Guide: Tremmeseng – uden utryghed og gråd

En plan for at forsøge “sove i egen seng” kunne f.eks være:

1: Brug nogle dage (mindst) på at være i tremmesengen, lege med dynen, bamsen, læse en bog, synge en sang og på ingen måde, ikke bare et øjeblik, gå fra barnet. Viser barnet, at det ikke vil være i sengen, så tager du barnet op med det samme og prøver ikke igen, før barnet igen har det fint med det.

* Vær opmærksom på barnets signaler. Pjevs, rækken ud efter dig, forsøg på at komme op af sengen, “protester” osv. er ikke en del af tilvænningen. Det er klare signaler på at barnet ikke er tilpas og ikke længere vil. Mange taler desværre om at man må igennem disse “protester” for at vise barnet at det er ok at være i sengen (eller hvad end man nu er igang med) – men dette er barnets første rolige kommunikation. De fleste børn starter med disse små signaler og “skruer op” for intensiteten, så de til sidst græder. Det er vigtigt at vise barnet at man lytter ved de første signaler – så barnet ikke oplever at det kun er gråd der får dig til at reagere *

2: Når barnet er glad for at være i sengen, så kan du prøve at tage sengen med i putterutinen, f.eks ved at barnet sidder i sengen mens I læser en bog eller synger.
Barnet må gerne lege i sengen, barnet må gerne snakke, synge med dig – du er hele tiden ved barnets side, med lyset slukket (evt. en lille natlampe) og du interagerer med barnet så lidt som det kan lade sig gøre, uden at du på nogen måde ignorerer direkte kontakt.
Barnet må ikke blive ked af det eller på nogen måde vise signal til ikke længere at have lyst til at være i sengen, så tager du barnet op med det samme og prøver ikke igen før barnet gerne selv vil ned i sengen.

3: Nogle børn leger sig selv i søvn, hvis deres forældre har tålmodighed nok til at undlade at forsøge at “putte” – det er helt ok at lege sig i søvn, hvis man er glad og tilfreds imens.

4: Bliver barnet på noget som helst tidspunkt ked af det eller viser signal til ikke længere at have lyst til at være i sengen, så må du tage det op og vugge, nusse, synge, amme/flaske og acceptere at det var det barnet kunne rumme den dag.
I er i gang med at øve og I ønsker at gøre det trygt og uden gråd – hold fokus på at dette er en proces.

Barnet er ved at øve sig og det må ske i barnets tempo for at det bliver en god oplevelse for det. Det er den gode oplevelse der skal præge barnet, så barnets erfaring bliver at sengen er dejlig og noget det til hver en tid kan sige nej tak til, så det ikke på nogen måde forbinder sengen med noget ubehageligt det ønsker at slippe væk fra.

Barnet har brug for at mærke at du er hos det, at du hører det når det fortæller, at nu kan det ikke “øve sig” mere og har brug for dig.

Små skridt af gangen, så barnet kan følge med. At presse på vil kun gøre barnet utrygt og så kommer I slet ikke videre. I er et team, du og barnet, og I arbejder jer langsomt frem mod målet.

5: Opvågningerne om natten er sværere.

Hvis du sover i et andet værelse, så vil der være forsinkelse på at du når ind til barnet.
Barnet skal larme “nok” til at du hører barnet, du skal registrere at det er noget som ikke bare er en drøm og du skal ud af sengen og ind til barnet. Det kan sagtens kun tage 30 sek – men 30 sek er LANG tid, når man er lille bitte og endnu ikke ved at folk stadig er der, selvom man ikke kan se dem.
Du kan derfor opleve, at selv små forsinkelser i at komme ind/hen til barnet vil betyde, at barnet nu er rigtig vågen og ked.

Det kan derfor være en god ide at du tager en madras ind til barnet og ligger på gulvet ved siden af barnet eller har barnets tremmeseng HELT op af din seng, imens I øver. Så længe barnet øver at falde i søvn selv, vil det kræve rigtig meget af barnet og det er uhensigtsmæssigt at belaste barnet yderligere med “falde i søvn selv” om natten samtidig.

Om natten har barnet med al sandsynlighed brug for at blive vugget, nusset, krammet – og at sove videre hos dig/jer til en start. Det tager den tid det tager – og det er nok ikke bare 14 dage, det må du ikke forvente.

6: Når barnet er trygt ved at falde i søvn i sin tremmeseng, kan I, hvis I ikke allerede har prøvet dette også, begynde at arbejde med at barnet også falder i søvn i tremmesengen ved opvågninger om natten. Det er ikke sikkert, at det der får barnet til at sove ved aftenputningen, også er det der virker om natten. I må ganske enkelt prøve jer frem.
Måske skal der vugges og synges lidt først, måske er det aftensangen der nu blot skal nynnes mens I holder i hånd, måske har barnet (og du selv midt i din nattetræthed) brug for at du putter dig på en madras ved siden af barnet, med hånden ind mellem tremmerne.

Igen gælder det at det er en process – og små skridt frem kommer I længst med. Barnet vil lynhurtigt reagere på pres og kæmpe imod – og dette er ikke en kamp, for så har I alle “tabt” på forhånd.

7: Det kan tage 2 uger – det kan tage 2 måneder – det kan vise sig at det bare ikke virker. Så længe I tager det i barnets tempo og følger barnets signaler, så er det noget I er i sammen om som familie, og hvor barnet oplever at blive hørt.

Nogle børn kan falde i søvn i tremmesengen ved aftenputningen, men har brug for at blive vugget i søvn og først lagt ned sovende ved natopvågningerne. Nogle børn har brug for at blive vugget i søvn som sidste del af puttemetoden, efter hygge og sang i tremmesengen, men kan nusses og holdes i hånd til at sove videre ved natopvågningerne. Alle børn er forskellige og så længe I holder fokus på at se netop jeres barns signaler og behov – så kan I skabe en Puttemetode der virker for netop jeres familie

Bliver I utålmodige og begynder at presse barnet, venter med at tage barnet op selvom barnet er ked, går fra barnet selvom barnet kalder – så er det Søvntræning.

Oplever I at der ikke er nogen former for fremgang, trods I er tålmodige og tager den med ro – så er barnet simpelthen ikke klar.