Forskellige Puttemetoder og definition på Søvntræning
Definition af søvntræning.
Denne hjemmeside benytter gennemgående begreber som “søvntræning” og “Cry-It-Out”.
Da disse begreber ikke har en klart definition i den offentlige debat eller i fagsproget i Danmark, vil vi til brug i vores arbejde definere hvad vi, Sovende Børn, mener, når vi benytter disse ord.
Vi har derudover lavet en oversigt over de puttemetoder vi ser beskrevet i litteratur og imellem forældre og vi har forsøgt at beskrive hvad puttemetoderne dækker over.
Det er ikke muligt at lave en helt klar og afgrænset beskrivelse af hverken begreber eller puttemetoder, da disse praktiseres forskelligt og i høj grad afhænger af individuel opfattelse af barnets signaler og adfærd.
Vores gennemgang og definitioner skal ikke ses som et endegyldigt svar, men som et forsøg på at lave et overblik, så der er nogenlunde enighed om hvad der menes, når de forskellige betegnelser benyttes.
Som det tydeligt fremgår i gennemgangen af puttemetoderne nedenfor, er der stor variation i, hvordan de enkelte metoder praktiseres.
Dette betyder også, at man ikke kan definere om en metode er søvntræning eller ej, alene ud fra det navn den kendes under.
Vi vil derfor se på, hvilke kriterier Sovende Børn stiller for at klassificere noget som søvntræning – og selv her vil der være stor variation.
Sovende Børn definerer søvntræning som:
En tilgang/metode hvor barnet forsøges puttet med så lidt hjælp som muligt, med formålet at barnet lærer at falde i søvn selv og/eller komme igennem natten på egen hånd
Herudover skal tilgangen/metoden opfylde mindst ét af følgende kriterier:
- Der følges en fast fremgangsmåde, som ikke tilpasses til det individuelle barns situation og signaler.
(Eksempler herpå er: Skema med minutangivelser for hvor ofte barnet skal tilses, uanset om barnet forsøger at påkalde sig opmærksomhed eller ej; at barnet ikke må tages op af sengen; at der ikke må være øjenkontakt) - Omsorgspersonen går fra barnet trods gråd eller utilfredshed fra barnet.
(Eksempler herpå er: At gå fra barnet, trods barnet siger “Ikke gå” eller græder og rækker ud) - Der praktiseres forsinket, minimeret eller ingen Respons, forstået på den måde, at kontakt og omsorg bevidst tilbageholdes eller minimeres i kortere eller længere tid, til trods for at barnet søger at påkalde sig omsorgspersonernes opmærksomhed.
(Eksempler herpå er: Bevidst at vente med at trøste/gå ind til barnet til det græder “rigtigt”; at nøjes med at lægge en hånd på barnet nede i tremmesengen, selvom dette ikke beroliger barnet; at sidde ved siden af barnet uden at reagere på barnets kontaktforsøg/gråd)
Ovenstående skal anvendes bevidst og struktureret, over en periode på mindst nogle dage, med det klare formål at barnet lærer at falde i søvn selv og/eller komme igennem natten på egen hånd.
Det handler således ikke om enkeltstående tilfælde.
Cry-It-Out - Søvntræning med gråd
Cry-It-Out, Cry it out, CIO – der er mange måder at referere til dette paraplybegreb, der for de fleste danskere nok er synonym med “at græde sig i søvn”, som da også er den danske oversættelse der oftest benyttes.
Cry It Out dækker dog over mere end blot det, at barnet græder sig i søvn, hvorfor vi vil give en opsummering af hvad der kan betegnes som Cry It Out.
Hvad er "Cry it out"?
Cry it out, at “græde det ud”, er betegnelsen for puttemetoder hvor tydelig utilfredshed og/eller gråd accepteres som en del af søvntræningen, uden at barnet modtager umiddelbart og tilstrækkelig trøst til at blive beroliget.
Det er forskelligt om barnet forsøges trøstet, hvordan barnet forsøges trøstet og om barnet får kort- eller længerevarende trøst, hvis trøst til bydes. Det er også forskelligt om omsorgspersonen er i samme rum som barnet eller forlader rummet.
Lexico.com, Oxford Dictionary’s online løsning, skriver om “Cry it out”:
“A method of sleep training in which a young child is left to fall asleep on their own and is not immediately comforted when they cry.“
Oversat til dansk:
“En søvntræningsmetode hvor et lille barn efterlades til at falde i søvn selv og hvor barnet ikke trøstes med det samme når barnet græder”
Cry it out oversættes ofte til dansk som “græde sig i søvn”, selvom barnet ikke nødvendigvis græder sig i søvn.
Cry it out kan også betegnes som det der kaldes “Kontrolleret gråd” (controlled crying, controlled comforting, graduated Extinction).
Cry it out er således ikke en klart defineret Puttemetode, men mere en samlebetegnelse for forskellige puttemetoder, der alle inkluderer tydelig utilfredhed og/eller gråd som en del af metoden.
Beskrivelser af forskellige puttemetoder:
Hvis man googler efter hjælp til putning, vil man ofte støde på forskellige puttemetoder med varierende navne.
Der er dog nogle der går igen og lader til at have en mere definerbar beskrivelse.
Som det tydeligt fremgår i gennemgangen af puttemetoderne nedenfor, er der dog stadig stor variation i, hvordan de enkelte metoder praktiseres, hvilket betyder, at man ikke kan definere om en metode er søvntræning eller ej, alene ud fra det navn den kendes under.
Eksempel på stor variation i “Ind-Ud”:
Familien Hansen benytter puttemetoden Ind-Ud.
De putter Junior på 1,5 år og går ud af værelset imens Junior leger med sin bamse, sut og dyne i sin tremmeseng.
Når Junior kalder eller pjevser går forældrene ind til ham med det samme, trøster og nusser Junior og prøver igen. Junior falder i søvn i sin tremmeseng, i selskab med bamsen og sutten.
Familien Jensen benytter også puttemetoden Ind-Ud.
Junior på 1,5 år puttes i sin tremmeseng og forældrene går ud af værelset.
Junior rækker ud efter dem når de går og kalder efter dem. Forældrene bliver udenfor værelset, skramler med køkkentingene.
Når Junior kalder eller pjevser taler de til Junior fra køkkenet og fortæller Junior at det er puttetid.
“Vi er lige her, det er sengetid, du er træt, put dig ned og sove” siger de.
Hvis Junior græder kommer forældrene ind til Junior, fortæller igen “det er sengetid, du er træt, put dig ned og sove”, putter dynen omkring Junior og går ud af værelset.
Dette gentager sig flere gange og Junior græder mere og mere – indtil Junior falder i søvn.
Begge metoder kan betegnes som Ind-Ud, da forældrene “putter, går og kommer ind igen” – men der er stor forskel på udførelsen.
Familien Jensen søvntræner, jvf. definitionen på søvntræning vi har beskrevet ovenfor – det gør Familien Hansen ikke.
Puttemetoder vi gennemgår:
Klik for at hoppe til den enkelte sektion
“Extinction” puttemetode
Barnet puttes, forældrene går og ser ikke til barnet igen før næste morgen. Følger evt. med via babyalarm med eller uden kamera.
“Extinction” kan oversættes med “udslukning” – altså at barnets gråd “slukkes”.
“Godnat og Sov Godt” - “Ferber” puttemetode
Barnet puttes i sengen, forældrene går, og kommer derefter ind til barnet med bestemte minutters Interval, som angivet i de originale vejledninger.
Barnet trøstes let nede i sengen, uden øjenkontakt eller dialog med barnet.
Forælderen siger “Godnat” eller anden anvisning om at skulle sove og går ud af rummet igen.
Ind-Ud puttemetode
Barnet puttes i sengen, forældrene går og kommer derefter ind til barnet med mellemrum.
Nogle kommer så snart barnet “brokker” eller kalder, nogle når barnet bliver ked af det/græder, nogle med tidsintervaller de selv har besluttet.
Dette gentages indtil barnet sover.
(Det er forskelligt, hvad forældrene gør, når de er inde hos børnene – dette falder under Op-Ned eller Trøste-nede-i-sengen – se kombinationerne nedenfor)
Trøste nede i sengen puttemetode
Barnet puttes i sengen og kommer ikke op af sengen igen, men trøstes nede i sengen.
Nogle trøster så snart barnet “brokker”, nogle når barnet bliver ked af det/græder.
Dette forsættes, indtil barnet sover.
Op-Ned puttemetode
Barnet puttes i sengen. Forældrene forsøger at trøste/berolige barnet nede i sengen. Nogle så snart barnet “brokker”, nogle når barnet bliver ked af det/græder.
Kan barnet ikke trøstes/beroliges nede i sengen, tages det op. Nogle når barnet bliver ked af det/græder, nogle når barnet græder “meget”. Når barnet tages op, beroliges det hos forælderen og lægges så ned i sengen igen.
Barnet sover ikke, når det lægges ned i sengen, men lægges bevidst inden, da indsovningen skal ske nede i sengen ved barnets egen hjælp.
Dette gentages, indtil barnet sover.
Se-Til puttemetode
Barnet puttes i sengen. Forældrene går ud af værelset og vender tilbage med mellemrum, også selvom barnet ikke kalder eller er ked af det. Hver gang forældrene kommer tilbage giver de omsorg og putter barnet igen, hvorefter de forlader værelset igen.
Såfremt barnet bliver ked af det bliver forældrene hos barnet indtil barnet igen er rolig, hvorefter forældrene igen går.
Barnet skal være ok med at ligge selv og forældrene aflæser barnet for at sikre at barnet er ok med at de går.
Skifter barnet signaler til at vise behov for tilstedeværelse, bliver forældrene hos barnet og gentager evt. den sidste del af barnets putterutine (eks. sang, bog, holde i hånd, kramme)
“Fading” puttemetode
(I Danmark benyttes denne samlebetegnelse ikke, men kan beskrives som kontinuerlig kontakt, der udfases i et tempo anvist af barnet)
Forældrene forsøger at vugge, amme, give flaske, nusse, synge, holde i hånd mm. Barnet er i favn, indtil barnet sover helt eller indtil barnet accepterer at blive lagt i sengen (og evt. at forældrene går) uden barnet på nogen måde er utilfreds.
Forældrene arbejder aktivt, men langsomt, hen imod at hjælpe barnet mindre og mindre.
Bliver barnet utilfreds, genoptages det at holde hånd, vugge, amme, nusse osv. indtil barnet igen accepterer, at dette udfases.
"Være med barnet" puttemetode
Forældrene vugger, ammer, giver flaske, nusser, synger eller holder i hånd mm. Barnet er i favnen eller sengen, indtil barnet sover helt.
Forældrene forsøger på ingen måde aktivt at udfase eller stoppe hjælpen til barnet, men følger alene barnets parathed til mindre hjælp.
Puttemetoder: Kombinationer
Ofte kombineres flere puttemetoder, hvilket gør det endnu sværere at forsøge at definere puttemetoder i klart.
Der er dog stadig kombinationer som lader til at forekomme oftere end andre.
Nogle forældre starter ud med én puttemetode, men som aftenen skrider frem skifter de strategi, hvilket både kan betyde en opblødning af tilgangen – eller det modsatte.
Ind-Ud + Trøste-nede-i-sengen:
Barnet puttes i sengen, forældrene går og kommer ind til barnet med mellemrum.
Nogle kommer så snart barnet “brokker” eller kalder, nogle når barnet bliver ked af det/græder, nogle med tidsintervaller de selv har besluttet.
Barnet tages ikke op, men beroliges nede i sengen, hvorefter forældrene forlader rummet igen.
Dette gentages, indtil barnet sover.
Ind-Ud + Op-Ned:
Barnet puttes i sengen, forældrene går og kommer ind til barnet med mellemrum.
Nogle kommer så snart barnet “brokker” eller kalder, nogle når barnet bliver ked af det/græder, nogle med tidsintervaller de selv har besluttet.
Forældrene forsøger at trøste nede i sengen, når de kommer ind til barnet. Kan barnet ikke beroliges nede i sengen, tages barnet op, beroliges i favnen og forældrene lægger så barnet ned i sengen igen, hvorefter forældrene igen går ud af rummet.
Barnet sover ikke, når det lægges ned i sengen, men lægges bevidst inden, da indsovningen skal ske nede i sengen ved barnets egen hjælp.
Dette gentages indtil barnet sover.
Blive hos barnet + Trøste-nede-i-sengen:
Barnet puttes i sengen, og forældrene bliver ved barnet. Forældrene trøster nede i sengen. Nogle så snart barnet “brokker”, nogle når barnet bliver ked af det/græder. Barnet tages ikke op af sengen.
Dette gentages, indtil barnet sover.
Blive hos barnet + Op-Ned:
Barnet puttes i sengen, og forældrene bliver ved barnet. Forældrene trøster nede i sengen. Nogle så snart barnet “brokker”, nogle når barnet bliver ked af det/græder. Græder barnet “meget”, tages barnet op, beroliges hos forælderen og lægges så ned i sengen igen.
Barnet sover ikke, når det lægges ned i sengen, men lægges bevidst inden, da indsovningen skal ske nede i sengen ved barnets egen hjælp.
Dette gentages, indtil barnet sover.