ro heldigvis også!
Nogle gange kan situationen blive så svær, at forældrene må hente barnet, og så er det vigtigt, at man tydeligt viser barnet, at det ikke skal ses som et nederlag. Nogle gange bliver tingene bare for svære – sådan er det. Sammen med barnet kan man være nysgerrig på, hvad der skal til, for at det kan lykkes næste gang. Er der et mindre udfordrende skridt, man kan tage først, eller er der noget andet, der kan hjælpe barnet med at nå sit mål.
Hjælp barnet til at kunne hjælpe sig selv
Når et barn skal lære nye færdigheder, er det vigtigt, at alt ikke ændres på én gang. Alle de ting vi forbinder med sengetid i hverdagen, kan være med til at gøre os trygge, når vi skal sove andre steder. De fleste børn har ofte bamsen eller deres eget sengetøj med, når de skal lære at sove andre steder, men der findes også andre ting, der kan hjælpe børn med at falde til ro og blive nedreguleret, så de føler sig trygge og godt tilpas og nemmere kan falde i søvn.
Søvnmeditationer eller beroligende hypnosehistorier kan være et godt redskab i denne forbindelse. Drømmejunglen er et univers med søvndyssende godnathistorier baseret på beroligende meditations- og hypnoseteknikker, der hjælper barnet med at hjælpe sig selv til at finde ro. Historierne kan læses som godnatlæsning af de voksne eller høres i Drømmejunglens app med beroligende baggrundsmusik i baggrunden, der fortsætter længe efter, historien stopper. Hvis barnet er vant til at lytte til historierne, når det sover i sine vante omgivelser, kan det være særdeles tryghedsskabende for barnet, at ”tage historierne med”, når det skal sove andre steder.
Om Drømmejunglen
I 2021 udgav Anna bogen Drømmejunglen i samarbejde med arkitekt og illustrator Julie Dam. Drømmejunglen er en bog og app baseret på hypnoterapeutiske tekniker, der kan hjælpe børn og familier med at sikre at sengetid og putning bliver en tryg og hyggelig afslutning på dagen. I Drømmejunglen møder børnene 6 forskellige dyr, som af den ene eller anden grund har svært ved at falde i søvn. Bladskærermyren Bolette er lille og bange og har brug for et trygt skjold for at kunne falde til ro, mens Brøleaben Bjarne har hovedet fuld af tanker, der forstyrrer, så det bliver svært at falde i søvn. I historierne hjælper barnet dyrene med at falde til ro og guides samtidig selv igennem en række beroligende øvelser, der hjælper barnet med selv at falde i søvn.
Mia fra Sovende Børn har testet Drømmejunglen på sine 3 yngste børn (3 år, 7 år og 8 år) og oplevede at børnene så frem til at vælge hvilken historie de ønskede at høre og at indsovningstiden blev markant forkortet. Mia har brugt Drømmejunglen i kombination med at ligge/sidde hos børnene og Nor på 8 år falder nu i søvn alene, med støtte fra Drømmejunglen.
Referencer
- Fehr KK, Chambers DE, Ramasami J. The Impact of Anxiety on Behavioral Sleep Difficulties and Treatment in Young Children: A Review of the Literature. J Clin Psychol Med Settings. 2021
- Newton AT, Honaker SM, Reid GJ. Risk and protective factors and processes for behavioral sleep problems among preschool and early school-aged children: A systematic review. Sleep Med Rev. 2020
- Lyons L. Using hypnosis with children: Creating and delivering effective interventions. 2015
- Anbar, R.D. et al. Hypnosis for treatment of insomnia in school-age children: a retrospective chart review. BMC Pediatr 6, 23 (2006)
Om forfatteren
Anna Knakkergaard
Anna Knakkergaard er læge og mor til fem, og arbejder terapeutisk med børn og familier i forhold til en lang række problematikker.
En del af disse børn henvender sig med søvnproblemer eller på grund af angst i forhold til at sove i egen seng eller sammen med venner eller for eksempelvis at tage med på klassetur.
Sovende Børn er en frivillig non-profil organisation.
Sovende Børn tilbyder et online univers for forældre og fagpersoner der søger vejledning og information om babyer og børns søvn og søvnproblemer.
Formålet er at opkvalificere forældre og fagpersoner til at træffe informerede valg der passer til det enkelte barns søvnsituation.
