At sove i barnevogn - uden utryghed og gråd
Af Mia Bernscherer Bjørnfort | 15 juni 2020 |
Barnevognen er i Danmark vel det man anser for en nødvendighed – og der er bestemt også situationer hvor det kan være rigtigt rart at barnet er tryg ved at sove i en barnevogn, ikke mindst hvis ens barn skal i pasningstilbud, der anvender barnevogn eller krybber til børnenes søvn.
Men – der er ingen evidens for at barnevogn på nogen måde er mere sikker, sundere eller på anden vis “bedre” end f.eks at sove i et ergonomisk bæreredskab, i seng med eller uden en forælder, slyngevugge osv.
Vi skriver dette for at gøre det helt klart, at selvom barnevognen har denne ophøjede status i Danmark – så skyldes det alene kulturelle forhold og/eller praktiske hensyn.
Det er altså ganske fint IKKE at anvende barnevogn, såfremt barnet ikke bryder sig om det, forældrene ønsker et andet sovearrangement eller det på anden vis ikke er den rigtige løsning for familien.
På samme måde er det helt fint at have et ønske om, eller behov for, at barnet sover sine lure i en barnevogn – eksempelvis som forberedelse til opstart i pasningstilbud.
Vi vil i denne artikel give ideer til hvordan man kan hjælpe et barn til at være tryg ved barnevognen, hvad enten barnet skal sove i barnevognen for første gang – eller barnet er ældre og måske udviser utryghed ved at sove i barnevognen.
Hvis man er i en situation hvor ønsket om, at barnet skal sove i barnevogn hænger sammen med, at forældrene er pressede fysisk eller mentalt, er overbelastede eller på anden vis sårbare, så er det uhensigtsmæssigt at starte en tilvænning til barnevogn, da dette kræver ro hos forælderen.
Det er for stort et pres for barnet at skulle bære og lykkes med og det bliver hurtigt et voksenbehov frem for barnets.
I så fald må man se på hvilke andre ting man kan ændre for at få aflastning el. lign. først.
I direkte Relation til dette kan man opleve at familie og venner tilbyder at gå en tur med barnevognen – og lære baby at sove i den.
Dette er et udtryk for omsorgsfuldt ønske om at hjælpe og støtte forældrene, men kan desværre samtidig være en situation hvor barnet overvældes af både skiftet i omsorgsperson og tilvænning til barnevogn.
Samtidig kan man komme ud for at familie og venner ikke kender barnets signaler og derfor ikke kan Afstemme sig barnet, hvorfor det i nogle situationer kan være at foretrække, at hjælpen til barnet gives i fællesskab med forælderen.
Nogle gange dækker tilbuddet om at “lære barnet at sove i barnevogn”, desværre over en hårdhændet barnevognstræning der på ingen måde er hensigtsmæssigt for hverken barnet eller den forælder der har brug for aflastning. Et barn der presses til adskillelse eller “sove i barnevogn” vil ofte reagerer med at være mere følsom, have større behov for kropskontakt og være mere grædende efterfølgende, hvilket vil belaste den sårbare forælder yderligere.
Barnet der skal sove i barnevogn for første gang:
For det helt lille barn, som aldrig har sovet i barnevogn før, er det vigtigt at barnet føler sig tryg og at barnet er puttet “tæt”, så det ikke kan trille om på siden eller maven når vognen triller. Barnet må til hver en tid kunne bevæge hoved, overkrop og armene frit.
Barnet har ligget i livmoderen i 9 mdr og har haft en følelse af at blive holdt og vugget når det skulle sove. Det handler altså om at genskabe denne følelse.
For det lille barn er det ikke naturligt at ligge alene i en trillende vogn og man kan derfor opleve at nogle børn ganske enkelt ikke kan finde ro i barnevognen, men har brug for at have kropskontakt for at sove.
I disse tilfælde er det vigtigt at opfylde barnets behov i så høj grad det lader sig gøre, eksempelvis ved at benytte bæreredskaber eller have barnet sovende hos sig, i armene eller i sengen. Læs gerne vores vejledning i sikker Samsovning, for mere info om dette.
Udviser barnet tegn på ikke at trives med at sove i barnevognen, men der er vægtige grunde til at barnet nødvendigvis må kunne sove i barnevognen, kan man prøve en meget blid tilvænning til barnevognen – uden utryghed og gråd.
Blid tilvænning til barnevogn for børn der ikke tidligere har sovet i barnevogn:
– Barnet puttes i barnevognen når det udviser tegn på træthed, vugges/trilles i søvn og placeres et sted hvor man hurtigt kan komme til at vugge/trille vognen.
Eller
Barnet ammes eller får flaske og vugges i søvn i armene og først når barnet sover tungt, efter ca 10-15 min søvn, lægges barnet i barnevognen, som placeres et sted hvor man hurtigt kan komme til at vugge/trille vognen.
– Nogle børn godt kan lide at have den voksnes hånd på deres mave eller hoved mens de vugges, blive aet nedover panden, få synget en sang eller høre den voksne tale beroligende.
– Nogle børn er glade for at blive trillet henover ganske ujævnt terræn eller blive vugget forholdsvist kraftigt.
– Nogle børn reagerer godt på at høre musik når de skal sove, gerne musik uden (forståeligt) sang eller instrumental.
– Nogle børn bliver nærmest lullet i søvn af at ligge med kalechen foldet ned og kigge på i himlen, trækronerne eller byens huse og tage – eller kigge på en lille barnevognskæde/uro, som barnet nyder at se på.
For andre børn er dette alt for meget stimulation, hvor barnet foretrækker at barnevognen er helt bar og skærmet af for udefrakommende indtryk.
*Bemærk: Mange benytter en stofble eller lignende til at hænge foran barnevognens åbning, for at skærme for lys og/eller stimulation. Dette kan forhindre tilstrækkelig luftcirkulation og i sommervarmen kan det forårsage overophedning af barnet. Vær særligt opmærksom på dette og placer afdækningen hensigtsmæssigt og fjern den igen så hurtigt som muligt. På særligt varme dage er det hensigtsmæssigt at forsøge at blive i skyggen*
– Nogle børn er rigtig glade for at have duften af tryghed med i barnevognen. Dette vil ofte være duften fra en eller begge forældre. Man kan f.eks benytte en blød nusseklud som dryppes med modermælk og som forældrene sover med i sengen. Det kan føles lidt mærkeligt, men jo mere “svedlugt” og “sovelugt” fra forældrene, desto bedre, fordi barnets tryghedsfølelse er tæt koblet til forældrenes egen duft, uden anvendelse af parfume eller sæbe.
På samme måde kan det være godt at benytte samme babydyne både inde og ude, så duften føres med.
Nogle forældre sover i en t-shirt og trækker denne over barnets madras i barnevognen, for at barnet kan sove i forældrenes duft. (Bemærk at stoffet skal trækkes STRAMT over madrassen, så det ikke kan rive sig løs)
– Ved det MINDSTE grynt eller lyd, vugges eller trilles vognen for at se om barnet blot skal hjælpes videre i næste søvnfase.
– Sut eller mad?
Ved spædbørn under 6-8 uger, er det vigtigt at være opmærksom på ikke at bruge sutten til at få barnet til at sove videre, da barnet her vil kunne sutte sig igennem en evt. sult, hvormed barnet ikke får den mad det burde have.
Ved babyer over 6-8 uger kan man godt forsøge at give sutten hvis barnet har en let opvågning inden barnet har sovet 1 times tid, men har barnet sovet f.eks 1,5-2 timer, så er det vigtigt at barnet tilbydes mad.
Barnets signaler til at have behov for mad, hvad enten det er flaske eller amning er ens:
Tidlige signaler er at barnet bevæger hovedet fra side til side, åbner munden, stikker tungen ud af munden og smasker.
Næste række af signaler er, at barnet strækker sig, fører hænderne til munden, bevæger arme og ben.
Såfremt barnet når til at bevæge sig med spjæt og spark, pjevse eller græde, så er dette sene tegn på sult, og tegn på at barnets tidlige tegn på sult ikke er blevet set – eller at barnet har sovet så godt og længe, at barnet nu er meget sultent og ikke har tid til at se om forælderen vil opdage de tidlige tegn på sult.
Her har barnet brug for at blive beroliget kort, inden barnet tilbydes mad.
Når barnet udviser tegn på sult og/eller behov for at komme til brystet, har det brug for at blive taget op og tilbudt flaske eller bryst – uden forsinkelse for at se om barnet vil sove videre.
Bemærk at der er kvælningsfare hvis man giver barnet flaske, mens det ligger i barnevognen, fordi barnet her har en unaturlig position og flasken vil have et hurtigt flow af mælk, som barnet ikke nødvendigvis kan styre.
– Uanset hvor kort eller længe barnet har ligget eller sovet i barnevognen, er det vigtigt at tage det op, hvis det viser signal til at have behov for kontakt eller på ikke at bryde sig om at være i barnevognen.
Et barn lærer IKKE at sove trygt og godt i barnevogn, ved at blive trillet, vugget eller nusset, imens det græder nede i barnevognen.
Barnet “protesterer” ikke når det pjevser eller græder – barnet kommunikerer sin utryghed, sit ubehag eller sit behov for noget andet.
At fortsætte, når barnet kommunikerer behov for at komme op, lærer barnet at dets følelser er ligegyldige og ikke tæller.
– Det kan kræve mange små rolige forsøg at nå til selv en lille lur i barnevognen og man kan opleve en utålmodighed i forhold til dette. Små forsøg i barnets tempo vil have langt højere sandsynlighed for at få barnet frem til accept af og glæde ved barnevognen, hvorimod forceret tilvænning vil give risiko for at barnet udvikler regulær utryghed overfor barnevognen.
Tålmodighed er således essentielt – selvom det forståeligt kan være svært.
Det større barn der udviser utryghed overfor barnevognen, hvad enten barnet tidligere har sovet i barnevogn eller ej:
– Tilvænning til barnevogn kan starte ved at gå ture med barnevognen hvor barnet sidder op og I triller til barnet simpelthen falder i søvn siddende og roligt kan lægges ned.
– Gå gå gå gå – og når den lille er faldet i søvn, så kan I evt. sætte jer på en bænk og nyde roen, med en fod på vognen, klar til at vippe så snart der er det MINDSTE pip.
– Når baby vågner, så kan I prøve at sætte baby op igen, så baby både starter og slutter barnevognsoplevelsen med hyggen i at gå en tur hvor I snakker om alt det I ser.
– Disse første trin kan tage flere uger og kræver at I væbner jer med tålmodighed, kaffe og f.eks en bog/podcast.
– Når I oplever at baby er mere venligt stemt over for vognen og er faldet i søvn siddende adskillige gange, så kan I prøve LANGSOMT at arbejde på at baby er mere tilbagelænet når baby viser træthed og ellers samme rutine med at gå gå, sidde og vente og gå gå igen.
– Hvis det virker kan I langsomt prøve at lægge baby endnu mere ned…. osv indtil I oplever at I kan lægge baby ned og sove.
– Hvis det IKKE virker at forsøge at lægge baby lidt ned – så tænk over om I kan give det mere tid med bare at sidde op og falde i søvn – det er der som sådan ikke noget problem i, så længe baby er glad og ender med at sove.
I kan altid prøve igen, med den gradvise tilbagelæning, når der er gået lidt tid.
Hvis baby på et hvilket som helst tidspunkt giver udtryk for ikke at ville mere, bliver pjevs eller ked, så er det hensigtsmæssigt at tage baby op. Målet er at baby oplever barnevognen som noget dejligt – og det sker ikke hvis baby er utilfreds eller græder i vognen.
At trille i søvn - og stoppe igen.
Mange forældre oplever at deres barn sover nemmere og hurtigere, hvis de triller det i søvn i barnevognen, i forhold til at putte barnet og lade barnevognen stå stille.
Langt de fleste børn er da også ganske glade for at blive trillet i søvn og ser gerne dette fortsætte – blandt andet fordi det er dejligt og hjælper barnet til at finde søvnen. Dette er helt i overensstemmelse med at barnet naturligt beroliges når det vugges.
Såfremt dit barn har brug for få minutters trillen, så er det en helt naturlig lille del af det at putte barnet, men for nogle skal der trilles både 25 og 35 minutter eller hele luren igennem, for at barnet sover og det kan blive en stressfaktor eller give bekymring for, om det er en dårlig vane, barnet aldrig vil slippe af med.
Så lad os lige starte med at sige det helt klart:
Nej, dit barn løber ikke om hjørner med dig og snyder dig til at vugge det – dit barn udtrykker et reelt behov – også selvom Faster Gerda siger hun aldrig har vugget nogle af sine børn.
Nej, det er ikke en dårlig vane, det helt naturligt for små børn at have brug for bevægelse i forbindelse med søvn.
Nej, du skal ikke blive ved til barnet starter i skole, fordi du ikke vænnede barnet fra det da det var lille.
Nej, det er ikke i sig selv et problem at dit barn sover nemmere, bedre og længere tid, når du vugger det – og slet ikke vil nærme sig barnevognen uden den triller.
Det er kun et problem, når/hvis barnet skal være i en situation hvor det bare ikke KAN lade sig gøre at vugge/trille barnet – og det heller ikke er muligt at tilbyde alternativt sovemiljø, fx. når/hvis barnet skal i pasning.
Og selv her, er det ikke et problem der ligger hos barnet – men et problem der stammer fra den situation barnet befinder sig i.
Nogle bekymrer sig, for, at barnet vil ende med at blive barnevognstrænet med gråd, såfremt de ikke inden pasningsstart har vænnet barnet til at blive lagt uden at der skal trilles eller vugges. Med tanke på normeringerne i de fleste pasningstilbud, er dette desværre en yderst relevant bekymring og uanset hvor problematisk det er, at børn bliver trænet på denne måde, så er det desværre ikke noget vi kan forvente ændrer sig indenfor en overskuelig fremtid.
Det kan derfor være en god ide at kigge på forholdene omkring søvn, allerede når man undersøger pasningstilbud i ens område, for på den måde at have en ide om, om der er tid og ressourcer til at hjælpe de børn der har brug for hjælp – eller om det kan risikere at blive en udgave med gråd.
Når man vil forberede til vuggestuestart, så kan det være en rigtig god ide at tale med de ansatte i den vuggestue hvor barnet skal starte.
Hvordan putter de: Er der ressourcer til at barnet kan blive trillet/vugget i søvn eller skal barnet kunne lægges og falde i søvn uden nogen former for hjælp? Er der bestemte tider barnet forventes at sove eller putter de efter barnets træthedstegn?
Overgangen fra hvad end man gør nu til hvad end der forventes af barnet kræver tid og ro – og nogle oplever at det slet ikke er nødvendigt at “øve” hjemmefra, fordi barnet i de nye omgivelser omstiller sig til de nye omsorgspersoner og deres måde at gøre det på.
Hvis dit barn skal i en pasning uden ressourcer til at vugge eller trille + at barnet skal kunne sove på bestemte tidspunkter, så kan I evt. spørge ind til hvad proceduren er for hvis barnet IKKE kan dette? Er der en overgangsfase hvor de ansatte hjælper barnet? Hvad er deres tilgang til børn der græder i vognene (med eller uden vuggen)?
Og så må I som forældre gøre op med jer selv, om det er noget I tænker I kan få øvet med barnet i tilstrækkelig grad, så barnet ikke skal græde ved putning i vuggestuen. I kan med fordel også tænke over om det er vilkår I føler stemmer overens med jeres barns behov.
Såfremt I som forældre vurderer, at det bedste for jeres barn er, at I øver at falde i søvn i barnevogn uden at blive trillet/vugget inden opstart, så kan I med fordel starte i rigtig god tid, så I har mulighed for at tage det i barnets tempo, uden at føle jer pressede af forestående opstart.
Nogle børn kan forholdsvist enkelt vænnes blidt fra at der skal trilles og/eller vugges – mens det for andre børn er lige præcis dét der gør at barnevogn overhovedet lader sig gøre.
Når I har brug for at stoppe med at trille/vugge barnevognen ved putning:
I al sin enkelthed handler det om at udfase det at trille/vugge langsomt – langsommere end du tror, så du ikke pludselig står med et barn der slet ikke vil være i barnevognen.
– Du putter som normalt og triller/vugger som normalt indtil du føler barnet ligger roligt og afslappet og er godt i gang med at falde i søvn.
– Nu triller/vugger du langsommere og med små pauser, hvor du ikke venter på at barnet “opdager” at barnevognen står stille, men blot begynder at trille/vugge igen.
– Trille/vugge on/off og med længere og længere pauser – men du venter stadig ikke på at barnet “opdager” den stillestående vågn.
Ideen med disse pauser er, at barnet måske nok opdager at barnevognen står stille, men også oplever at den begynder igen, uden at barnet behøver reagere.
– Når du kan holde forholdsvis mange pauser med kun ganske lidt trillen/vuggen imellem, så kan du begynde at holde pauserne tidligere og tidligere i barnets putteforløb.
– Har dit barn været glad for en kraftfuld trilletur over brosten eller bimlet vej, så forvent at det tager længere tid at trappe ud af bevægelserne, end hvis dit barn blot lige skulle vippes lidt.
– Har dit barn været særlig glad for vild vuggen, så kan du prøve at tilføje blid trillen, imellem pauserne, for at give barnet bevægelse, men ikke den bevægelse der hidtil har været “udløseren” for søvnen.
– Når dit barn har er nået til ganske lidt bevægelse, med gode pauser kommer sidste trin: At være ved vognen og kunne give små bevægelser uden at barnet kan se dig:
Det er muligt at sidde ned på en bænk/stol, placere den ene fod på barnevognens hjul og med ganske lidt bevægelse med foden, trille vognen få cm frem og tilbage og sende små vibrationer op igennem barnevognens stel, så barnet hverken vugges eller trilles, men alligevel oplever ganske lille bevægelse – uden at du kan ses.
– Når du når til at kunne sidde eller stå, ude af syne, og blot puffe ganske lidt til vognen, så kan du prøve at stoppe helt med al bevægelse – men gå ikke fra vognen. Det er vigtigt at du kan skabe bevægelse hurtigt, hvis barnet reagerer på at vognen står helt stille.
– På sigt vil du kunne putte barnet, evt. trille/vugge ganske få gange og gå fra vognen – HVIS altså dit barn er et barn der kan trappes helt ud af bevægelse. For nogle børn er bevægelse dét der får barnevognen til at virke – uden bevægelse, ingen barnevognslur.
Hvis dit barn på noget som helst tidspunkt bliver utrygt eller ked af det, så må du vugge/trille eller tage barnet op, til barnet igen er tryg og/eller sover. Gå endnu langsommere frem næste gang I prøver.
Som beskrevet længere oppe, lærer børn IKKE at være trygge i barnevognen, ved at være kede af det, imens der trilles og vugges.
Hvis du oplever at dit barn bare ikke KAN trappes ud af bevægelse, så må du revurdere dit ønske om eller behov for, at barnet skal kunne puttes uden bevægelse.
Er det muligt at bruge de 5-10 min på at trille nogle uger/måneder mere, indtil barnet er et nyt sted i sin udvikling og måske er mere klar?
Er det tid at kigge på en helt anden måde at putte på – f.eks. putte barnet i en bæresele og først lægge barnet i vognen når det sover?
SKAL barnet sove i barnevogn – eller ville det være bedre at putte barnet i en slyngevugge eller i sengen indenfor?
En lille barnevognsnægter?
“Barnevognsnægter” er et udsagn der til tider bruges om de børn som “bare ikke VIL sove i barnevogn”.
For nogle er det en sjov måde at omtale det barn der ikke bryder sig om barnevognen, uanset hvad forældrene prøver.
For andre er det et udtryk for et misforstået syn på barnets utryghed ved barnevognen – en måde at beskrive “modvilje” i et humoristisk, men negativt syn.
Nogle børn kommer aldrig til at kunne li barnevognen, uanset hvor blidt, kreativt og tålmodigt I som forældre prøver.
Såfremt I oplever at barnet bliver ved at vise utryghed og utilfredshed ved barnevognen, så kan det være hensigtsmæssigt at acceptere at det bare er sådan det er og stoppe forsøgene.
Nogle forældre oplever at barnet har været utryg ved barnevognen – og simpelthen ikke har fået en lang nok pause uden forsøg på ny tilvænning.
Har I haft en periode med meget ulykkeligt barn, så kan det tage ganske lang tid – flere uger eller måneder – inden barnet er klar til at prøve igen. Nogle børn bliver aldrig klar.
Vær opmærksom på at barnevogn alene er kulturelt – der er absolut intet problem i at barnet ikke bryder sig om barnevogn.
Som beskrevet øverst i denne guide er det ikke naturligt for barnet at blive placeret i en trillende kasse, uanset hvor fin og lækker den er – og barnets “modvilje” er derfor ikke et udtryk for at der er noget galt med barnet eller at I som forældre ikke har “formået” at lære barnet at sove i barnevogn.
Det er barnets sunde og naturlige reaktion på en situation det ikke bryder sig om og derfor afviser – ganske såvel som de børn der gladeligt tager barnevognen til sig, gør det fordi de finder oplevelsen rar.
Såfremt I har et ønske om barnevogn fordi det letter jeres muligheder for at komme rundt omkring, så er nogle børn mere venligt stillede overfor klapvogne – og ellers kan bærereskaber i kombination med en trækvogn være en ganske fin løsning.
Mia er akkrediteret holistisk søvnvejleder, såvel som uddannet frivillig ammevejleder fra både La Leche League og Ammenet.dk.
Mia har personlig erfaring i Søvntræning, da hun med sit første barn modtog og fulgte flere forskellige tilgange – herunder Cry it out. Herudover har Mia erfaring med separationsangst i forbindelse søvn, både hos små og større børn, herunder neurodivergente børn.
Mia har tillige erfaring med fødselsreaktioner i kombination med meget grædende barn og det var igennem uddannelserne i amning, hun fik øjnene op for hvor vigtigt det er at styrke forældres tiltro til og reaktion på barnets signaler.
Mia er bestyrelsesforperson i og talsperson for Foreningen Sovende Børn.
3 Kommentarer
Putterutinen: Sådan ændrer I den | Sovende Børn · marts 14, 2021 kl. 3:41 pm
[…] Guide: Barnevogn – uden utryghed og gråd […]
Fagartikel: Når det lille barn skal sove: Et blik på vaner og putterutiner som har brug for, at blive ændret - Sovende Børn · december 1, 2021 kl. 5:09 pm
[…] Guide: Barnevogn – uden utryghed og gråd […]
Guide: Forskellige måder at putte på – Mythbuster udgave – Sovende Børn · februar 26, 2023 kl. 7:56 pm
[…] Guide: Barnevogn – uden utryghed og gråd […]
Der er lukket for kommentarer.